Læsetid 2 min.

Den følsomme linse

To af Christopher Isherwoods 30’er-romaner genudgivet – noget at glæde sig til
20. august 2002

Ny bog
Der er ikke noget så dejligt som at have noget at glæde sig til, og når det drejer sig om Christopher Isherwoods to 30’er-romaner Mr. Norris skifter tog og Farvel til Berlin, er der virkelig noget at glæde sig til – også hvis man er så heldig at have læst dem i forvejen. De er nemlig uopslidelige!
Som det vil være de fleste bekendt handler begge værker om tiden i Berlin omkring 1930-33, hvor alt var under dramatisk omkalfatring politisk, socialt og kunstnerisk. Det var i opløbet til Hitlers ’Machtübernahme’, og situationen kan med ét ord kaldes tvetydig. Det blev da også nazisternes hovedopgave at gøre tvetydigheden éntydig, hvilket naturligt nok skete gennem ensretning. Alt det skæve, uigennemskuelige, frække, fantasifulde stod helt åbentlyst for fald, det der ikke var artigt, blev meget hurtigt opfattet som entartet.
Hvad der gør Isherwoods ’reportage’ så kildrende og uimodståelig, er det paradoksale i forfatterens egen udrustning. Han ville være et kamera med åben linse, men da tiden gjorde det umuligt for at ham at røbe sin egen (seksuelle) identitet – Isherwood var homoseksuel – hører man hele tiden en slags emotionel andenstemme, der er med til at understrege den sprøde, desperate, men også drømmeagtige længsel, der er i teksten. Han var som outsider med i legen uden at kunne deltage for alvor – i hvert fald ikke på det plan, hvor han var i stand til at røbe sin fulde identitet, hvilket på en pirrende måde gør både ham og læseren til en lysten voyeur.

Kavaleragtig
Mr. Norris skifter tog (kompetent oversat af udgiveren, Werner Svendsen) er nok den mindst berømte af de to fortællinger, hvor Sally Bowles i Farvel til Berlin uvægerligt trækker spotlightet til sig. Men netop den excentriske dobbelt-agent Arthur Norris med paryk og en komplet fetichistisk samling af piske til klask i hans egen bare, er en sveden metafor for hele den sammensatte situation, hvor de forskellige politiske fraktioner havde travlt med at slå hinanden oven i hovedet i kampen om overtaget i en blanding af ustyrlig magtbrynde og almindelig liderlighed.
Midt i udskejelserne, som Bob Fosse med bravour fik malet helt ud i hjørnerne i filmatiseringen af Cabaret, der bygger på John van Drutens skuespil I’m a Camera, der bygger på Christopher Isherwoods roman (som i øvrigt tidligere er filmatiseret) oscillerer en meget distinkt medfølelse, som varmt-humoristisk omfatter alle de udstillede personer. Der er tale om en sjælden form for hjertelighed, som uden at blive sentimental sætter det groteske og ’uanstændige’ i relief, ja jeg vil vove den påstand, at Isherwood med sin klingre, drillende tone skriver en form for prosa, der er næsten ukendt i dansk litteratur. Her opererer man jo helst enten med kælderdyb alvor eller skrat-skratterat-skrat-skrium-skrat.
Netop det kavaleragtige i omgangen med en epoke, som satte sig dybe spor i eftertiden og skabte et mørke, det knap nok er lykkedes os at overvinde endnu, gør historieskrivningen så lebendig og uforskammet medrivende hos Isherwood. Hans kamera er sandelig med køkkenadgang, men først og fremmest med blitz, ’Flash!’, siger det, og man sidder blændet tilbage – af beundring.

*Christopher Isherwood: ’Mr. Norris skifter tog’ og ’Farvel til Berlin’ (oversat af H.C. Branner). 384 s., 148 kr. indbundet. Forlaget Signet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu