Hvorfor spiser man aldrig?
Da min datter var fem, inspicerede hun græsplænen, inden jeg fik lov at slå den. »Hvis der nu er blomster,« sagde hun, »så skal du ikke slå dem.«
Og så gav hun sig i lag med at plukke bestanden af tusindfryd, mens far satte sig med benene oppe på havebordet og på spørgsmålet om, hvorfor F. jeg ikke fik slået det græs, kunne slå ud med armene så uskyldig som en italiensk fodboldspiller, der lige har brækket benet på en modstander.
Tusindfryd er faldet ned fra himlen. En flok djævleunger slap engang ind på himmelengen, hvor stjernerne gror, og møgungerne rev stjernerne løs og smed dem ned på jorden i form af små splinter, der blev til tusindfryd.
Status af ukrudt
Den lille hvide marguerite-lignende blomst har i dag status af ukrudt, men både blade, stængel og blomst kan spises og har en mild og aromatisk smag.
Så næste gang De bliver kraftigt opfordret til at slå plænen, skal De bevæbne Dem med en skål og kaste Dem ned på alle fire og begynde en karriere som lavere jæger og samler med det formål at frembringe materiale til en tusindfryd dessertsalat. Forinden skal De dog have sikret dem én grapefrugt, to bananer, to æbler, én appelsin, én dl ananas udskåret i tern, én pære, saft fra én citron og fire dl flødeskum. De skal bruge mindst to spsk. tusindfrydblomster.
Frugterne renses og skrælles og skæres i mindre stykker. Frugter og tusindfryd blandes, citronsaften vendes i flødeskummen. Vend det i frugtsalaten og pynt evt. med en håndfuld tusindfryd.
Og har De adgang til den smukke blå hjulkrone, der hedder sådan, fordi blomsten minder om et hjul til en hestevogn, så pynt med dens blomster, der også klæder en ordinær is. Hvis De én gang sår hjulkrone i haven, har De den for altid.
*Dette er den 11. artikel i en serie om anderledes spiser. Opskrifter, svar og ind- og udfald kan mailes til John@henriksen.mail.dk
Serien fortsætter
