Læsetid: 1 min.

FOLK

14. august 2002


Morten Olsen
*Nationalfodboldholdets træner kan efter offentliggørelsen af en ganske forudsigelig liste navne over spillere der skal med til kampen mod Skotland, i ro og mag fejre sine 53 år i dag.

Dennis Koslowski
*Eks-generaldirektøren for Tyco International er den næste i køen. Han bliver i dag stillet for retten i New York, sigtet for aktiesvindel/privatforbrug af firmapenge for op imod 208 mio. dollars/135 mio.

Arne Astrup
*Den fremtrædende ernæringsekspert har netop modtaget Danone Chair-prisen fra universitet i Antwerpen. Prisen er på 10.000 euro. Fedt nok.

Svend Erik Hovmand
*Skatteministeren ønsker overblik over, hvor mange af landets massageklinikker, der ikke betaler moms. Det skriver han i et svar til et nysgerrigt Dansk Folkeparti.

Billy Adamsen
*Ph.d i medier, politisk kommunikation og ledelse, kronikør her på bladet, tidligere personlig rådgiver (læs: spindoctor) for Poul Nyrup Rasmussen, skal nu styrke SiD’s presse - og informationsafdeling.

Alimzhan Tokhtakhounov
*Det formodede russiske mafiamedlem er blevet lagt på is af Den Internationale Skøjte Union (ISU). Unionen har bedt 73 medlemslande om at indberette al kontakt, de måtte have haft med russeren, der er anklaget for at have påvirket udfaldet af flere skøjtekonkurrencer under Vinter-OL i Salt Lake City i februar.

René La Cour Sell
*Direktøren for Rådet for større Færdselssikkerhed har et godt øje til taxichauffører. De kører for stærkt. »Det er nødvendigt at installere fartskrivere i alle landets taxier«

Morten Helveg Petersen
*Den unge radikale finansordfører foreslår at bruge 100 mio. kroner på at af-
hjælpe sultkatastrofen i det sydlige Afrika. »Det her kræver ofre hver eneste dag, så det er bare at komme i gang.«

Elsebeth Gerner Nielsen
*Tidligere kulturministre skal jo også have tiden til at gå, i Folketingets sommerferie. Fruen åbner i dag »myprivatehomecollection«, Dansk Design Centers nye udstilling i København.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her