Læsetid: 5 min.

NEKROLOGER

23. august 2002

Af cmh, re, rkj & CMC
Peter Hunt, 77
*»En af verdens største filmklippere,« lyder det skudsmål, som er blevet hæftet på den engelske filmklipper og instruktør Peter Hunt, som nu er død, 77 år gammel.
Peter Hunts claim to fame var hans klippearbejde på de første fem James Bond-film og instruktion af den sjette, I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste, som tilmed er en af de allerbedste film om den velklædte mesterspion – på trods af en svag Bond i skikkelse af den tidligere dressman George Lazenby.
Hunt var en af de første filmklippere til at indse, hvordan hurtig og abrupt klipning og fokus på actionelementer kun var med til at gøre en actionfilm endnu mere medrivende – man kan endda gå så langt som til at hævde, at Hunt og Bond-filmene faktisk opfandt actiongenren. I hvert fald har Hunts arbejde inspireret flere generationer af stilbevidste filminstruktører og -klippere.
Peter Hunt, der er født i London i 1925, spillede violin og studerede kunsthistorie, før han i 1947 forlod de finere kunstarter for at blive clapper boy – ham med klaptræet – i Denham-studierne. Her arbejdede han sig op til at være klippeassistent og klipper for bl.a. instruktøren Alexander Korda.
Det store gennembrud kom så med den første Bond-film, Terence Youngs Dr. No, som producenten Harry Salzman bad Peter Hunt om at klippe. Faktisk var det også Hunt, der bad Salzman kigge en ung, skotsk skuespiller an, som Hunt lige havde klippet i komedien On the Fiddle (1961) – skuespillerens navn var Sean Connery.
Til Dr. No udviklede Hunt sin egen klippestil, som han selv kaldte ’crash cutting’ og beskrev således: »Hvis man ser på film lavet før 1961, så lader de altid en fyr gå ned ad trapperne, ud gennem porten, ind i bilen og så køre væk. Det gør vi ikke mere. Hvis fyren siger, at han er på vej, så er han der. Det gjorde jeg i Dr. No for at gøre det hurtigere og få det til hele tiden at skride fremad, mens det bevarede en vis stil. I dag er den stil blevet en standard.«
Op gennem 1970’erne og 1980’erne fortsatte Hunt med at klippe og instruere film, men højdepunktet var de seks Bond-film i 1960’erne – inkl. From Russia with Love (1963) og Goldfinger (1964) – som gik hen og dannede skole. CMC

Robert F. Borkenstein, 89
*Hans opfindelse frelste mangen en utaknemmelig sjæl. Alkohometerets opfinder Robert Frank Borkenstein opsummerede sit virke med ordene »hele mit liv har jeg forsøgt at gøre livet bedre for mennesker.«
Ballonens gode sider hindrede dog ikke opfindsomme sjæle i at forsøge at ’snyde’. Det mest berømte eksempel er en canadier, der spiste sine underbukser, fordi han mente ulden kunne suge alkoholen op. I retten brød juryen sammen af grin og flere måtte forlade retssalen med latterkramper inden bilisten slap for yderligere tiltale.
Allerede som barn var Borkenstein en rigtig ’Ole opfinder’, der ikke kunne lade være med at opfinde ting. Inden skolen var omme, fik han et job i en fotoforretning, og han opfandt en ny metode til at fremkalde farvebilleder. Efter gymnasiet fik han et job som fotograf for politiet i Indiana, hvor hans tekniske snilde blev opdaget, og efterhånden avancerede han til chef for politiets laboratorium.
Det var her han opfandt alkohometeret, der gjorde den tidligere metode transportabel. Betjentene havde indtil da selv måtte teste om føreren var fuld ved at se efter røde øjne, snuse og bede vedkommende om at gå lige. Han kaldte sin opfindelse ’breathalyzer’, fordi man skulle puste luft i en ballon, hvor kemikalier skiftede farve efter promillen af alkohol, så enhver betjent uden videre kunne se om føreren var beruset.
Det var først efter breathalyzeren gik i handlen i 1958, at han indskrev sig på Indiana University og tog en bachelorgrad i retsmedicin. Efter eksamen blev han ansat på universitetet og underviste i retsmedicin, inden han blev leder af universitetets center for retspraksis. Han begyndte et kursus om alkohol og vejsikkerhed, der satte standarden for hele USA og nu blot kaldes Borkensteinkurset.
Robert Borkenstein var en elskelig og vellidt mand, der elskede at rejse til Paris med sin kone Marjorie Buchanan, og holdt af drinks og vin i gode venners selskab. Men med én ting var han urokkelig: Alkohol og benzin kan ikke blandes. En af hans sidste opfindelser var et lille mønt-alkoholmeter, hvor ens tilstand blev vurderet som; ’De kan trygt køre’, ’De kan trygt gå’ eller ’De er passagér.’ Den blev aldrig populær blandt barejere, der følte deres kunder hellere ville være den viden foruden.rkj

Edward Headrick, 78
*Det er i høj grad Edward Headricks fortjeneste, at frisbee’en jævnligt vender tilbage som landeplage. Han var om nogen Mr. Frisbee.
Ganske vist var konceptet var ikke helt nyt. Strand- og parkfolket havde før ham kastet plastiktallerkener og kagedåselåg til hinanden. Et særligt velegnet af slagsen fra Frisbie Baking Company of Bridgeport lagde navn til frisbee’en.
Men det var Headrick, der udviklede og fik patent på de koncentriske linjer, der muliggør frisbee’ens graciøse svæv – når teknikken først er mestret.
Med en fortid som svejser og sælger lå det ikke lige for, at Headrick skulle vi sit liv til frisbee’en. Men han blev ansat hos det californiske firma Wham-O først i 60’erne og blev bidt af sin ’opfindelse’. Firmaet har til dato solgt over 100 millioner platikskiver.
I dag er en frisbee andet og mere end et alternativ til skumtennis. Skiven bruges til forskellige spil, der er inspireret af traditionelle boldspil. Blandt andet opfandt Headrick frisbee-golf, hvor kølle og bold er erstattet af en frisbee, og hullet af et metalbur.
Headrick opfattede frisbee-kulturen som en religion, hvilket affødte en lidt speciel opfattelse af livet hinsides.
»Når vi dør, lander vi på et hustag, og ligger der.« Han landede selv på taget den 12. august under en frisbee-golf- turnering i Florida. re

Idrees Sulieman, 79
*Når den amerikanske trompetist (og saxofonist) Idrees Sulieman’s musikerliv skal gøres op i kunstnerisk forstand, er det ikke for nytænkning og væsentlig indflydelse i jazzen, han skal mindes. Dog var Sulieman blandt pionererne i beboppen i 40’rne. Og det er da også i tilknytning til jazzens tidlige modernisme, at Sulieman’s musikalske virke og spillestil skal forstås. Sulieman (født 1923) spillede 1943-44 med pianisten Earl Hines og bl.a. er Sulieman at finde på Thelonious Monk’s legendariske Blue Note-
debut fra 1947, Thelonious Monk: Genius of Modern Music. Her høres hans livlige trompetspil, som dog blegnede noget med årene. Sulieman har været en flittig sideman og spillet med bl.a. Dizzy Gillespie, John Coltrane, Randy Weston, Art Farmer, Dexter Gordon og Mal Waldron. Han har været medlem af en lang række mindre og større orkestre, her iblandt med Count Basie, Lionel Hampton og Kenny Clarke-Francy Boland Big Band. I 60’erne forlod Sulieman USA og havnede senere i Danmark, hvor han i 70’erne spillede med bl.a. Radioens Big Band. Af hans sparsomme diskografi i eget navn kan nævnes pladerne Now Is The Time (1976) og Groovin’ (1986), udgivet på danske
SteepleChase med bl.a. danske musikere. cmh

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu