Læsetid: 4 min.

Landskamp

Om krige, grænser, magt og penge. Territorium kommer af terra – jorden, som vi stadig slås om
2. august 2002

(2. sektion)

Om krige, grænser, magt og penge. Territorium kommer af terra – jorden, som vi
stadig slås om

Territorium
»Hertil har vi ret til at herske. Dette har vi erobret,« siger fyrsten. Så slår han en streg på et kort, sætter en vejbom, og så har man en grænse. Den skal nok blive genstand for megen polemik. Det bliver de altid.
Men det var sådan, det startede. For at fastslå hvortil en fyrstes jurisdiktion gik. Det forklarer professor Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet, der står bag den seneste bog fra Magtudredningen, der netop handler om grænser og territorier, og hvordan de opstår, sammen med Torben Bech Jørgensen fra København.
»Der, hvor det bliver tydeligt, er under den merkantile politik, der føres under enevælden, for her bliver det vigtigt at bestemme, hvem der er udenfor og indenfor for at kunne fastsætte møntenheder. Man fører politikker, der skal stimulere den økonomiske udvikling, og man ser økonomien som en fast strørrelse, en kage, man kan få større eller mindre bidder af. Så det gælder blandt andet om at forhindre andre i at komme og tage en bid,« fortæller han.
Tankegangen ligner i betragtelig grad den, der ligger bag etableringen af Det Indre Marked.
»Inden for en fastsat grænse søgte man at skabe mobilitet for arbejdskraften ved at skabe en fælles møntenhed osv. Så ja, anologien mellem dengang og nu er meget slående,« siger Kurt Klaudi Klausen.
Men ønsket om at skabe et indre marked har ikke forhindret magthaverne i at ville have mere. Der har blandt andet ligget et prestigemæssigt aspekt i at have meget land. Det så man under de såkaldte dynastiske krige, hvor fysterne bekrigede hinanden. Og de store imperier som romerriget voksede sig så store, at de kollapsede. Men man kunne også skabe øget velstand via erobringer.
»Der er ikke mange, der har gjort forsøg på at tage Grønland fra Danmark. Det kunne man ikke vinde meget ved. Men derimod har et område som Alsace været genstand for utallige stridigheder, fordi det er så lukrativt.«
I bogen, der hedder Territorialdynamik, diskuterer forfatterne vores forestillinger om territorium. Selve definitionen kan, ligesom ordets oprindelse, terra, føres tilbage til jorden. fortæller Kurt Klaudi Klausen.
»Hvis man ser på det historisk, så er et af de væsentligste territorier nationalstaten.«
Nationalstaten er typisk bygget op omkring et kongedømme, parlament, fælles lovgivning. Men der er historisk også bygget territorier op omkring andre former for fællesskaber. Handel, f.eks. Hanse-stæderne er eksempler på dette, påpeger Kurt Klaudi Klausen. Så allerede dengang etablerede man territorier, der gik på tværs af nationalstaternes geografiske udstrækning. Og det minder meget om de regionale samarbejder, der findes i dag.
Og i magtudredningsbogen argumenteres der således for, at man tidligere var langt mere ’globaliseret’, end man er nu. I hvert fald økonomisk set.
»Der foregik simpelthen langt mere handel på tværs af grænserne tidligere end nu. Selv om man taler om det, som 0m det var noget helt nyt, man har fundet på,« griner Klaudi Klausen.
Men på trods af samhandel og dynastiernes afvikling til fordel for nationalstater skabte det ikke en ende på krigene. Det skabte blot nye stridigheder. Om hvem der har ret til at være inden for nationens grænser. Det er det billede, vi kender i dag. Rivaliseringen mellem fyrster er afløst af en rivalisering mellem folkeslag.
»Der kæmpes i hovedsagen i dag om ressourcer og om landområder, som man mener tilhører en bestemt etnisk eller religiøs gruppe.« Det siger general K.G.H. Hillingsø fra Militærhistorisk Center på Forsvarsakademiet.
Som eksempel på det første nævner han den såkaldte ’afrikanske verdenskrig’ som måske netop har fundet sin afslutning i Congo. Den inkluderede seks-syv nationer og drejede sig primært om adgangen til diamanter. Eksemplerne på det andet er talrige: Kashmir, Mellemøsten, Nordirland osv.
Det er bestemt ikke moderne længere at slås for at udvide sine grænser; at føre erobringskrig, siger Hillingsø, men han vil bestemt ikke afvise, at det sker.
Det er blot blevet sværere at skelne, hvornår en krig er et etnisk spørgsmål, og hvornår man slås om jord og grænser ude i verden. I øjeblikket mener russerne, at der er en reel trussel for, at Kina vil ekspandere ind i det russiske Sibirien. Kina mangler plads, og 120 millioner kinesere står på spring for at strømme ind i det kæmpe område, der p.t. beboes af otte millioner russere. Men de vil i så fald kalde det noget andet. Lebensraum lyder ikke så godt mere, siger Hillingsø.
»Mennesker har gjort kolossale fremskridt i historien, men på det åndelige plan er vi ikke nået så langt. Så krige udsprunget af forfængelighed og prestige vil stadig forekomme, men man vil nok bare kalde det noget andet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her