Læsetid: 4 min.

Praktikant eller forsker?

Risikoen for at uddanne sig til arbejdsløshed falder, hvis man tager i praktik under sit uddannelsesforløb. Men universitetet risikerer samtidig at give køb på forskningen, hvis det bliver et videns-supermarked, hvor man ikke fordyber sig teoretisk i sit fag
31. august 2002

Studiestart 2002

Sommeren 2007: Eksamensbeviset fra Københavns Universitet udskiftes med et dagpengekort til Magistrenes Arbejdsløshedskasse. Og den nyudannede må pænt stille sig op i arbejdsløshedskøen sammen med de andre cand.mag’er.
Et ikke helt usandsynligt fremtidsscenarie, hvis man skal tro de nuværende statistikker for nyuddannede humanister: 50 pct. af kandidaterne kan ikke finde arbejde umiddelbart efter deres kandidateksamen. Og 25 pct. er stadig ledige efter et år.
At det er lige så vigtigt at have været i nærkontakt med verden uden for universitet, som det er at have et eksamensbevis, når man skal have job efter at være blevet færdig, kan virke fjernt og ligegyldigt, når man netop er startet på sit studie.
Men de røde tal fra Magistrenes A-kasse taler deres tydelige sprog: Vil man undgå at gå ledig i flere år efter kandidateksamenen, tyder noget på, at man må have banket nogle punkter ind på CV’et.
Det er nemlig ikke overraskende den manglende praktiske erfaring hos nyuddannede kandidater, der vejer tungt til ansættelsessamtaler hos virksomheder.
»Karaktergennemsnittet indgår naturligvis i vurderingen. Hvis man har 6 i snit er det svært at komme til samtale hos os – medmindre man har noget erhvervserfaring«, siger konsulent hos et af Danmarks største reklamebureauer.
Og netop de nyuddannede humanistiske kandidater er interessante for reklamebureauerne, der rekrutterer størstedelen af deres tekstforfattere fra engelsk og dansk-studiet.

Praktik eller cappucino
»I stedet for at drikke sig en cappucinomave på i løbet af sommeren, burde studerende tage på praktikophold i deres ferie«.
De ambitiøse ord kommer fra medievidenskabs-studerende Mads Jul, der mener, at praktikophold burde gøres obligatoriske under studietiden.
Han var selv i praktik på et filmproduktionsselskab i New York, og har set erfaringen fra praktikopholdet give bonus til jobsamtaler.
Sommerpraktik i private virksomheder er et velkendt fænomen på amerikanske universiteter, fortæller Mads Jul og tilføjer, at der i USA er et langt tættere netværk mellem universiteterne og erhvervslivet, end der er i Danmark. I øjeblikket arbejder Mads Jul i London hos et af verdens største medie-agenturer, inden han vender tilbage til overbygningen efter sommerferien.

Universitets blinde øje
Mens de danske universiteter anklages for at have sovet i timen i forhold til erhvervsvejledningen, findes der faktisk findes en formel praktikordning på Københavns Universitet Amager.
Ordningen formidler praktikophold i kommunikationsbranchen for dansk og medievidenskabs-studerende og har eksisteret siden 1989, hvor arbejdsløsheden for humanister var rekordhøj.
Ofte gik kandidater ledige i gennemsnitligt tre år, inden de kom ud på arbejdsmarkedet, fortæller Poul Behrendt, der er lektor ved Nordisk filologi og ankermand på praktikordningen.
»Inden vi fik formaliseret denne ordning, havde universiteterne aldrig tidligere villet vedkende sig beskæftigelse som deres problem. Vi fandt derfor frem til en række nøglepersoner, som sad på ledende poster inden for den private kommunikationsbranche. Vi fik dem til at fungere som undervisere på et intensivt kursus på universitetet, og derefter kom vores studerende i praktik i deres virksomheder«.
Praktikstederne udgør en bred flade bestående af forlag, informationsafdelinger i større virksomheder og PR-bureauer.
Og arrangementet lader til at virke efter hensigten.
»Det er mit indtryk, at de fleste får arbejde i forlængelse af deres praktikophold. Kandidaterne får ikke nødvendigvis ansættelse lige præcis ved praktikstedet, men de får job i kraft af. at de har været i praktik. De har skaffet sig personlige forbindelser og mødt folk, der vil anbefale dem til andre steder.«
»Det er jo samtidig en fordel for virksomhederne, fordi de slipper for at slå en stilling op og få 300 ansøgninger. Har du derimod ansat en praktikant i tre måneder, kan du finde ud af, om det dur. Ofte er det sådan, at hvis det virkelig går godt mellem praktikstedet og praktikanten, finder de et job til vedkommende, selvom de måske i udgangspunktet ikke havde en arbejdsplads til vedkommende på forhånd.«

Tysk vs. amerikansk
Men er praktikophold nødvendigvis det forkromede svar på den store arbejdsløshed, der rammer de nyuddannede kandidater?
»De danske universiteter er dannet med det tyske Humboldt-universitetet som forbillede, hvor man tager en lang uddannelse inden for et smalt fagligt spor. Det har været vores stolthed i 200 år, og det er en fordybelse, vi ikke vil give køb på. Den anden model er den amerikanske, hvor universitet omdannes til et supermarked, og de studerende går rundt og plukker, hvad de vil,« siger Behrendt.
»Det er vigtigt, at praktikopholdet har en faglig tilknytning til ens studie. Så man er i stand til både undervisningsmæssigt og ansættelsesmæssigt at kombinere tingene med det fag, folk har studeret. Det kan være svært for en række fag under humaniora at satse på praktik, fordi deres faglige bagland er forholdvis snævert. Det er også derfor at ministerier og ledelser prøver at nedbryde fagidentiter og omskabe de studerende til folk. der går i supermarkeder, fordi man er mere mobil på jobmarkedet.«
»Humboldt-traditionen står meget stejlt i forhold til adminstratores ønske om at gøre de studerende mindre fagligt fikserede. Jeg vil ikke gå jublende ind for supermarkedsmodellen. Den har en utrolig overfladiskhed«, siger Poul Behrendt.
Men skal universiteterne løse det store arbejdsløshedsproblem for nyuddannede, uden at give køb på kandidaternes faglige niveau, tegner der sig to muligheder:
Enten at optage færre studerende på de humanistiske fag – en beslutning, der skal tages fra politisk hold. Eller at finde en mellemvej mellem den tyske og den amerikanske model.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu