Læsetid: 3 min.

Lugten af fugt i Prag

10 dage efter oversvømmelsen arbejder tjekkerne ufortrødent på at få ryddet op
24. august 2002

Under vand
PRAG – Byens sporvogne og busser kører gratis 10 dage efter at Moldau gik over sine bredder og oversvømmede store dele af den tjekkiske hovedstad.
Det handler om at begrænse den private biltrafik, så udrykningskøretøjer og lastvogne kan komme uhindret frem. Der høres hyppigt
sirener. De snurrende
generatorer driver de pumper, der langsomt skal tømme kældre og stueetager for vand.
Overalt i de nedre kvarterer hænger den samme sure stank af fugt, mudder og mug. I gaderne står der containere, der hurtigt fyldes med brædder, ødelagte møbler, tv-apparater, spolerede køleskabe. I en gård står to unge piger iført gummihandsker og presser møjsommeligt vandet ud af samlemapper. Et arkiv skal åbenbart rekonstrueres.
Oversvømmelsen, der kulminerede tirsdag den 13. august, gik værst ud over Karlin-kvarteret, hvis indbyggere i hast måtte forlade lejligheder og huse. Men også på Mala Strana, Lillesiden, steg og steg det mudrede flodvand. Endnu 10 dage efter holder politi det meste af området afspærret. Der er dels hygiejniske hensyn at tage, dels skal tyveknægte holdes på sikker afstand, og endelig kræver oprydningsarbejdet fred.

Reklame og realiteter
Mandskabet ser ud til at gå til opgaven med en blanding af ro og veloplagthed. I en gade i jødekvarteret Josefov forsyner en pige sig via kapslen fra en helliters Johnnie Fodslag. Der en kun lidt tilbage i flasken.
I en have hænger 74 gummihandsker på række: sorte, blå, grønne, gule, lyse- og mørkerøde, ganske humoristisk ordnet smukt efter farve. Vi er i Rizni-gaden i Mala Strana, hvor forfatterbrødrene Josef og Karel Capek boede 1907 til 23 ifølge facadens mindeplade. Karel, det var ham, der i fremtidsromanen Krigen mod salamandrene forudsagde Anden Verdenskrig som en logisk-katastrofisk konsekvens af nazismen i Tyskland.
Længere ned mod floden, på Malteserpladsen, møder vi på 1. sal i den danske ambassade konsul Jørgen Ledstrup og sekretæren, Katerina Hausildová. Her stod i stueetagen vandet op til en meter og 20. Presseafdelingen og udstillingslokalet er ødelagt. Strøm fik man først i går.
I samme gamle kvarter, med middelalder-, renæssance-, barok- og rokokohuse ligger restauranten U Modré Kachnizky fra 1613. Skiltet prydes af en munter rapand, og hvor fornemt lokalet har været, fremgår af fotos i udhængsskabet. Indenfor er personale i færd med at rydde op. Det vil vare længe, før de igen serverer for nogen.
Ved Karlsbroen er sceneriet nogenlunde det samme. Restaurant Mlynec reklamerer på sin markise for Moët & Chandons skumvin, men i selve etablissementet skubbes, skovles og skrabes vandet og mudderet væk. Hos Karlovy Lazne, »The Biggest Music Club in Middle Europe«, kan man se ind på brune, fugtige vægge. I floden selv løber vandet fredeligt og roligt, men langs bredderne ligger grene og hele træer, rester fra huse og tage.

Mit Fædreland
Det jødiske kvarter er atter åbnet for færdsel, men turisterne må indtil videre holde sig fra de historiske synagoger såvel som fra kirkegården. Kvarteret, som i slutningen af 1800-tallet var blevet hjemsted for prostitution og lignende lyssky aktiviteter, undergik i en 12-års periode fra 1892 en omfattende fornyelse. 400 huse veg pladsen for byggeri i mere højborgerlig stil. For 10 dage siden stod gaderne under vand. Ødelæggelserne i de enkelte lejligheder og for hver enkelt familie kan man kun gisne om.
Prags indbyggere har gennem århundrederne tit været udsat for oversvømmelser og derfor klogeligt hævet gadeniveauet. Men de gamle kældre trygler nærmest om at blive forvandlet til ølstuer eller spisesteder. De holder lukket nu. Hvad der i øvrigt kommer op fra en kælder, der har fået flodvand, er mange steder næppe værd at gemme på. Containernes indhold kunne tyde på, at nogle måske burde have ryddet op noget før.
På rådhuspladsen samles der ind til ofrene for katastrofen, og i aften holdes der i Smetana-salen velgørenhedskoncert. Musikken bliver Smetanas lyriske orkestersuite Mit Fædreland, herunder naturligvis Moldau. Tjekkiske tilhørere vil utvivlsomt omfatte satsen med noget blandede følelser.
Ellers ligner stemningen her en paradoksal blanding af defaitisme og smilende optimisme. Ønsket om det bedste er for længe siden veget for håbet om, at kun det næstværste vil ske. Det, som de oplevede 13. august, var fælt. Men så var det heller ikke værre. Turister er fortsat mere end velkomne. Her bliver brug for godt med milliarder, i Prag og i resten af landet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her