Læsetid: 3 min.

Oprørere udfordrer ny regering

Oprøreres morterangreb på Colombias hovedstad er en enorm provokation mod landets nye præsident og skaber kollektiv pessimisme, siger politisk iagttager. Mere vold er uundgåelig
9. august 2002

En hel hær af kampklædte politisoldater tog opstilling i gaderne for at holde hovedstaden Bogotá i et jerngreb, da Colombias nyvalgte præsident, Álvaro Uribe, skulle indsættes i onsdags.
Intet mindre end ni sikkerhedsringe omkransede præsidentpaladset, og luftrummet over hovedstaden var ryddet for al trafik bortset fra luftvåbnets jagerfly og amerikanske overvågningsfly.
Alligevel lykkedes det oprørere at snyde hæren og ramme præsidentpaladset med tre mortérgranater affyret fra et hus få kilometer derfra, mens Uribe iførte sig præsidentembedets røde, blå og gule skærf. Tre blev såret og bygningen fik overfladiske skrammer.
Samtidig eksploderede yderligere tre granater, formentlig som følge af et fejlskud, i et nærliggende slumkvarter, hvor 17 mennesker blev dræbt.
Angrebene, der tilskrives oprørsgruppen FARC (Colombias Væbnede Revolutionære Styrker), skal opfattes som en kompromisløs provokation mod den nye regering, vurderer Alejo Vargas, politolog ved universitetet la Nacional i Bogota.

Symbolsk rød klud
»Det er uden tvivl en meget symbolsk rød klud, som FARC vifter foran den nye regering. Det er en magtdemonstration, der skal vise, at oprørerne på ingen måde har tænkt sig at krybe i skjul eller give nogle indrømmelser, selv om Uribe under hele sin valgkamp lovede en hård kurs over for dem,« siger han til Information.
Den ultrakonservative Álvaro Uribe, hvis far blev dræbt af FARC, har allerede været udsat for flere mordforsøg, senest ved et bombeattentat i april. Som reaktion på Uribes valgløfter om lov og orden har oprørerne i månederne efter valget truet landets borgmestre med mord, med mindre de træder tilbage. Det har indtil videre skræmt mindst 222 borgmestre fra deres poster. Og i løbet af den seneste uge har FARC iværksat en offensiv i en række colombianske byer i protest mod indsættelsen af den nye præsident.
Med onsdagens angreb på hovedstaden står det nu ubehageligt klart for colombianerne, at landets 38 år lange væbnede konflikt vil forværres, før den forbedres. Samtidig har FARC bevist, at de nu besidder våben, der kan bruges i angreb mod byerne.
»Colombianerne indser nu for alvor, at konflikten er blevet urbaniseret. Før i tiden anså de fleste den som et problem for landbefolkningen, men nu er krigen rykket helt tæt på. Det er en meget urolig situation,« siger Vargas.
Forventningerne til, hvad den nye præsident kan udrette, er enorme. Men det er de problemer, han står overfor, også.
Ud over talrige kuldsejlede fredsforhandlinger og eskalerende politisk vold, lider Colombia under stigende arbejdsløshed, dårlig økonomi og en magtfuld narkoindustri, der i vid udstrækning finansierer den væbnede konflikt.
»Der hersker en slags kollektiv pessimisme over den politiske og økonomiske situation, og derfor har vælgerne nogle meget urealistiske forventninger om at se hurtige resultater. Uribe har en meget svær opgave foran sig. Det afgørende er, om han formår at skabe resultater i løbet af det første år, mens han endnu har politisk medvind. Ellers kan hans magtbase hurtigt smuldre,« vurderer Alejo Vargas.

Kun krig i sigte
I sin tiltrædelsestale onsdag talte præsident Uribe om forsoning og undlod at nævne de angreb, der blot en halv time forinden sendte en blodig udfordring mod hans regering.
»Vi tilbyder demokrati, således at våben kan blive erstattet af ord,« sagde han, men tilføjede: »Verden må forstå, at denne konflikt behøver ukonventionelle, gennemsigtige og kreative løsninger.«
Uribe har planer om at give militæret flere beføjelser og et betydelig større budget, og derudover vil han oprette et bevæbnet hjemmeværn på en million civile, der skal udfylde landets sikkerhedsmæssige tomrum.
Begge dele bekymrer menneskeretsgrupper.

Militær støtte fra Bush
I fredags underskrev præsident Bush en anti-terrorpakke, der bl.a. åbner for, at amerikansk militærbistand til Colombia nu også må bruges til at bekæmpe landets oprørere.
»Det vil give os meget mere mobilitet, meget mere kapacitet, meget mere våbenkraft. Det betyder meget. Det hjælper med at ændre den militære balance, og det hjælper til at dæmme op for voldsmændene,« siger Colombias nye vicepræsident, Francisco Santos.
Selv om Uribe efterlyser en fredsproces og har bedt FN om hjælp, er der næppe udsigt til, at nogle af parterne lægger våbnene foreløbig.
»Oprørerne tror, at de med deres militære og økonomiske magt kan fastlægge rammerne for forhandlinger. Regeringen vil også kun forhandle under egne betingelser. Før mindst en af parterne udviser fleksibilitet, er der kun krig i sigte,« vurderer Alejo Vargas.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu