Læsetid: 4 min.

Jorden er alt for lille

Der er brug for to-tre jordkloder mere, hvis alle mennesker skal op på det samme forbrug som os danskere
8. august 2002

Global deal
Dens største udfordring for det kommende verdenstopmøde om bæredygtig udvikling i Johannesburg er at få ’skonummeret’ på menneskehedens samlede levefod bragt ned, så den kommer i overensstemmelse med Jordens bæreevne, siger Claude Martin, Verdensnaturfondens generalsekretær.
»Vi lever på en gavmild planet, men den er ikke grænseløs,« påpeger han.Dette års Living Planet-rapport fra Verdensnaturfonden blev lanceret i sidste måned med en appel til topmødets deltagere: »Menneskehedens samlede forbrug af ressourcer, det ’økologiske fodspors’ pres på naturgrundlaget, er nu tyve procent større end Jordens bæreevne,« konkluderer rapporten. Hvis forbruget fortsætter med at stige i den nuværende takt, vil menneskeheden i år 2050 lægge beslag på det dobbelte af de levende ressourcer, der hvert år rent faktisk genskabes på den biologisk produktive del af Jorden.
»Dette kolossale overforbrug sker på bekostning af planetens naturkapital... Deltagerne i topmødet bør huske på, at år 2050 er inden for de fleste af vore børns levetid. Vores overforbrug i dag vil påvirke levestandarden, ikke for en abstrakt ’fremtidig generation’, men for mennesker vi kender og holder af. De må også indse, at selve den fredelige sameksistens kan stå på spil, hvis ikke regeringerne har visioner og engagerer sig aktivt i bæredygtig udvikling. Forsøg på at løse sine egne problemer ved at udnytte andre samfunds miljømæssige velstand kan ikke være vejen frem,« sagde Claude Martin.

Forbrug af areal
Til brug for rapporten har tænketanken Redefining Progress i Californien og Center for Studier i Bæredygtighed i Mexico regnet på Jordens samlede biologiske produktivitet og sammenlignet den med forbruget af naturressourcer pr. indbygger i hvert enkelt land.
Det hele er regnet om til hektar, så man kan sammenligne uden hensyn til landegrænser og markedspriser.
Knap en fjerdedel af Jordens overflade er biologisk produktiv. Det drejer sig om marker og skove, sletter og andre græsgange, fiskebanker osv. De øvrige tre fjerdedele omfatter ørkener, klipper, isdække og den del af verdenshavene, der kun har en meget lav biologisk aktivitet.
I alt er der 11,4 milliarder hektar produktiv overflade til rådighed. Det svarer til 1,9 hektar pr. menneske i 1999.
Men det globale forbrug svarer til 2,3 hektar pr. person. Altså tyve procent mere, end naturen hvert år gendanner.

Den globale fælled
En gennemsnitlig dansker lægger beslag på 6,58 hektar af den globale fælled. Hvis alle mennesker gjorde det samme, var der brug for 3,46 jordkloder.
*Markerne: Vores forbrug af alle mulige afgrøder, både dem, vi dyrker selv og dem, vi importerer, til mad og foder og fibre, svarer til 1,21 hektar af Jordens marker. Kun ni lande, herunder USA, Canada og Australien, lægger beslag på mere landbrugsjord pr. indbygger. Globalt er det dyrkede areal ikke vokset ret meget i de sidste 40 år, men høstudbyttet er steget i kraft af nye sorter, gødning og kunstvanding. Rapporten bygger på markernes gennemsnitlige produktivitet i 1999.
*Græsgange: Her ligger Danmark lavt med 0,09 hektar pr. indbygger. Højt i statistikken ligger lande som Argentina, Uruguay, Brasilien, Australien og New Zealand.
*Skove: Danmark ligger højt med et forbrug på 1,11 hektar pr. indbygger, kun overgået af Finland, Sverige, USA og Canada. Forbruget omfatter alle former for træ og skovprodukter, herunder papir.

Fisk og fossil energi
*Fiskebanker: Danmark ligger lidt over det europæiske gennemsnit med et forbrug af fisk og skaldyr som svarer til 0,45 hektar fiske-farvand pr. indbygger. Norge, Portugal og Japan har størst forbrug pr. indbygger. Siden 1960’erne er udnyttelsen af verdens fiskebestande vokset med 2,6 procent om året.
*Energi: Her er forbruget af nutidens biomasse (først og fremmest brænde og trækul) talt sammen med forbruget af fossile planterester fra en fjern fortid (kul, olie og gas). Det sidste er (ligesom i Kyoto-aftalen) omregnet til det skovareal, der kræves for at opsuge den overskydende CO2, som verdenshavene ikke opsuger af sig selv. Metoden bygger på den forudsætning, at vi i det lange løb er nødt til at stabilisere drivhusgasserne for at bevare et stabilt klima.
Sådan beregnet lægger hver danskers energiforbrug beslag på 3,45 hektar af Jordens skove. Vi overgås af Canada (4,74), USA (5,94), Kuwait (7,35) og De forenede Emirater (8,88).
Resultatet af det globale overforbrug kan ses i statistikken over verdens dyreliv. Ifølge rapporten er mængden af fugle, pattedyr, krybdyr og fisk gået tilbage med 37 procent siden 1970.
Rapporten ser også på hvert enkelt lands forbrug af ferskvand til landbrug, industri og husholdninger. Også på det punkt har de rigeste lande det største forbrug – især på grund af det store vandforbrug i Nordamerika. De følges tæt af landene i Centralasien og Mellemøsten.

Økologisk råderum
Rapporten anskueliggør tanken om det økologiske råderum, som alle mennesker må dele, hvis Jordens økologiske balancer skal bevares. Den tankegang søgte daværende miljøminister Svend Auken at indføre i den danske natur- og miljøpolitik med sin redegørelse i 1995. Men begrebet slog ikke rigtig an.
I EU og OECD foretrækker man i dag at tale om afkobling mellem vækst og ressourcer, så forbruget kan stige (målt i penge og ydelser) uden at den globale belastning vokser (målt i anvendte ressourcer og forurening).
I USA’s regering er der ingen særlig forståelse for tanken om at begrænse det hjemlige forbrug af ressourcer.
Udenrigsminister Colin Powell nævnte ikke med et ord den rige verdens overforbrug, da han midt i juli holdt en tale om USA’s forberedelser til Johannesburg-topmødet.
»Vækst, vækst og atter vækst er nøglen til at løfte folk ud af fattigdom,« sagde Powell.
Og nøglen til vækst er engagement og god regeringsførelse, som kan tiltrække de private investeringer, tilføjede han.

*Dette er anden artikel i en serie om den globale verden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her