Læsetid: 5 min.

NEKROLOGER

2. august 2002

Alexandr I. Ginzburg, 65
*Den russiske journalist, digter og menneskeretsforkæmper Alexandr I. Ginzburg er død i sit hjem i Paris i en alder af 65 år, skriver Le Monde.
Ginzburg var en af de betydeligste dissidenter i Krustjovs og Bresjnevs Sovjet og en hovedkraft i grundlæggelsen af en sovjetisk menneskerettighedsbevægelse. Hans systemkritiske virke kostede ham adskillige strabadserende og helbredsnedbrydende år i fængsler og arbejdslejre.
I 1960, da han var 24 år, blev han idømt to års fængsel for at have udgivet det uafhængige magasin Syntaxis, der var en antologi over forbudte russiske digtere og forfattere og stærkt kritisk over for Sovjetstyret.
Da han efter sin løsladelse gav sig til at granske retssagerne mod to prominente dissidenter – Yuli Daniel og forfatterkollegaen Andrej Sinjavskij – og offentliggjorde oplysningerne i sit undergrundsskrift Samizdat, blev han idømt yderligere fem år i straffeanstalt.
I 1974 sagde han ja til at administrere en fond oprettet af den eksilerede sovjetiske forfatter Alexandr Solsjenitsyn, der skulle hjælpe politiske fangers familier.
Nye dissidentaktiviteter fra Ginzburgs side førte til nye sigtelser imod ham i 1977, hvor han blev idømt ti års ophold i en arktistk arbejdslejr. Adspurgt af dommeren, svarede han, at han var »født i Gulag-øhavet« – en reference til Solsjenitsyns berømte roman om de sovjetiske straffelejrsystem. Adspurgt om sin nationalitet svarede han blot »zek« – fange. Sagen mod ham vakte international furore, og i 1979 blev han sammen med fire andre dissidenter sendt til Vesten som udveksling for to sovjetspioner. Efter et år i USA slog han sig ned i Paris, hvor han arbejdede for emmigranttidsskriftet La pensée russe.
Ginzburg var tilhænger af ikkevoldelig politisk forandring og havde gang på gang held til at stille de sovjetiske myndigheder i et pinligt lys ved at forsøge at presse dem til at respektere deres egen lovgivning. Han søgte også at øge det internationale pres på Sovjet for at vise større respekt for individuelle frihedsrettigheder ved at smugle informationer om overgreb ud til Vesten, der så kunne oplyse den sovjetiske offentlighed herom via radiostationer som Voice of America og Radio Free Europe og fortsatte sin store indsats for at forbedre menneskerettighederne for politiske fanger i Rusland.
Flere menneskeretsaktivister har hyldet hans minde, bl. a. Andrej Sakharovs kone, Jelena Bonner, der i sine mindeord beskrev Ginzbrug som »en mand med en superb fornemmelse for humor og ironi, som han var i stand til at opretholde i de værste situationer – selv i fængslerne og lejrene var han fri.«NIL

C. James Carrico, 67
*Da den sønderskudte og døende præsident John. F. Kennedy blev bragt ind på Parkland Memorial Hospital i Dallas, Texas, den 22. november 1963, blev han efter 25 minutter erklæret død. Ingen grundig obduktion blev foretaget af præsidentens lig, hvilket adskillige konspirationsteoretikere har udlagt som et ud af mange klodsede forsøg på at hindre sandheden om Kennedys død i at komme for en dag.
Den første læge til at undersøge Kennedy var den 28-årige C. James Carrico, der nu er død 67 år gammel.
I den tumultariske tid efter Kennedys død for – konkluderede Warren-kommissionens rapport kontroversielt – den enlige galning Lee Harvey Oswalds hånd, afgav Carrico forklaring til kommissionen, og han berettede bl.a., at grunden til, at han og de øvrige læger på Parklands skadestue ikke foretog nogen obduktion eller nærmere undersøgelse af Kennedys skudsår lige efter hans død, var, at »vi var sikre på, at en fyldestgørende undersøgelse ville blive ført ud i livet, og ingen havde samvittighed til, tror jeg, at undersøge ham på det tidspunkt.«
Efter således at have spillet en vigtig rolle i verdenshistorien – en rolle han altid selv nedtonede betydningen af – fulgte mere fredelige år som bl.a. chefkirurg på Harborview Medical Center i Seattle, leder af kirurguddannelsen på Washington School of Medicine og ikke mindst, mellem 1990 og pensionsåret 2000, en chefstilling på The University of Texas Southwestern Medical Center i Dallas, hvor C. James Carrico selv blev uddannet. CMC

Chaim Potok, 73
*Den jødiske konservative rabbiner Chaim Potok, mest kendt for sin selvbiografi, De udvalgte, døde i sit hjem d. 23. juli 73 år gammel.
Omdrejningspunktet i Potoks liv var skismaet mellem det moderne sekulariserede liv og den hasidiske judaisme. Herman Harold Potok blev født i Bronx den 17. februar, 1929 (gennem hele livet benyttede han sit hebraiske navn, Chaim, både privat og professionelt). Forældrene var traditionelt hasidiske jøder, immigreret fra Østeuropa.
På den baggrund var dagligdagen centreret omkring studierne af de jødiske hellige skrifter i den lokale yeshiva, det jødiske sogns skole.
Potok voksede op i en moderne ortodoks form for jødedom. Moderne i den forstand, at det ikke var påkrævet, at mænd havde skæg og bar ørelokker. Dette jødiske fællesskab var mere fokuseret på at holde den sekulariserede verden på afstand.
I 1940’erne oplevede han New York og storbyens passion for baseball og etnisk politik. Han måtte snige sig til at lytte til western-serien The Lone Ranger i radioen og læste i smug Joyces Portræt af kunstneren som ungt menneske. Han var i det hele taget fascineret af kunstnerens og det intellektuelle menneskes muligheder for selvfrigørelse.
Men denne fascination betød også kontroverser med familien og hele det jødiske samfund.
Potoks litterære karriere startede med selvbiografien, De udvalgte fra, 1967. De udvalgte stod på New York Times’ bestseller-liste i mere end seks måneder, var med i finaleopløbet ved US National Book Award og blev i 1981 filmatiseret med bl.a. Rod Steiger på rollelisten.
Bogen skildrer en ung mands kamp for at forene sin forpligtelse til at blive rabbiner og sin lyst til et mere sekulært liv.
Gennem sit forfatterskab beskrev han det problematiske forhold mellem jødedommens dogmatiske tilgang til verden og de muligheder, der ligger i at forholde sig kritisk til den samme verden.
I My name is Asher Lev fra 1972 fortæller han historien om en ung kunstner, der sårer sin familie dybt med sine malerier, der bl.a. indeholder nøgenhed og korsfæstelse-scener.
I In the Beginning fra 1975 stiller han spørgsmål ved jødedommens opfattelse af den hellige skrift som Guds talte ord. Helten i denne bog tiltrækkes her af en moderne, kritisk bibellæsning, et skandaløst valg i det jødiske samfund.
Ved siden af sit forfatterskab studerede Chaim Potok ved Yeshiva University i New York. I 1954 modtog han sin ordination som konservativ rabbiner og var siden feltpræst i den amerikanske hær under Korea-krigen.
Efter demobiliseringen underviste Potok i forskellige jødiske akademiske institutioner i Los Angeles og Philadelphia indtil midt-60’erne, hvor han tog en ph.d. i filosofi ved University of Pennsylvania. I 1964 blev han redaktør på tidsskriftet Conservative Judaism og året efter chefredaktør på Jewish Publication Society of America.
Chaim Potok gav sine læsere, jødiske såvel som ikke-jødiske, et væsentligt og humanistisk indblik i den afsondrede hasidiske verden.TSH

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu