Læsetid: 3 min.

Markedsføringen skal støves af

Teatrene skal bruge moderne markedsføring, hvis de vil tiltrække nye publikummer. Men de er ikke meget for det, vurderer reklamemand
23. august 2002

Holdningsskift
Teatrene har indtil nu kunnet klare sig med den omtale, der naturligt følger med, når et nyt stykke sættes op. Lidt anmeldelser, en lille foromtale og måske et interview i en avis eller i tv.
Men når krisen kradser, er det svært at bryde de gængse normer for, hvordan man gør opmærksom på sig selv. Det er ikke lykkedes at tiltrække et nyt publikum.
Reklamemanden Frederik Preisler kalder teaterverden »utroligt konservativ, når det kommer til markedsføring«.
»Der er helt klart brug for et holdningsskifte og en orientering mod moderne markedsføring,« siger Frederik Preisler, der er direktør for reklamebureauet Propaganda.
Reklamemanden har selv prøvet at lave kampagner for mindre teatre og ved, at teatrene typisk ikke har mange penge at gøre med, når der skal laves markedsføring.
»Men de er også håndsky over for reklametricks, som er noget, man tilskriver de
mere letbenede genrer,« siger Frederik Preisler.
På Folketeatret i København er kunstnerisk leder Michael Moritzen enig i, at markedføringen kan forbedres, men advarer mod at tro, at man kan markedsføre sig til succes.
»Jeg tror så inderligt på, at det vigtigste ikke er målgrupper og segmenter, men at markedsføringen i stedet kommer til at hænge sammen med det, der rent faktisk sker på teatret,« siger han.
Frederik Preisler mener heller ikke markedsføring kan erstatte et ordentligt produkt, men han mener, det ville tjene teatrene at undersøge, hvem det er, de vil have ind og se forestillingerne.
»Men i stedet holder man fast i en lille advertisment bagest i en avis og et katalog til de engagerede og dermed bruger man penge på dem, der ville komme alligevel«
Men man skal ikke gøre sig forhåbninger om, at bedre markedsføring kan løse problemer, der skyldes grundlæggende andre ting, understreger han.
Formanden for Statens Teaterråd, Lars Seeberg, er heller ikke sikker på, at det er markedsføringen, der er det primære problem.
I modsætning til film og musik, er der derimod for lidt kendskab til genren. Han tror, det er en meget mere langsommelig proces end en markedsføring vil kunne løse.
»Det drejer sig om at give folk lyst til fordybelsen og eftertænksomheden, som teatret tit kræver.«
Dermed mener han, at en øget publikumtilstrømning skal tage afsæt i et andet forhold til teater, end det danskerne har nu.
»Folk skal have et dybt kendskab til mediet. Og det fås i skolen. Ligesom musik,« siger han.
I et forsøg på at skabe lidt opmærksomhed omkring teaterforeningernes arbejde og forestillinger, holdt Danmarks Teaterforeninger i går »Teatrets Dag 2002«, hvor skuespillere fra diverse turnerende teatertrupper mødte op til en lille markering, der også skulle markere sæsonens åbning.

Ny sæson truer
På Bådteatrets sorttjærede dæk mødtes de københavnske skuespillere, mens lignende arrangementer løb af stablen i flere provinsbyer.
Foreningerne føler sig presset. Både fra politisk side, hvor nedskæringerne truer deres eksistens, og fra publikum, der svigter scenekunsterne, siger foreningens generalsekretær, Jan Middelbo Outzen. I en pressemeddelse lyder opfordringen derfor direkte henvendt til publikum:
»Drop fjernsynet bare fem aftener på en vinter og køb dig selv og dine venner en levende oplevelse i den lokale teaterforening eller dit lokale teater i stedet.« Mens de mere og mindre kendte skuespillere med rollehæfterne under armen stiller op til det gruppebillede, der er teaterdagens eneste programpunkt, siger Jan Middelbo Outzen:
»Vi er jo nødt til at huske folk på, at vi eksisterer. Ellers vil Danmark som kulturelt samfund blive fattigere. Derfor denne event.«
Michael Moritzen fra Folketeatret forklarer, at de mere ’unge’ teatre som Aveny T og Østre Gasværk kan tillade sig at lave mere ekstreme og opsigtsvækkende reklamekampagner. Folketeatret derimod har med sit image som familieteater sværere ved at vække publikums interesse.
Men det kan reklamemanden ikke forstå.
»Hvis ét teater kan, hvorfor skulle et andet så ikke kunne,« spørger han.
Der er en vifte af muligheder for at gøre opmærksom på sig selv, så det behøver ikke at være en spektakulær event hver gang.
»Men det grundlæggende er vel, at teatrenes økonomi er presset, så man markedsfører med de midler, der nu engang bliver til overs på budgettet. Og så med venners hjælp og meget con amore.«

FAKTA
Teatrets dag
Danmarks Teaterforeninger holdt i går »Teatrets Dag 2002«, hvor skuespillere fra diverse turnerende teatertrupper mødte op til en lille markering, der også skulle markere sæsonens åbning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu