Valgkamp
BERLIN I Danmark og USA er det en selvfølge, at partiernes spidskandidater duellerer om vælgernes gunst i tv, men tyske politikere har i årevis undraget sig denne særlige valgkampsport; i det hedengangne DDR kunne statsleder Erich Honecker virkelig ikke få øje på nogen modstander, og de vesttyske toppolitikere manglede ganske enkelt lysten.
Socialdemokraten Helmut Schmidt (kansler i årene 1974-82) fandt tv-dueller uværdige, og efterfølgeren Helmut Kohl (CDU, 1982-98) nægtede konsekvent at stille op de fem gange, han gik til valg.
Først i år, forud for valget i september, har kansler Gerhard Schröder (SPD) og hans udfordrer Edmund Stoiber (CDU-CSU) erklæret sig villige til duel.
Men på trods af tilsagnene har det ikke været let for tv-stationerne at skabe de rette rammer. Både Schröder og Stoiber kender den legendariske Nixon-Kennedy duel i 1960 (verdens første i øvrigt), der stillede Richard Nixon i så dårligt et lys, at han tabte præsidentvalget.
Derfor bliver der ikke taget nogen chancer.
Nej til en æblekasse
I USA er forhandlingerne forud for tv-duellerne lige så vanskelige som nedrustningsaftaler under Den Kolde Krig og i Tyskland er det ikke anderldes. Lige siden Stoiber blev kåret som konservativ kandidat i januar, har politikerne, deres rådgivere og landets tv-chefer forhandlet om betingelserne for duellen.
Stoiber-holdet så for eksempel gerne, at de to kandidater skulle stå op under duellen, men dét fik Schröder-holdet forpurret; man var sig pinligt bevidst om, at Stoiber er et halvt hoved højere end Schröder og end ikke et generøst tilbud, om at låne en æblekasse at stå på, kunne formilde Schröder-holdet.
Så var der spørgsmålet om hvilke kanaler, der skulle sende duellen, og hvilke værter, man kunne betro at styre den. Og hvordan skulle disse være påklædt så det ikke kunne udlægges som en anbefaling af den ene eller anden kandidat?
I Tyskland har hvert parti en signalfarve, så der skal passes alvorligt på: Sort er CDU-CSUs farve, SPD har taget den røde ligesom reformkommunisterne fra PDS. De liberale (FDP) har sikret sig gult, mens De Grønne vist giver sig selv.
Hvordan turde man udsmykke tv-studiet? Hvor mange tv-kameraer skulle der rigges til, og måtte disse være bevægelige? Hvordan skulle kandidaternes sidde i forhold til kameraerne? Hvor længe måtte kandidaterne bruge på deres svar? Og skulle værterne have lov til at stille uddybende spørgsmål? Hvis ja, hvor mange?
Og ikke nok med det: Hvad måtte tv-stationerne sende forud for og efter duellen? Det kunne da lige passe, at der blev sendt en eller anden underlødig samlivsfilm lige efter den seriøse meningsudveksling om Tysklands fremtid eller noget kedeligt, eller noget sørgeligt...
Duel i to runder
Nej, let var det ikke. Detaljerne var utallige og antallet af møder ligeså. Flere gange meddelte aviserne, at duellen måske alligevel måtte aflyses, men mandag i denne uge kunne avisen Tagesspiegel meddele, at seks måneders forhandlinger er ført til ende. Alle tænkelige spørgsmål er afklaret nu:
Valgduellen mellem kansler Gerhard Schröder og hans udfordrer Edmund Stoiber går over to runder. Første runde udkæmpes hos de to kommercielle stationer RTL (ejet af Bertelsman) og Sat1 (Kirch-gruppen) den 24. august, mens anden runde finder sted hos public service-kanalerne ARD og ZDF den 8. september.
Begge dage går det løs klokken 20.15, begge gange varer det 75 minutter. Kamppladsen bliver et tv-studie i Adlershof, DDRs tidligere tv-by ved Berlin.
Hver udsendelse får to værter (først to mænd og så to kvinder, alle hæderværdige jounalister og drevne tv-værter), budgetrammen er på ni millioner kr. en svimlende sum for to debatter med fire deltagere.
Studiets bagvæg bliver køligt blå, kandidaternes svartid er sat til maksimalt 90 sekunder. Når svartiden udløber, lyser en orange (!) stoplampe. Hvis der er behov for det, må værterne stille hele to uddybende spørgsmål.
Studiet udstyrres med otte kameraer, der har nøje fastlagte billedudsnit og meget stillestående koreografi. Kandidaterne taler direkte til vælgerne, via hver deres kamera.
Sådan.
Må den bedste mand vinde.
