Læsetid: 6 min.

Det vi helst vil have svar på

3. august 2002

Det er spørgsmålet om, hvorfor? siger marsforskeren Jens-Martin Knudsen, der
selv søger lidenskabeligt efter svaret

Inspirationens veje
Det spørgsmål, der optager Jens Martin Knudsen allermest er, om livet er tilfældigt, eller om der er en styring. Den røde tråd i vores samtale drejer sig om dét, og det er også derfor, Jens Martin Knudsen er brændende optaget af spørgsmålet om vand på Mars.
»For hvis der findes liv på Mars, der er uafhængigt af livet på Jorden, så er livet opstået to steder i vort eget solsystem, og så er der grund til at tro, at livet kommer hver gang, betingelserne er til stede.«
»Det store spørgsmål er, om det forholder sig således, eller om vores evolution er resultat af en lang række tilfældigheder.«
– Hvilke?
»Hvis evolutionen var gået halvt så hurtigt, som den er gået, var vores sol brændt ud, før vi var nået til menneskets stade. Livet er opstået for fire milliarder år siden, og mennesket har brugt fire milliarder år til sin udvikling.«
»Og hvordan er det overhovedet lykkedes at sammensætte DNA’et? Det er en koncentration af information, der er ufattelig!«
– Men hvis der er liv på Mars, så giver der sig nogle lovmæssigheder?
»Præcis. Måske kan man finde svaret på spørgsmålet: Er evolutionen a random walk through the possibilities, eller er der en styring?« svarer Jens Martin Knudsen på en karakteristisk blanding af jysk og naturvidenskabens lingua franca, engelsk.
Spørger man Jens Martin Knudsen om, hvad der inspirerer ham, peger han på stjernerne. Dog ikke forstået som en sværmen for stjernedrys og måneskær, men som en stor undren, der må tage Immanuel Kant til hjælp, for at forklare sig.

Stjernerne spørger
»Det er noget ganske bestemt, som Kant har udtrykt med sit dictum:
»Stjernerne over mig, og de moralske love indeni mig.«
»Begge dele er lige mystisk. Hvis man bygger et bibliotek med hylder, der rækker herfra og til solen og hver hylde er 150 kilometer lang, og man bygger 1.000 sådanne hylder og fylder dem med bøger, så er der cirka lige så mange bogstaver i det bibliotek som der er stjerner, vi kan se.«
– Og de moralske love, hvor kommer de fra? Hvis vi bare er en maskine?
»Mandag, onsdag og fredag siger jeg: Hvad pokker skulle vi ellers være? Og tirsdag, torsdag og lørdag siger jeg: Der må være mere..«
– Hvad så om søndagen?
»Aldrig om søndagen,« griner Jens Martin Knudsen. Han rejser sig og henter en bog: E.S. Johansen professor i fysik, skrev to bøger, én om meteoritter og én om varmelære. De er et mønster på rent, klart dansk, og de holder sig til sagen. Undtagen på ét sted, side 239, hvor der står, at man ikke af de matematisk-fysiske kendsgerninger skal slutte, at også den menneskelige
eksistens er et resultat af tilfældigheder.«

En naturlig forklaring
– Vorherre spiller ikke med terninger, som Einstein sagde?
»Netop. Det viste sig, at Johansen var unitar, en retning, der er udsprunget af Reformationen og som ikke tror på treenigheden. De tror ikke på Helligånden og de tror heller ikke at Jesus er Guds søn.«
– Et forsøg på at bringe religionen i overensstemmelse med naturlovene?
»E. S. Johansens ærinde er at slå fast, at religion og naturvidenskab ikke har noget med hinanden at gøre. Jeg er sikker på, at tusind år ud i fremtiden vil naturvidenskaben have forklaret, hvordan det hele er gået til. Men den kan ikke forklare, hvorfor og det er det, vi allerhelst vil have svar på.
Unitarismen vil ikke være i modsætning til naturlovene, og jeg synes, det er et sympatisk livssyn for forbavsende er livet!«
»I 1600 henrettede man Giordano Bruno. Jeg har faktisk skrevet en halv bog om Bruno,« tilstår Knudsen ligesom henkastet.
»Han inspirerede mig. Han inspirerede mig til at tænke, at der måtte være en måde to look for the truth. Den blev fundet den 11. november 1572 kl. 19.00. da det var blevet mørkt. Den aften så Tycho Brahe op mod himlen og opdagede en ny stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. I dag ved vi, at det var en supernova-eksplosion, men for Tycho kuldkastede synet den antagelse, der indtil da havde hersket, at himmelhvælvingen var evig og uforanderlig.«
»Her begynder det moderne Europa. Tycho Brahe byggede et observatorium og indførte den regel, at åbenbaret visdom måtte vige for observation.«
»Jeg er født i Frijsenborgskovene, et af de få steder i landet, hvor det virkelig er mørkt om aftenen, så man kan se stjernerne. Og hvis det syn ikke vækker forbavselse og undren – den følelse kan naturvidenskaben ikke forklare.«
– Naturvidenskabens genstand er vel ikke følelser?
»How do you know? Naturvidenskaben går helt tilbage til spørgsmålet, om vi har en sjæl.«
»Er mennesket så dybt forskellig fra en komet? Det er sikkert at kometen forgår, men er det derfor en nødvendig konsekvens, at livets udvikling er afgørende forskelligt fra andre fænomener?»
»Jeg er også meget inspireret af Pontoppidans tvesyn, af Lykke-Per, der har en voldsom kraft i ungdommen, og af kampen mod Sidenius-arven.
Jens Martin Knudsen ville egentlig have været lærer.
»Vi var gruppe at studerende fra Niels Bohr, der tøvende erkendte, at fysikken kunne klare sig uden os. I stedet gik vi ind i Teachers for Africa, og jeg kom til Tyrkiet og Brazilien i femogethalvt år. Vi troede nemlig, at verdens fattigdom kunne afhjælpes. Den var blevet sat i relief af Anden Verdenskrig, hvor et af resultaterne var, at vi fik langt mere oplysning om fremmede civilisationer.«

Forskellen
»Jetmaskinen har betydet mere for mellemfolkelig forståelse end alle filosoffer!« afbryder han sig selv.
»Men forskellen skar i øjnene. Og hvorfor var der denne forskel? Der var naturvidenskaben til forskel! Jeg taler ikke kun om teknik, men også om den åndelige frigørelse: Vi brænder ikke længere folk, fordi de har en anden opfattelse. Og når religiøse opfattelser har måttet bøje sig, så kan der jo også være andre områder, der har taget fejl? Tanken er blevet sat fri. Man kan ikke blive ved med at benægte. Måske er det hele så kompliceret, at vi aldrig vil forstå det. Men jeg tror ikke selv på det. Måske ligger den dag, hvor vi forstår det hele ikke engang 1000 år ude i fremtiden.«
»Alle er enige om, at det drejer sig om at ændre fattigdomsproblemet. Men man må skaffe dem en dynamik, man skal ikke give en fisker en fisk, men en fiskestang.«
– Hvad mener du om miljøsynspunktet? Hvad der eksempelvis ville ske, hvis alle kinesere fik en bil?
»Det er rigtigt, at hvis alle fik den levestandard, man har i USA og Vesteuropa, skulle vi bruge tre nye planeter! Du har ret i, at det er det ømme punkt, befolkningsproblemet.«
»Men al den overtro, der er rundt om, skal udryddes.«
»Er det en tilfældighed, at det brænder løs, netop på det sted i verden, hvor de tre monoteistiske religioner mødes?«

Mange inspirationer
Fælles for de inspiratorer, Jens Martin Knudsen har nævnt, er, at de er døde. Derfor bliver vi enige om, at den næste i rækken må være en, der har forsket i Knudsens inspirationskilder, og valget falder på middelalderhistorikeren, den klassiske filolog, Aksel Haaning, der har beskæftiget sig indgående med Giordano Bruno. Men de to har mere tilfælles end Bruno.
Undervejs i vores samtale har Knudsen sagt:
»Man har sendt en rumsonde ud af solsystemet med blandt andet Beethovens musik om bord, men jeg syntes, det var for ringe, at der ikke var dansk musik ombord.«
– Hvad ville du have valgt?
»Thøger Larsens Danmark nu blunder den lyse nat med musik af Oluf Ring.«
»Har man gået løftet fra noget litteratur, så er det fra folk som Pontoppidan, Thøger Larsen og Sophus Claussen. Jeg har aldrig kunnet finde det samme i moderne digtning.«
Det viser sig, at Haanings danske yndlingsdigtere er – Pontoppidan, Thøger Larsen og Sophus Claussen. I næste samtale afsløres, hvorfor.

*Dette er den tredje samtale i inspirationsserien. Den foregående var med kunstneren Rikard Silwärn. De to første blev bragt den 27. og 31. juli. Serien fortsætter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu