Læsetid: 1 min.

FOLK

28. august 2002


Hans Pedersen
*Odd Fellow Logen beder os meddele, at Storsire Hans Pedersen, Skelskør, er valgt til en formandspost i Den Europæiske Føderation af Uafhængige Europæiske Jurisdiktioner, IOOF. Må vi gratulere?

Tomatkastere
*Denne onsdag afvikles den årlige tomatkastning i Bunol, Spanien. Ca. 88.000 pund tomater ventes at blive kastet under La Tomatina.

Hugh E. Rodham
*Fra erhvervslivet: selskabet Orion, som er i it-branchen, har suppleret bestyrelsen med Hugh E. Rodham. Han er bror til senator Hillary Rodham Clinton. Mr. Rodham er i dag i Danmark i forbindelse med præsentationen af en ny version af SMSdaters.

Nikolaj
*Dagens royale begivenhed: Prins Nikolaj til Schackenborg runder de tre år.

Michael Laudrup
*Cheftræner Laudrup og hans blå-gule hold fra Vestegnen skal i aften forsøge at kvalificere sig til den givtige Champions League. Modstander er norske Rosenborg, som vandt første kamp med 1-0.

Günter Grass
*Den tyske forfatter Günter Grass – en ven af Danmark – gæster i dag Nationalmuseet i København i forbindelse med udgivelsen af bogen
I krebsegang.

Thorleif Krarup
*Bankboss Thorleif Krarup er trådt et skridt ned ad rangstigen og har forladt posten som topchef for interskandinaviske Nordea. Det betyder en
betragtelig lønnedgang fra 7,9 mill. kr. årligt til 3,9 mill. om året. Det kalder Berlingske Tidende dog for en ’anstændig løn.’

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her