Studiestart 2002
Ny bog
Se godt på teksten, der er gengivet til højre herfor. Det er ikke et uddrag fra en folkekirkelig kampagnepjece skrevet til advarsel mod det forvirrede og destruktive ungdomsliv i den skandinaviske velfærdsstat.
Det er derimod en bagsidetekst til en bog, som ikke er skrevet. Kunstneren Bjørn Ignatius Øckenholt har skrevet 67 bagsidetekster til bøger, som ikke eksisterer.
Ignatius har med bogen Bagsidetekster løsrevet bagsideteksten fra sin funktionelle kontekst og gjort opmærksom på den som selvstændig litterær genre med selvstændige træk og lovmæssigheder.
For eksempel indledes bagsideteksten a la Ignatius gerne med et resume, som spidsformulerer bogens drama og afsluttes med et citat, hvor dramaet udfoldes i bogens egen, ofte triviallitterære tone. Således fortsætter præsentationen af bogen om Brian og Dennis
»Jeg var bange for, at jeg elskede dig, sagde Brian. Dennis kikkede ham i øjnene og smilede. Så kyssede han sin ven let på munden og trak sig tilbage. Uden for var byen ved at trække i festtøjet og næsten alt var, som det altid havde været, på en måde.«
Bare gør det
Bagsideteksten løsrives fra sin kontekst, men i samme greb afdækker den konteksten. Bagsideteksten afslører, hvorledes man i en given kultur fremstiller et stof som tiltrækkende. De 67 eksempler på bagsidetekster giver et signalement af en kulturs selvrefleksion ved at henføre til den type bøger, der sælger. For det er ikke klassikeroversættelser eller filosofiske meditationer, som Ignatius beskæftiger sig med. Det er metervarelitteraturen; det er det banalt formulerede drama eller den pædagogiske bog til selvhjælp.
Det er bl.a. de bøger, som rækker ud mod læseren og siger: Kom nu, du kan godt.
Det er i den forbindelse vanskeligt at komme uden om bagsideteksten til Gør det selv opfindelser. Man bemærker, hvordan bogen forstår sig selv som problemløser. Bagsiden spørger Hvad gør man når...? og svarer selv. Det ligner en bog for moderne mennesker, der ved, hvad de vil have. De vil have svar:
»Alle har vi vel en lille opfinder i os, og her er bogen, der lader den slippe ud. Hvad gør man, når man står med en rulle sejlgarn, fem skruer og en dejskraber og gerne vil opfinde en cykel? Eller hvad gør man, når man i en kuffert og et lommeur ser mulighederne for et nyt liv? I bogen får man det enkle svar: Man gør det!«
Efter den henvendelse til entreprenøren i hver enkelt af os, er verden blevet besjælet på ny. Alt kan ske: »Tag et søm, bøj det og se, hvad der sker. Det er en sjov verden, vi lever i.«
Der er også bøger, som interesserer sig for det eksistentielle. For det intime og individuelle liv, som kun kan forklares psykologisk.
Tilbage til barndommen
Lilian reagerer tilsyneladende uforklarligt på sin mors død. Hun begynder at navngive sin omverden:
»Alt skal have navne. Først er det bare fornavne på dyr og planter, siden er det både mellem- og efternavne, der skrues på mineraler og frysevarer.«
Som noget karakteristisk for bagsiderne formuleres Lilians anomali som en specifik gåde. Bagsiderne fungerer også som reklamer, der præsenterer et mysterium for læseren. Læseren bliver nødt til at gå ind i bogen for at finde løsningen: I tilfældet Lilian antydes ikke overraskende en vulgærpsykologisk forklaringsstrategi. Vi må tilbage til barndommen. Der er fortrængning på spil:
»I lang tid står det som en gåde, hvorfor huse og lastbiler ikke bekaldes, men diskrete småkik ned mod barndommens land forklarer mere, end Lilian selv ønsker at vide. Træet Bendte er med sit rolige og vidende sind den, der skaber balance i hendes sorg og liv og mod slutningen bringer erkendelser, der forener det nyttige med det praktiske.«
Det er ikke nogen åndfuld kultur, der ser foreningen af det nyttige og det praktiske som en storartet syntese. Men det er præcis den kobling, der gør, at bøgerne kan bruges til noget. Det praktiske henfører til det konkrete liv, mens det nyttige betyder handlingsanvisninger. Det hedder ikke kompetence og fleksibilitet, når det drejer sig om det private eksistentielle. I dette hellige rum for bearbejdende selvtematisering må man tale om klogskab og visdom: »En meget klog lille bog om sorgbearbejdelse og selvforståelse.«
Skovlen under munken
Historien om Benjamin udfordrer tilsyneladende det psykologiske forklaringsskema. Det ligner en globaliseringskritisk bog, der sætter individet i determinerende sociologiske omstændigheder. Benjamin er i en anden kultur: »Siddende på Himalayas top må Benjamin hændervridende konstatere, at han ikke kan holde glæden og lykkefølelsen ud. At han så banker den buddhistiske munk og rejsefører ned med en sneskovl synes først rigeligt vesteuropæisk og som sådan uforklarligt.«
Men det er bare fordi man ikke forstår Benjamins psykologi, at man fristes til at tænke i faktorer, der ikke er individuelle.
»Da man så begynder at lære Benjamin at kende og ikke mindst hans fortid, forstår man gradvist, hvorfor han er søgt så langt væk og højt op, og hvorfor den unge buddhist tilsyneladende må lade livet.«
Det er med Bagsidetekster lykkedes Ignatius at udvikle et originalt signalement af bærende kulturprodukters selvfremstilling. Han har skrevet bagsider til det bogudbud, der er er bestemt af konkret efterspørgsel. Bagsiderne er svar på det, folk i dag vil have. De enkelte tekster er skrevet så præcist, at de træffer den tone, som taler lige til forbrugerne. Det er netop i sin trivialitet en hidtil uset verden, der skrives frem i Ignatius mesterlige bog.
*Bjørn Ignatius Øckenholt: Bagsidetekster. 69 s. Bjørn Ignatius Øckenholt. Bogen kan kun købes på Bjørn Ignatius Øckenholts Frederiksbergske Billedkunstskole, www.ignatius.dk
EKSEMPEL
»Da Brian og Dennis vågner op tæt omslyngede og uden klar erindring efter en fugtig nat i byen, sættes deres venskab på en hård prøve. Angsten for homoseksualiteten fører de to mænd ud, hvor det er svært at bunde, og en del kvinder må se sig slemt udnyttet, før venskabet er oprettet.«
