Læsetid: 4 min.

Fortiden indhenter Henry Kissinger

Verden oplever flere og flere retssager mod påståede politiske bagmænd til massemord og andre forbrydelser mod menneskeheden. Men kan de dømmes?
6. august 2002

Verden oplever flere og flere retssager mod påståede politiske bagmænd til massemord og andre forbrydelser mod menneskeheden. Men kan
de dømmes?

I den amerikanske forfatter Wallace Shawns teaterstykke »Aunt Dan and Lemon« fortæller den karismatiske Tante Dan sin unge niece og protégé Lemon om sit sværmeri for Henry Kissinger. Højdepunktet i hendes liv synes at være dengang, hun fik et glimt af den store mand på et spisested i Washington.
»Hvor vover de at kritisere sådan en mand. Bare på grund af en flok bønder«, formelig spyr hun ud i vred aggression mod de, der ikke delte hendes fascination.
Men de vietnamesiske og cambodjanske bønder, hvis liv brat blev afsluttet af amerikanske bomber dengang i tresserne, kan ende med at få det sidste ord i fortællingen om Henry Kissingers eget liv.
Som en mega-dokumentarudsendelse i går på TV 2 viste, er fortidens synder travlt optaget af at indhente Kissinger, den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver og udenrigsminister under Nixon og Ford, senere international statsmand par excellence og hele tiden kvindebedårer uden sidestykke – Tante Dan var bestemt ikke alene.
Disse dage rejser Kissinger ikke gerne udenlands, uden at venlige sjæle i udenrigsministeriet har tjekket, at der ikke ligger en eller anden retssag og lurer på ham på bestemmelsesstedet, når han når frem.

Flere forsøg
Efterhånden er der flere jurister, som har forsøgt at få ham hevet i retten. I de fleste tilfælde ikke fordi, han selv er sagsøgt – han skal blot vidne om f.eks. dengang, han må have vidst ganske meget om, hvad der foregik i tiden omkring den anden 11. september. Nemlig 11. september 1973, da den chilenske præsident Salvador Allende blev kuppet af general Augusto Pinochet.
For eksempel ville en fransk undersøgelsesdommer sidste år så forfærdelig gerne snakke med Kissinger under et besøg i Paris, at han sendte en formel invitation hen på hans hotelværelse afleveret af mænd i uniform. Hvorefter Kissinger i al hast forlod både værelset, hotellet, byen og hele landet.
Men ironisk nok kan det blive hjemme i USA, at Kissinger kommer til at stå foran en dommer. Her er han rent faktisk blevet sagsøgt selv.
Efterkommere til den chilenske officer René Schneider har i Washington rejst en civilretlig sag – i modsætning til en strafferetlig, hvor der kan idømmes fængsel – mod Kissinger og andre i Nixon-regeringen dengang for at have beordret nogen til at dræbe Schneider. Han var som leder af de chilenske væbnede styrker imod amerikanske planer om at vælte Allende, og derfor skulle han af vejen, hævder efterkommerne.
Men en dom, der går Kissinger imod, er på ingen måde givet.
»Magtforholdene i verden er sådan, at det vil blive meget, meget svært at få ham dømt,« siger Michael Schmitt, koordinator i organisationen ICAI – International Campaign Against Impunity – i Bruxelles.
»Og det er usandsynligt, at han nogen sinde ender i fængsel,« siger Michael Schmitt til Information.
Måske ender Kissinger som Pinochet – en anden højprofileret bagmand, som er blevet forsøgt retsforfulgt uden held, men hvis eftermæle til gengæld er blevet så gennemsølet, at det nok ikke kommer til at indtage nogen positiv plads i historiebøgerne.
Alligevel har Pinochet-sagen, hvor en spansk undersøgelsesdommer forsøgte at få den gamle chilenske diktator udleveret fra London, haft stor betydning for at bringe politiske bagmænd for domstolene. Og tendensen synes at være, at det bliver nemmere – ikke sværere – at rejse sager mod politiske beslutningstagere.
For nok er nationale retsopgør ikke ukendte, ligesom der også inden Pinochetsagen fandtes eksempler på, at en udenlandsk ret har dømt i sager om f.eks. brud på menneskerettighederne. Således idømte en dansk ret i 1994 Refik Saric, en bosnisk muslim, otte års fængsel efter anklager om tortur i Bosnien.

Promoverede ideen
Men Pinochet-sagen promoverede i den grad ideen om, at det er muligt at bruge national ret til at retsforfølge alvorlige forbrydelser i udlandet med. Det er lige før, man kan sige, at Pinochetsagen dannede mode blandt jurister og ligefrem lovgivere.
I dag har f.eks. Belgien og Tyskland indført regler, der specifikt gør klart, at nationale domstole er i stand til at retsforfølge f.eks. massemord, uanset hvor forbrydelserne måtte være blevet begået og af hvem. Sidste år dømte en belgisk domstol f.eks. fire rwandere for folkemord.
Næste eksempel kan gå hen og blive den tidligere diktator i Chad, Hissène Habré. En belgisk undersøgelsesdommer er i øjeblikket ved at samle materiale til en sag mod Habré, som lever i eksil i Senegal.
Læg så hertil domstolen for det tidligere Jugoslavien, hvor eks-bossen, Slobodan Milosevic, nu står tiltalt, og den tilsvarende internationale domstol for Rwanda.
Og endelig den permanente internationale strafferetsdomstol, som nu går i gang, efter at tilstrækkelig mange lande har ratificeret.
»Der er en interessant dynamik mellem strafferetsdomstolen og det nationale plan. Lande over hele verden, som har skrevet under på domstolen, er nu i gang med at kigge nærmere på deres egen lovgivning«, siger Brigitte Suhr, der leder det juridiske program for Human Rights Watch.
»Det betyder ikke, at alle vil benytte den. Men lovgivningen er trods alt det første skridt«, siger hun til Information.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her