Læsetid: 4 min.

En kladde i Tvinds pædagogik

De fire vigtigste elementer i pædagogikken i Tvinds skoleimperium er fast program for hele dagen, konstant konkurrence om point, et jernhårdt knokleri samt en pc’er til hver elev
20. august 2002

Kladdehæfte
Det passer ikke, når den »tidligere talsmand« for Tvind, Poul Jørgensen, eller andre veteraner fra Tvinds Lærergruppe offentligt bedyrer, at skolerne, institutionerne og de socialpædagogiske opholdssteder, der på den ene eller anden måde har relationer til Tvind, ikke længere udgør ét samlet system.
Så meget kan man i hvert fald slå fast, efter Information er kommet i besiddelse af et fotokopieret hæfte på 120 sider med titlen Kladde fra januar 2001: Her kan offentligheden få indblik i, hvordan en række medlemmer af Lærergruppen fremstiller de pædagogiske metoder, som Tvind hylder og derfor forsøger at gennemføre på alle sine skoler og institutioner.
»Dette hæfte udgives hermed i en pirat-udgave under arbejdsbetegnelsen Kladde. (...) Kladde er ikke en færdig udgivelse, men et skrift i udvikling. Det henvender sig til eksisterende og kommende lærere, pædagoger, ledere, frivillige, praktikanter, forældre, socialarbejdere og andre, der har eller ønsker ansættelse på, deltagelse i, praktik på eller på anden måde tilknytning til visse private skoler mv.« (Informations fremhævning)
Selv om Tvind, siden skolerne blev frataget deres økonomiske tilskud, energisk har afvist at udgøre én samlet enhed med sin helt egen verdensopfattelse, så er der ingen tvivl at spore i Kladde: Ud over formuleringen »visse private skoler mv.« er det ’Vi, Vi, Vi ’– hele tiden.

Hvor er vi geniale
Lovstramninger har gjort det nødvendigt for Tvind de senere år at ansætte folk udefra, f.eks. uddannede pædagoger eller lærere, sådan at de på papiret kan fremstå som ledere af Tvinds opholdssteder eller botilbud. Ellers kan institutionerne ikke modtage offentligt tilskud pr. optaget elev. Tvind har derfor måtte indstille sig på at arbejde sammen med personer, der ikke tidligere har haft nogen tilknytning til Tvindsystemet.
Og det er præcis dem, der er den planlagte målgruppe for de i alt 31 kapitler, hvori Kladde forsøger at besvare de spørgsmål, som udefra kommende kan tænkes at stille, når de konfronteres med Tvinds verdensopfattelse: Hvad er en skole? Hvad er en lærer? En elev? En forstander? Hvad er et program? Hvilke krav stiller vi til en elev, en lærer, en forstander, en skole, et program osv.
Kladde kritiserer voldsomt pædagogikken i folkeskolen og på landets lærerseminarier. Helt anderledes er tonen, når grundlaget for Tvind-pædagogikken, Den moderne Metode (DmM), beskrives.
DmM, som udråbes til at være »genialt udtænkt«, går ud på, at hver elev sidder foran en pc’er og selv tilrettelægger og dermed selv er ansvarlig for sin uddannelse. Eleven skal vælge, hvad han/hun vil beskæftige sig med og finde frem til de oplysninger, der er nødvendige for at løse de tilhørende opgaver:
»Dette bibliotek, skolens server, rummer et overflødighedshorn af vedkommende, interessante og livsvigtige undervisningsopgaver – som retter sig til den enkelte elev«, står der i Kladde.
Hertil hører et pointsystem, der gør det muligt konstant at måle og vurdere samtlige elever – foruden lærerne og skolerne/institutionerne. Hver eneste dag, uge og måned bliver alle således bedømt i en indbyrdes konkurrence, der ind imellem ved særlige lejligheder kan peppes op:
»Musikmarathon, Naturvidenskabsmarathon, Pointmarathon, Slutspurt før rejsen, Slutspurt før jul, En ordentlig skalle, for det trænger vi til nu...«
Både DmM og pointsystemet er omdrejningspunkter i det program, som skal udarbejdes for hver skole og hver enkelt elev. Programmet »udtrykkes i ugeplanen; i dagsplanen; i planen for weekenden; i planen for rejsen. Det udtrykkes, når resultaterne bliver målbare og synlige i den ugentlige status; når eleven kvartalsvis gør sine resultater op i tal og sætninger; når foredraget holdes for forældrene efter rejsen; når lærerrådet konkluderer på sit arbejde efter en given periode.«
Endelig er der så de ydmyge aktiviteter, som er Tvinds kunstsprog, som dækker over et jernhårdt knokleri:
»Rengøring af værelser og fællesområder; madlavning til hele skolen; bage brød og kager; passe plæner og bede i parken; rengøring og tjek af køretøjer; passe affaldspladsen, herunder sortere affald; indendørs og udendørs vedligeholdelse.«
»Ingen er i tvivl om, at det er sådan skolen drives – af alle i fællesskabÇ« skriver Kladde om de ydmyge aktiviteter, der på Tvind »altid har været en strålende del af hverdagen.«
De fleste kapitler tager udgangspunkt i et konkret eksempel: Den og den person var virkelig ’langt ude’ (voldelig, spiseforstyrelser, pyromani, selvdestruktion osv), indtil han/hun kom på Tvind. Men hårdt arbejde og en kæmpe indsats fra lærerne førte heldigvis til, at han/hun fik det meget bedre – indtil kommunen stoppede for betalingen: Så røg stakkels han/hun omgående tilbage i skidtet...
Kapitlerne er skrevet af personer fra Lærergruppen med mange års baggrund i Tvind, bl.a. Anders Svensson, Ole Tarp, Hanne Vesterborg, Lotte Løffler, Lisbeth Krohn og Elsebeth Søndergaard.
De har valgt at formulere sig i en ofte naiv og troskyldig tone, så stilen i kapitlerne er meget ens.
Beskrivelsen af Tvinds pædagogik gennemsyres af et tilstræbt positivt verdensbillede med et stærkt moralsk og mobiliserende anstrøg, som genfindes i kapiteloverskrifterne:
Om at sætte sig store mål, Betydningen af at tage del i Verdenshistorien, Skolens lærere holder sammen gennem tykt og tyndt, Når ballen er givet, er det ovre, Om at indlæring skal være en fest, Lærerne opgiver aldrig eleverne, Værdien af de ydmyge aktivteter...

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her