Læsetid: 3 min.

Nørder på nye eventyr

Sjældent har eksistentiel pessimisme lydt så godt, som det gør på spacepop-trioen Flaming Lips’ 10. album, endnu et neopsykedelisk mesterværk fra dén kant
15. august 2002

Ny cd
Der er nogle ganske få bands, som det er hundesvært ikke bare at overgive sig til, fordi de stik imod tidsånd, hitlister og MTV-klister går deres egen forbandede/velsignede vej!
Og når de samtidig – som i tilfældet Oklahoma-trioen Flaming Lips – formår at blande en på en gang syret og poppet musikalsk mikstur, der glider let ned, men samtidig efterlader en drøj og tankevækkende eftersmag, kunne man godt forledes til at tro, man er kommet i himlen. Eller i det mindste var landet på Mars! Lad os bare kalde det spacepop, bedrøveligt, melodisk og opfindsomt som det er.
Og i processen konstatere, at hele molevitten lyder, som om den er blevet til i et parallelt univers – af den slags, der kan nås gennem det, man engang så rammende kaldte ’bevidsthedsudvidende’ stoffer.
Jow, jow – det er moderne psykedelisk symfonisk musik af fineste aftapning, om end helt fri for de instrumentale excesser, mange normalt forbinder med genren. Tværtimod er hele skidtet en strengt diciplineret omgang – som et godt syretrip også bør være – hvor de pudsige indfald, den endeløse soniske opfindsomhed, den skæve science fiction-vinkel og de luftige lydeksperimenter hele tiden holdes i check af den klassiske sangskrivnings dyder.

En technicolor-drøm
Nu sidder De garanteret med tilbageholdt åndedræt og siger til Dem selv, ’Ja, ja, det er alt sammen meget godt, Lynggaard, men kan Yoshimi Battles the Pink Robots virkelig måle sig med det mesterlige The Soft Bulletin, som siden det blev udsendt i 1999 har forsødet vores alle sammens tilværelse med sine pragtfulde sange om gale videnskabsmænd og krigssår?’ Rolig, lille De – svaret er et rungende ja!
Det kan godt være, at Yoshimi... ikke på helt samme måde lunter indenfor iført silketøfler, men til gengæld betaler pladen den opmærksomme og vedholdende lytter tifold tilbage, når han iført høretelefoner lader sig opsluge af den musikalske detaljerigdom, sanger Wayne Coyne skrøbeligt intense vokal – som »Neil Young på en trampolin«, skrev en britisk kritiker rammende – de eksistentielt-filosofiske, ofte dybt pessismistiske og sci-fi-minimalistiske tekster samt ikke mindst overfloden af mindeværdige melodier.
Resultatet kan kun beskrives som en syret technicolor-drøm, hvor noget mørkt og foruroligende i en uendelighed bevæger sig rundt yderst i billedrammen. Et satanisk mesterværk, intet mindre!

Knækket logik
Selvom Flaming Lips har været på banen siden midtfirserne, og Yoshimi... er gruppens 10. reelle album, er det først inden for de sidste 8-10 år, bandet helt bogstaveligt hart fundet melodien. Hvilket på sæt og vis kulminerede med førnævnte The Soft Bulletin, hvor der både var højt til loftet og en usigelig længsel på spil i de udsøgte arrangementer, mens langt ude historier fra fjerne galakser og sære krigszoner dirrende fremmanedes i et delikat og vibrerende lydbillede.
Også på den nye er der er par heftige sci-fi-fortællinger – titelnummeret (i to dele) handler således præcist om det, titlen indikerer, og også »One More Robot / Sympathy 3000-21« foregår i deep space – men ellers er det de gribende sange om tvivl, længsel og død (den åndeløst gribende »It’s Summertime« er en elegi af gudernes nåde), der virkelig formår at rykke lytteren ud af hyggepuppen.
Gruppen opsummerer deres paradoksasle og dragende univers perfekt i disse typiske linjer: »As logic stands you couldn’t meet a man who’s from the future/ but logic broke as he appeared ...«
Ergo: Knækket logik = Stor Kunst.

*Flaming Lips: Yoshimi Battles The Pink Robots (Warner Bros) Produceret af Flaming Lips, Dave Fridmann & Scott Booker
*www.flaminglips.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu