Byudvikling
Der lugter af udvikling for enden af Islands Brygge. Gule byggekraner svinger larmende med armene, og vejen er støvet og ujævn. Her sker der noget byen vokser. I denne uge har byggefolket selskab af 80 unge internationale studerende, der går rundt i en nyrenoveret silo og diskuterer udvikling af by og forstæder, når de da ikke lige drikker øl ved caféborde med udsigt til Sydhavnen til venstre og Langebro til højre.
De rene beboelsesområder i udkanten af de større byer skal tages alvorligt, og der må nye tanker til, hvis ikke forstadsudviklingen i Europa skal ende i kaos og sociale spændinger, lyder det fra siloens gæster, der deltager i det europæiske netværk PlaNets konference Suburbia an urban future beyond the city.
»Forstæder har et dårligt ry og bliver anset for underlegne i forhold til selve byen, fordi de er monofunktionelle. Der er ikke ret mange funktioner ved forstaden bortset fra boligfunktionen. Men der er ved at ske et holdningsskift i forhold til de problemer, der følger med den skarpe opdeling mellem by og forstad. Forstæderne er jo faktisk der, rigtig mange mennesker bor eller kommer til at bo, og derfor skal de ikke ignoreres,« siger tyskeren Carsten Zehner, der læser byplanlægning i Berlin.
Han har taget en pause fra fadøllen for at forklare, hvorfor han mener, at forstadsudviklingen er den største udfordring til fremtidens byplanlægning.
Helhedstænkning
»I USA er byudviklingen drevet frem af investorer, der kun er interesserede i penge, og det fører til et dårligt planlagt miljø, hvor ingen har tænkt på de sociale omkostninger ved opdelingen af befolkningsgrupper, eller hvordan man forbinder forstæderne med byerne. Det samme ser vi nu ske i Europa, og derfor må vi til at tænke grundigt over, hvordan vi får integreret forstæderne med sig selv og med byen,« siger Carsten Zehner.
Den polske arkitektstuderende Robert Starzynsky, der sidder og kaster småsten i havnen sammen med Carsten Zehner, er enig. Han er selv vokset op i en social boligblok i Warszawa og ser af samme grund potentialet for det gode liv i forstaden. Men byudviklingen i hjembyen er på katastrofal kurs, fortæller han:
»Der er ikke plads til mere byggeri i byen, så bønderne i udkantsområderne sælger deres jord til entreprenører, der bygger boliger uden nogen form for regulering med hensyn til f.eks., hvor højt de må bygge, eller hvor mange grønne arealer, der skal være. Alt vokser fuldstændig kaotisk uden tanke for de mennesker, der faktisk skal bo i boligerne. Der mangler i den grad helhedstænkning i forhold til, hvordan forstæderne skal fungere socialt, og hvordan de kan forbindes med byerne geografisk og mentalt.«
Mens den europæiske diskussion om byudvikling i 8oerne og 90erne hovedsageligt kredsede om at revitalisere de indre byområder, er de forstæder, der blev bygget i udkanten af de større europæiske byer i 50erne, 60erne og 70erne, ifølge PlaNet nu ved at komme i fokus. Robert Starzynsky er som mange af konferencens deltagere optaget af de sociale udfordringer ved forstadsudviklingen.
»Da jeg var lille og skulle besøge min tante i Lodz, der ligger omkring 140 kilometer fra Warszawa, kunne man virkelig mærke de der 140 kilometer. Det kan man ikke i dag, fordi begge byer er blevet udbygget med så mange forstader, at Warszawa snart opsluger Lodz. Men det er et skrækeksempel, for der er absolut ingen plan bag den vækst, og det fremmer kriminalitet og social opdeling« siger han.
»Jeg er for så vidt ligeglad med, om et hus er rødt eller hvidt, og om det har træpaneler eller aluminiumspaneler. Det betyder så lidt i forhold til, hvordan man får forstæderne til at fungere om der er en biograf og en café i nærmiljøet, hvor folk kan mødes, om der er funktionelle grønne arealer, og om der er gode offentlige transportforbindelser til storbyen, så folk ikke skal bruge timer på at pendle. Jeg tror, at fremtiden for forstæderne er, at de bliver satellitter til storbyerne, men at der findes en række kulturelle centre som forbindelsesled, så ingen områder isoleres fuldstændigt.«
Social integration
Den markante opdeling af befolkningsgrupper i forstadsområder er et presserende problem, mener både Carsten Zehner og Robert Starzynsky.
»Vigtigheden af integration er ved at gå op for de fleste, og det gælder i høj grad også integration dér, hvor folk bor. Det er meget tydeligt at se, hvor der bor rige mennesker, hvor der bor fattige, og hvor de etniske grupper bor, men hvis både boligområdernes funktioner og sociale grupper bliver blandet, får man et langt mere interessant miljø. Problemet er, at den slags kræver en overordnet boligpolitik, og i de fleste lande viger den offentlige sektor for den private,« siger Carsten Zehner.
På konferencens første dag tog deltagerne til Køge Bugt, hvor de i nogle kredse berygtede Brøndby Strand og Ishøj kunne fremvises som eksempler på københavnske forstæder. Selv om forstæder efterhånden interesserer byplanlæggere mere, påpeger Nicolai Sonne, der er tilknyttet PlaNet i København, at forstæderne stadig generelt betragtes som æstetisk og socialt underlegne.
»Forstæderne har ikke vundet i den folkelige opinion, selv om det er kommet på mode blandt akademikere at analysere dem. Det har en del at gøre med, at der hele tiden er negative historier i medierne om ghettoisering og problemområder,« siger Sonne, der læser moderne kultur på Københavns Universitet.
PlaNet-konferencens deltagere studerer fag som arkitektur, byplanlægning, kultur, litteratur og filosofi. Fremtidens forstad er i høj grad et tværfagligt projekt, fortæller Nicolai Sonne.
»Debatten om byer fokuserer for ensidigt på det inde i byerne med byfornyelse, kvarterløft osv. Man glemmer, at der er en by uden for byen. Men diskussionen handler ikke kun om planlægning vi skal også se på, f.eks. hvad det er, der gør, at folk flytter, og hvad de, der bor i forstæderne, gerne vil have,« siger han.
*www.planningnetwork.org
*www.planetkbh.dk
