Læsetid: 3 min.

Lomborg smider mundkurven – i Norge

I Danmark må han ikke sige noget om FN’s miljørapporter, men han gør det i Norge
19. august 2002

Direktør Bjørn Lomborg, Institut for Miljøvurdering, mener ikke, man skal bruge særligt mange penge på at løse miljøproblemerne i havet og landene omkring den smeltende Nordpol, hvor varmen stiger, og isen smelter, og dioxin bliver fundet i modermælken hos både mennesker og dyr.
Det siger Bjørn Lomborg ikke til Information. For han har nemlig aftalt med sin bestyrelse at vente med at give kommentarer, indtil hans institut selv begynder at have rapporter færdige, sagde han i går.
Men han siger det i Norge, til instituttet GRID-Arendal, der arbejder med FN’s miljøorganisation, UNEP.
Lomborgs vurdering blev offentliggjort i Tromsø i tirsdags, da generaldirektør Klaus Töpfer fra FN’s miljøorganisation præsenterede en ny rapport ved et møde for arktiske parlamentarikere.
Hans svar bliver trykt i en avis, som UNEP/GRID-Arendal, deler ud ved Verdenstopmødet i Johannesburg. Avisen kan ses på instituttets hjemmeside www.grida.no en af de nærmeste dage.
Lomborg bliver spurgt, om han på grundlag af sin ekspertise vil sige, hvilken rolle han forventer at Polarhavet Grønland, Island og de nordlige dele af Nordamerika, Skandinavien og Rusland vil spille i det globale miljø om 30 år.
»Jeg forventer at Arktis’ betydning som kilde til energiudvinding bliver mindre, efterhånden som teknologiske fremskridt fører til andre, økonomisk konkurrencedygtige energikilder. Den biologiske mangfoldighed vil stadig være betragtelig. Nogle arter (isbjørne, hvalros osv.) vil lide under stigende temperaturer, mens andre, herunder menneskene, vil have gavn af de voksende områder med produktiv jord og skove,« svarer han.
Lomborg bliver også spurgt, hvad verden skal gøre ved de klimaændringer, som er tydelige i Arktis, hvor isen smelter og klimaets forandring vil få en »umådelig virkning« på mennesker og natur i løbet af 30 år.
»Det er et ret ledende spørgsmål,« mener Bjørn Lomborg.
»Man kan bestemt stille spørgsmål ved, hvor umådelig effekten vil blive. Man ved, at ændringen i temperatur ikke vil være direkte skyld i dødsfald i regionen, hvilket desværre ikke er tilfældet med mange andre problemer, som verden for tiden står over for: Den manglende adgang til mad, vand og kloakvæsen.«
»Virkningerne af temperaturstigningen er ikke de vigtigste i verden. I det arktiske område er alkoholmisbrug en meget større trussel mod menneskers velfærd,« siger Bjørn Lomborg.
»Man må anerkende, at nogle af virkningerne kan være en fordel.«
»Det virkeligt vigtige er at gøre områdets tilpasningsevne bedre, så man kan tage hånd om de negative sider af klimaændringen.«

Urimeligt spørgsmål
Også det tredje spørgsmål er, efter Bjørn Lomborgs mening, »urimeligt forudindtaget«. Spørgsmålet er, hvad man kan gøre for at forhindre en fremtid fuld af forurening i Arktis, hvor de svært nedbrydelige stoffer fra syd har spredt sig til både mennesker, dyr og planter.
»Der er intet, der tyder på, at Arktis står over for en fremtid fuld af forurening. Faktisk er det fristende at forudsige, at Arktis vil være mindre forurenet af de svært nedbrydelige stoffer, POP’er, i 2032 end i dag,« svarer Bjørn Lomborg.
»De empiriske kendsgerninger beviser, at forurenende stoffer, der er en trussel mod menneskers helbred, bliver effektivt bekæmpet når landene bliver mere velhavende.«
Koncentrationen af POP’er i Arktis vil falde, som den er faldet i resten af den udviklede verden, på grund af traktaten om at udfase POP’erne, forudsiger direktøren.
Fjerde spørgsmål handler om fiskeriet. Bjørn Lomborg går ind for en statsregulering af fiskeriet, en afskaffelse af forvridende støtteordninger og internationale aftaler, som overfører fiskerettigheder fra i-lande til u-lande.
Til slut siger Bjørn Lomborg, at man må prioritere verdens ressourcer rationelt:
»Arktis har 3,75 millioner indbyggere. Det er indlysende, at størstedelen af vores indsats på miljøområdet må sættes ind andre steder, hvor de vil forbedre velfærden for mange flere mennesker.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her