Læsetid: 1 min.

FOLK

20. august 2002


Rigsfællesskab
*Anders Fogh Rasmussen, Grønlands landstingsformand Jonathan Motzfeldt
og Færøernes lagmand Anfinn Kallsberg holder i dag og i morgen det
årlige rigsfællesskabsmøde. Vel sagtens et af de sidste.

Diskoskaster
n*Slowik har boet her i 14 år, men da han skulle studere i Canada, udskiftede han sin danske arbejdstilladelse med en canadisk. Den frækhed skal nu betales.

Prins William
*Den engelske prins rapporteres at være rasende, fordi bogmarkedet er blevet beriget med endnu et værk om hans mor, Prinsesse Diana. Bogen er skrevet af en tidligere bodyguard formedelst tre millioner kroner, og indeholder fine beskrivelser af udenomsægteskabelig, royal romantik.

Statistik
*Den med længsel ventede statistik over vintergrønne marker 2000/2001 offentliggøres i dag af Danmarks Statistik. Kaotiske tilstande må forventes.

Isaac Hayes
*Den amerikanske soulsanger og komponist fylder i dag 60. Som stemmen bag den sweet love-hungrende kok Chef i tegnefilmen South Park har han aldrig haft et yngre publikum.

Shimon Peres
*Den israelske udenrigsminister besøger i dag Norge for at tale med statsminister Kjell Magne Bondevik og udenrigsminister Jan Petersen. Det internationale samfund krydser fingre for en tredje Osloaftale.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her