Læsetid: 1 min.

FOLK

30. august 2002


Ronaldo
*Den brasilianske fodboldstjernes tæt mediedækkede ugelange flirt med Real
Madrid er nu slut. Ifølge tv-stationen Italia 1 fortsætter Ronaldo sæsonen ud i
Inter. Og så ikke et ord mere om den historie.

Kælkere
*IOC’s eksekutivkomité har besluttet at Vinter-OL i Torino 2006 ikke vil byde på nye discipliner som ski-orienteringsløb og kælk på naturlig bane. Her havde vi lige gået og glædet os.

Mogens Krogh
*Når Brøndby-målmanden laver fejl, sker det med manér. I onsdagens Champions League-kvalifikationskamp gik han helt forkert ud til et Rosenborg-hjørne, så nordmændene let kunne score til 1-0 på vej mod 3-2-sejren.

Carsten Haurum
*Den tidligere VM-kantspiller i håndbold, nu direktør for Lokale- og Anlægsfonden, er en af initiativtagerne til Center for Idræt og Arkitektur, der skal fokusere på sammenhængen mellem idræt, kropskultur, arkitektur og fysisk planlægning.

Kapgængere
*Nu truer IOC’s eksekutivkomite med at afvikle OL i Beijing i 2008 uden disciplinerne græsk-romersk brydning og 20 km kapgang. Vi vil bære tabet med anstand.

Topløse Matildaer
*Australiens kvindelandshold i fodbold har fået forbud af træner Chris Tanzey mod at posere nøgne. De yppige fodboldtøser har både optrådt uden tøj i en tv-reklame og ladet sig fotografere topløse til en fotokalender.

Kenneth Carlsen
*Så skete det. Danmarks tidligere tennis-etter har vundet en kamp. 3-2 i sæt over Flavio Saretta fra Brasilien ved US Open. Problemer med flugtspil og returneringer, men ingen rapporter om skulderen. Holder de noget skjult?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu