Læsetid: 2 min.

Perspektiv for bistand efterlyses

U-landsorganisationer er lettede, men skeptiske over for regeringens planer for bistanden
24. august 2002

U-landsbistand
Der blev i går draget et lettelsens suk i u-landsorganisationerne, da det kom frem, at regeringen ikke igen vil skære i u-landsstøtten. Men regeringens fremtidsplaner mødes med skepsis.
I forslaget til finanslov for 2003 lægger regeringen op til en lille stigning i u-landsbistanden målt i nettotal fra 10,49 mia. kr. i år til 10,65 mia. kr. Det vil sige, at bistanden bliver reguleret for inflation. Det gælder dog ikke f.eks. de store u-landsorganisationer som Ibis og Folkekirkens Nødhjælp, som vil få det samme grundbeløb.
»I lyset af topmødet i Johannesburg og det danske EU-formandskab har vi forventet, at regeringen ikke ville skære yderligere i u-landsbistanden. Det er godt, at vores forventning nu bliver opfyldt. Men vi er kede af, at beløbene til organisationer ikke pristalsreguleres. Stigende lønninger gør, at vi nu igen skal til at se på budgetterne,« siger generalsekretær Bjørn Førde fra Mellemfolkeligt Samvirke.
Samme lettelsens suk hører man fra generalsekretæren for Ibis, Vagn Berthelsen.
Der er dog også sorte skyer på himlen, mener Bjørn Førde. Han henviser til, at regeringen har store planer for at ændre på fordelingen under den såkaldte Miljø-, Freds- og Stabilitetsramme (MIFRESTA). Det drejer sig i år og næste år om 4,6 mia. kr., som gives ud over u-landsbistanden. Af Finanslovsforslagets budgetoversigt fremgår det, at regeringen med hensyn til MIFRESTA her i efteråret vil igangsætte en »analyse af de internationale udfordringer, som Danmark står over for i de kommende år med henblik på at opstille forslag til sammensætningen og finansieringen af den fremtidige internationale indsats.«
»Vi frygter for, hvad regeringen kan finde på med hensyn til MIFRESTA,« siger Bjørn Førde.

Flere penge til Østeuropa
I finanslovsforslaget antyder regeringen, at der vil blive afsat flere penge til miljøprojekter og østudvidelse. Støtten til Østeuropa er for næste år fastsat til 570 mio. kr. Heraf er 130 mio. kr. øremærket til miljøstøtte gennemført ved såkaldt joint implemen-tation. Det sidste vil sige, at pengene skal gå til energi-projekter, som nedsætter udledningen af kuldioxid. Den slags projekter kan ifølge
Kyoto-protokollen nedsætte kravene til nedbringelse af CO2-udledning i Danmark. Altså hvis vores støtte får østeuropæerne til at svine mindre, så behøver vi gøre mindre i Danmark for at begrænse udledningen af bl.a. bilos. Ordningen kan være fornuftig, men den kan også føre til ladhed i Danmark, og at de danske øststøttemidler ikke bliver brugt på områder, som er mere fornuftige.
Hos oppositionen ser man med skepsis på forslaget.
»Regeringen ser med sit forslag om en endnu større nedskæring af ulandsbistanden væk fra behovet for en indsats blandt verdens fattigste. Man svigter derved også Danmarks ansvar som koordinator af EU’s holdninger på Verdenstopmødet i Johannesburg, siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Mogens Lykketoft.
Han beklager samtidig, at regeringen ikke lægger op til at reparere på beskæringen af MIFRESTA.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu