Læsetid: 3 min.

Koka-bonden vil være præsident

Først blev han smidt ud af parlamentet, nu vil Evo Morales lede Bolivia
3. august 2002

Han blev smidt ud af Bolivias folketing i februar. I dag er han tilbage på tinge med en 35 mand stor parlamentarisk gruppe.
Som ganske ung passede aymara-indianeren Evo Morales llama’er på de forblæste skråninger i bolivianske højlandsprovins Oruro. Senere var hans trompet det livgivende midtpunkt i en af landets utallige, traditionelle musikensembler.
På søndag afgøres det, om 42-årige Morales bliver Bolivias nye præsident, idet han og den liberale ’Goni’ Sánchez de Lozada var de to, som ved valget i juni fik flest stemmer, og gik videre til anden, afgørende runde.
Privatiseringerne og massefyringerne i Bolivias minedrift i midtfirserne førte Evo i lighed med mange andre unge fra det udtørrede højland til at søge ned mod det grønne, subtropiske Chapare-område. Her begyndte han at dyrke ris. Men det kunne ikke svare sig.
»Regeringens liberale politik åbnede grænsen for import af billig brasiliansk ris, som vi ikke kunne konkurrere med,« forklarer han.
I stedet gik han over til at plante koka, en traditionel indiansk busk, som den bolivianske regering opmuntret af USA, vil udrydde, idet den kan bruges til at fremstille kokain.
Han fortæller om en gruopvækkende episode, som vakte hans sociale engagement i koka-fagforeningen. »Under en narkorazzia blev en ung quechua-indianer beskyldt for at være forhandler. De overhældte ham med benzin og brændte ham levende.«
Han startede som sportssekretær for en federation og blev i 1995 præsident for 35.000 kokaproducenter i Chapare. Samme år vandt kokabønderne syv ud af ni borgmesterposter i Chapare-området. I 1997 blev Morales valgt til parlamentet sammen med et par andre kokabønder.

Smidt ud
Den utrættelige kokaleder har gennem halvanden årti rejst verden tynd – fra Cuba til Danmark – og deltaget i topmøder mod liberal globalisering og kriminalisering af koka. Det er ikke blevet ved snakken. Evo Morales har anført fire omfattende protestaktioner med afspærring af hovedvejen, der forbinder de fire vigtigste byer i landet. Den sidste vendte sig i januar mod et dekret, der erklærede kokamarkeder i byen Cochabamba ulovlige. De blodige sammenstød gav regeringen anledning til i en omstridt afstemning at få smidt den ’opsætsige’ leder ud af parlamentet.

Morales poppede op
Men ganske som koka, der rives op, hurtigt kan genplantes, poppede Morales op igen. Til USA’s og regeringens bestyrelse vandt han voksende tilslutning op til det kombinerede parlaments- og præsidentvalg i juni. Specielt blandt Bolivias historisk oversete, indianske befolkningsflertal i højlandet mod øst og i byernes slumområder.
Han omgav sig desuden med navne, der havde en voldsom signalværdi for en ellers hendøende venstrefløj. Hans vice-præsidentkandidat Antonio Peredo er bror til »Inti«, der deltog i Che Guevaras berømte Ñacahuazú guerilla. Og hans chefrådgiver, Antonio Quiroga, er fætter til Marcelo Quiroga, som ledte oppositionen mod eks-diktator Bánzer og blev myrdet.
USA’s advarsler mod »narkoproducenterne« fik den modsatte effekt end den tilsigtede. Evo Morales’ parti MAS, Bevægelsen mod Socialismen, var med 21 procent mod 22 procent til »Goni«s parti MNR en hårsbred fra at blive nr. ét ved valget i juni.
En af Morales’ første forslag i parlamentet bliver at kræve det nordamerikanske narkokontor DEA smidt ud af landet.
»Vi ønsker gensidig respekt i de internationale relationer,« siger Morales. »Den hjælp, Bolivia har fået af USA, har været til projektiler og våben brugt mod bønder.«
Morales er modstander af narko, som »er aymara- og quechua-kulturerne fremmed«. Men han mener, at verdens største forbruger af kokain, skal feje foran egen dør. Nedgangen i kokaproduktionen i Bolivia har blot ført til en stigning i produktionen i Colombia. Forsyningen af det nordamerikanske marked er uændret.
»Kampen mod koka’en og kokabønderne er blot et påskud for at opretholde kontrollen over Bolivia og vores resourcer inden for olie, gas og vand.«

Lovlig koka
Evo Morales ønsker, at hver kokafamilie i Chapare får ret til at dyrke en tredjedel hektar kokabuske. Han hævder, at der er et stort behov for kokablade til lovlig brug som kokathe og kokatandpasta og til traditionel brug som tygning, medicin og spådomskunst.
Anden runde af Bolivias præsidentvalg afgøres søndag af det nyvalgte parlament. Flertallet ventes at stemme for Sánchez de Lozada.
Men for Morales er slaget kun lige begyndt. En storstilet indiansk protestmarch i juni krævede indkaldelse af en grundlovsskrivende forsamling. En folkelig forsamling valgt uden om de overvejende hvide, sammenspiste politiske partier – af indianske fællesskaber, af fagforeninger, producentforeninger m.v. – skal sikre, at landets indianske befolkningsflertal kan gøre sin indflydelse gældende.
Morales vil støtte kravet om en grundlovsskrivende forsamling. I første omgang i parlamentet gennem forhandlinger.
»Hvis man endnu engang overhører befolkningflertallet, quechua-, aymara- og guaraní-indianere og de andre 32 indianske folk, må vi føre kampen videre på gadeplan,« lover han.

*Niels Boel er journalist og arbejder i Sydamerika for U-landsorganisationen Ibis

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu