Læsetid: 3 min.

’Kampens far’ død

Manden bag en række af historiens voldsomste terrorangreb, Abu Nidal, er død
20. august 2002

Nekrolog
Ærketerroristen Abu Nidal døde fredag i sit hjem i Bagdad med 300 liv på samvittigheden. Under sit nom de guerre, Abu Nidal, bragte Sabri al-Banna, som han var døbt, sig selv og sin Abu Nidal Organisation i avisernes overskrifter i 1980’erne med omkring 40 spektakulære angreb på israelere, jøder, jordanere og rivaliserende palæstinensere.
Bedst kendt er angrebene på flypassagerer ved EL-AL-skrankerne i Rom og Wien i 1985, hvor 16 mennesker blev dræbt. I september året efter blev 22 bedende jøder dræbt ved en synagoge i Istanbul. Samme måned blev et amerikansk fly kapret på vej ud af Karachi i Pakistan. Kapringen endte med, at 17 blev dræbt. I 1982 stod Abu Nidal, der betyder »Kampens far« bag mordforsøget på Israels ambassadør i London – et angreb Israel senere det år brugte som påskud for at invadere Libanon.
Abu Nidal var oprindeligt medlem af Yasser Arafats Fatah-bevægelse og fungerede som bevægelsens udsendte i både Sudan og Irak, men i 1974 brød Nidal med Fatah på grund af personlige og politiske uoverensstemmelser. I stedet blev Abu Nidal en svoren fjende af Arafat.
Som barn i en palæstinensisk flygtningefamilie var hans hovedfjende ellers Israel og dets støtter i Vesten, men over halvdelen af de dræbte og sårede efter hans terror er arabere og palæstinensere.
Abu Nidal skyede ingen midler i forfølgelsen af sine mål og til tider var det svært at se hans kamp som andet end en personlig kamp. Et eksempel er bombningen af et Gulf Air-fly i Abu Dhabi i 1983. Angrebet kom udelukkende, fordi Abu Nidal var utilfreds med, at De Forenede Arabiske Emirater ikke ville betale ’beskyttelsespenge’ til hans organisation . 111 blev dræbt.
I 1988 dræbte han 156 medlemmer af sin egen organisation af frygt for, at den var blevet infiltreret.

Problematisk gæst
I takt med at Abu Nidal fik gjort sig selv til et eftertragtet objekt ikke bare hos vestlige efterretningstjenester, men også hos en række arabiske, blev hans bevægelsesfrihed til stadighed indsnævret.
Efter i en årrække at have boet i Bagdad blev han i 1983 smidt på porten, fordi Saddam Hussein havde brug for vestlig støtte til sin krig mod Iran. I stedet slog Nidal sig ned i Syrien.
Men efter terrorbølgen i september 1986 blev det internationale pres på Syrien for stort, og Abu Nidal måtte forlade Damaskus. Denne gang til fordel for Libyen, hvor Muammar Gaddafi gav ham ly, indtil også Gaddafi kom under pres for at slå ned på international terrorisme. I hans tilfælde skete det efter bombningen af Pan Am-flyet over Lockerbie i 1988. Fra Libyen vendte Abu Nidal via Egypten tilbage til Irak på offentlig invitation fra Saddam Hussein.
Kendetegnende for Abu Nidals skiftende opholdssteder var, at han i høj grad blev brugt af værtsregimerne i deres egen sags tjeneste og blev forvist, så snart han blev et problem.
Abu Nidal døde 65 år gammel, angiveligt efter et selvmord. I givet fald kommer det på et tidspunkt, hvor Abu Nidal stort set har været fraværende på den internationale scene siden 1994. Til gengæld falder det sammen med, at Irak er i gang med at forbedre sit forhold til nabolandene og de øvrige ara-
biske lande.
Det kan måske være et fingerpeg om, at ærketerroristen er blevet ofret, fordi han en gang for alle er kommet på tværs af Iraks interesser og ikke har kunnet finde et andet refugium i en post-11.-september-verden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu