Læsetid: 4 min.

OVERBLIK

31. august 2002


EU går i aktion efter svagt tempo
*Tempoet er alt for lavt i forhandlingerne på FN’s verdenstopmøde i Sydafrika, og mødet er ved at komme i alvorlig tidnød. Derfor besluttede det danske EU-formandskab natten til i går at kræve, at 14 udestående problemer løftes ud af embedsmændenes hænder og lægges på ministrenes bord.
Det er meningen, at både en omfattende handlingsplan og en kort politisk erklæring fra topmødet skal være forhandlet på plads, inden verdens stats- og regeringschefer søndag begynder at ankomme til Sydafrika. En forsamling af statsledere anses ikke for at være noget godt forhandlingsforum.
Blandt de 14 tunge emner, der ikke er løst, er frihandel og øget bistand, god regeringsførelse, energi, sanitet (dvs. kloakering og sundere leveforhold), biologisk mangfoldighed, klimaforandringer, menneskerettigheder og frivillige partnerskaber (som supplement til forpligtende internationale aftaler).

EU kan straffe USA med milliard-told
*Europa har fået grønt lys af den internationale handelsorganisation WTO til at straffe USA økonomisk for godt fire mia. dollar (godt 30 mia. kr.) som led i en årelang handelsstrid tværs over Atlanten.
Tilladelsen i går fra WTO giver EU lov til at pålægge udvalgte amerikanske varer straftold på op til 100 procent af deres pris som svar på et omstridt amerikansk eksportstøttesystem, som WTO har kendt i strid med internationale handelsregler hele fire gange siden oktober 1999.
EU håber, at udsigten til straftold vil få den amerikanske regering til omsider at opgive sine handelsstridige skattelettelser til store eksportvirksomheder som Microsoft og Boeing.

EU-kommissær frygter irsk Nice-nej
*Endnu et irsk nej til EU’s Nice-traktat vil skabe »meget alvorlige« problemer for EU og kan true køreplanen for optagelse af nye medlemmer. Det sagde udvidelseskommissær Günter Verheugen i går.
Hvis irerne atter stemmer nej, »har vi et problem, som vi alle ved, og det er nødvendigt at begynde at overveje, hvorledes vi kan opnå vore mål, og om hvorvidt vi fortsat har en chance for at færdiggøre forhandlingerne i december«, sagde Verheugen.
Han udtrykte samtidig håb, om at Irlands regering vil placere den kommende folkeafstemning før EU-topmødet i Bruxelles den 24. og 25. oktober. Topmødet i Bruxelles skal gennemføre de sidste forberedelser til topmødet i København i december, som efter planen skal godkende optagelsen af 10 kandidatlande.

Iraks opposition vil danne eksilregering
*Den irakiske opposition planlægger at holde en konference i slutningen af september for at danne en eksilregering, der har støtte af USA. Det siger oppositionskilder i London, og de tilføjer, at konferencen formentlig skal holdes i Amsterdam.
Under et møde tidligere i august mellem Washington-administrationen og seks oppositionsledere blev der opnået enighed om at afholde konferencen.
I Washington sagde en talsmand for udenrigsministeriet, at USA ser frem til konferencen, men at USA ikke er blevet bedt om at finansiere den.

Dansk rente tæt på euro-renten
*Danmarks Nationalbank sænkede i går sin udlånsrente med 0,05 procent til 3,45 procent. Dermed er renteforskellen mellem Danmark og Eurolandende indsnævret til 0,20 procentpoint fra 0,25 procentpoint – og det laveste nogensinde.
Baggrunden for rentenedsættelsen er den stærke krone og en bugnende valutabeholdning i Nationalbanken. Ved udgangen af juli var der reserver for godt 182 mia. kroner, og alene gennem juli voksende beholdningen med godt fire mia. kroner.
Indstrømningen af valuta er formentlig fortsat i august, men tallene for valutareserverven ved udgangen af august offentliggøres først tirsdag.

Internet-handel begynder at rulle
*Efter en noget tøvende start er der nærmest sket en eksplosion i danskernes handel på internettet, skriver B.T.
Ifølge en helt ny opgørelse fra PBS, Pengeinstitutternes Betalingssystemer, blev der de første syv måneder af året foretaget 1.782.158 kortbetalinger til danske internetforretninger. Til sammenligning blev der hele sidste år foretaget 1.433.779 internetbetalinger. Allerede nu ligner det således mere end en fordobling i forhold til sidste år.
I hele 2000 blev der foretaget 501.552 internetindbetalinger og i 1999 kun 102.459.

Bedre tjek på sløje sygehuse
*Med et nyt dansk it-projekt, der fra nytår skal indsamle behandlingsresultaterne fra landets 80 sygehuse, får borgerne nu for første gang mulighed for at få informationer om kvaliteten af behandlingerne på de enkelte sygehuse. På den måde kan borgerne se, om der for eksempel dør flere patienter som resultat af dårlig behandling på det lokale sygehus i forhold til de øvrige, skriver Ingeniøren.
Det nye it-redskab, der har fået navnet Det Nationale Indikatorprojekt, vil blandt andet kunne afsløre, om sygehusene lever op til målsætningen om, at maksimalt hver femte patient med en hjerneblødning er død én måned efter behandlingen, og at højst 30 procent af dem udskrives til plejehjem.

Strøm af sager efter rygskade-dom
*En Højesteretsdom torsdag betyder, at en strøm af tidligere afviste arbejdsskader kræves genrejst i Den Sociale Ankestyrelse.
I FOA (Forbundet af Offentligt Ansatte) vurderes det, at der ligger flere hundrede arbejdsskadesager, som tidligere er blevet afvist, men som forbundet nu vil forsøge at få kørt igen.
Højesteretsdommen slog fast, at et knæk i ryggen ikke altid kan forudses, og derfor skal en sådan skade anerkendes som en arbejdsskade. Hidtil er en lang række sager om pludseligt opståede arbejdsulykker blevet afvist med begrundelsen, at de var »forventelige«.

DONG tjente kun en milliard
*Den varme vinter i år gnavede toppen af overskuddet i det statslige olie- og energiselskab DONG.
Af koncernens regnskab for første del af i år fremgår det, at overskuddet efter skat blev på 974 millioner kroner mod et overskud i samme periode året før på godt 1,4 milliarder kroner.
Dermed har en kombination af varm vinter med deraf følgende faldende gassalg samt lavere gaspriser betydet et fald i koncernens overskud i første halvdel af i år på 484 millioner kroner i forhold til samme periode året før.
Koncernens omsætning for første halvdel af i år endte på godt 7,3 milliarder kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her