Læsetid: 5 min.

Protester mod privatisering virker

Protester har tvunget regeringen i Peru til at lægge upopulære privatiseringer på is
17. august 2002

Oprør
LIMA – Almindelig graffiti og valgslogans blander sig med slagord mod privatisering på murene i Limas endeløse slumforstader, og vidner om den sydamerikanske tradition for at føre valgkamp direkte på husene, og om at privatiseringer er særdeles upopulære i Peru.
I juni var der generalstrejke i store dele af landet og voldsomme uroligheder i flere byer på grund af den planlagte privatiseringen af to elværker, Egasa og Egesur, i Arequipa-provinsen 1.000 km. syd for Lima. Demonstranterne frygtede, at privatiseringen ville betyde fyringer af arbejdere på værkerne og prisstigninger på elektricitet.
Arequipa, der er Peru næststørste by med en million indbyggere, blev efterfølgende erklæret i krigstilstand – blev indført udgangsforbud om aftenen og hæren blev sat ind mod demonstranterne for at skabe orden.
Protesterne har imidlertid virket, og regeringen har lovet ikke at gå videre med salget, før en domstol har afgjort om omstændighederne omkring salget er lovlige – der har blandet andet været beskyldninger om korruption. Urolighederne har også været årsagen til en omfattende regeringsrokade i starten af juli.

Til glæde for de få
Privatisering har generelt »et meget dårlig image« i Peru, ifølge den nu afgåede chef for privatiseringerne, Ricardo Vega Llona.
Han tilskriver det hovedsageligt den måde, som privatiseringer foregik på under den tidligere præsident Alberto Fujimori. Men for de fleste peruanere er privatiseringer noget, der kun gavner politikerne og de udenlandske firmaer.
Mange er bange for at miste deres arbejde som følge af rationaliseringer på de privatiserede virksomheder eller for at priserne på vand, el og gas skal stige, når virksomhederne ikke længere får tilskud fra staten, og forbrugerne skal til at betale den reelle markedspris.
Da Alejandro Toledo blev valgt til præsident i 2001 var det på løfter om bekæmpelse af fattigdom og etablering af arbejdspladser, og privatiseringer var et af redskaberne til at nå disse mål.
Især udenlandske iagttagere så økonomen Toledo som manden, der kunne gennemføre reformer og bringe velstand til det fattige Peru.
Men resultaterne har ladet vente på sig, den almindelige peruaner har ikke nydt godt af privatiseringerne, og regeringen har været dårlig til at fortælle om de fremskridt, der trods alt er sket.
Prisen på elektricitet steg ganske vist, efter at privatiseringer startede i 1993, men er siden faldet, og på telefonområdet har der været store fremskridt. Antallet af telefonlinjer er nu tre gange højere, end da privatiseringerne startede. Dengang tog det 33 måneder at få en telefon, mens det nu kun tager få dage.

Korrupte ledere
Det er ikke så meget privatiseringerne i sig selv, som måden de foregår på, der er skyld i den voldsomme modstand mod dem.
»Den første bølge af reformer blev udført af teknokrater som Fujimori, korruptionen var stor, og kun et fåtal fik glæde af dem,« udtaler Eduardo Moron Pastor, en peruansk økonom fra Universidad del Pacifico i Lima, til Christian Science Monitor.
Forhandlingerne om privatisering af de to elværker, Egasa og Egesur, i Arequipa startede under Fujimori, og anklagere undersøger i øjeblikket beskyldninger om, at han skulle have modtaget ca. 75 millioner kroner i bestikkelse af det belgiske selskab Tractebel – det eneste firma, der afgav tilbud på elværkerne.
Utilfredsheden gælder dog også den nuværende præsident, Alejandro Toledo, fordi han tilsidesatte et skriftligt valgløfte om ikke at privatisere de to elværker.
Carmen Rosa Balbi, professor i sociologi ved Pontificia Universidad Católica del Perú, mener, at Toledo og hans regering på mange punkter har båret sig ad som Fujimori ved at lukke forhandlingerne og undlade at inddrage de lokale aktører. Men efter regeringsrokaden den 12. juli ser hun håb forude.
»De dele af regeringen, der var mest positive overfor privatisering, er blevet skiftet ud, og den nye premierminister, Luis Solari, har udtalt, at fremtidige privatiseringer skal ske i samarbejde med befolkningen, så jeg er optimistisk.«
Diskussionen om privatisering hænger meget sammen med centraliseringen i Peru, som er et stort og tyndt befolket land med store regionale forskelle mellem hovedstaden Lima, ørkenlandet ud mod Stillehavet, over bjergene i højlandet – til jungleområderne i nord og øst.
Men Fujimori skabte i løbet af sine ti år som præsident et halvdiktatorisk og meget centralistisk styre, hvor alle vigtige beslutningerne blev taget af eliten i Lima, der hovedsageligt er efterkommere af europæere.
Deres interesser står ofte i modsætning til de fattige indianere og bønder i højlandet. Toledo har dog lovet at decentralisere beslutningsprocessen, og den 21. oktober vil der for første gang blive afholdt regionale valg i Peru. Valget kan blive vigtigt hvis der flyttes reel magt fra Lima og ud i provinserne.
»Der er begyndt at komme regionale eliter, hvilket er noget af det vigtigste, der sker på det sociale område i øjeblikket,« siger Carmen Rosa Balbi.

Pres fra udlandet
Som andre lande, der er afhængige af økonomisk støtte og lån fra udlandet, kan Peru ikke bestemme sin økonomiske politik alene, da der ofte kræves specifikke økonomiske reformer til gengæld.
Salget af Egasa og Egesur var således en del af en aftale med IMF, og pengene fra salget var øremærket til at nedbringe underskuddet på statens budgetter.
Perus økonomiminister, Javier Silva Ruete, har udtalt, at regeringen havde håbet på, at privatiseringer i 2002 kunne indbringe 5,3 milliarder kroner til staten, men indtil nu er der kommet under 1,1 milliarder i kassen.
I modsætning til sin forgænger i embedet, Pedro Pablo Kuczynski, ser Silva Ruete ikke privatiseringer som den eneste måde, Peru kan skaffe nødvendig kapital til landet, men han har endnu ikke rigtig peget på nogle alternativer.
Et er i hvert fald sikkert. Lykkedes det ikke for regeringen at finde de resterende 4,2 milliarder kroner ved omstruktureringer af gælden, kan resultatet i sidste ende blive nedskæringer og udsættelse af lovede reformer.
Meget har ændret sig efter protesterne i Arequipa, og på kort sigt vil der formentlig ikke komme flere forsøg på privatiseringer fra regeringen. Præsident Toledo har i følge meningsmålinger kun opbakning fra 18 procent af befolkningen og har derfor brug for at styrke sin position inden lokal- og regionalvalget den 21. oktober.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her