Fra venstre til højre
Da Enhedslistens partigruppe og medlemmer mødtes for at diskutere konsekvenserne af valgnederlaget den 20. november sidste år, havde en af partiets folketingsmedlemmer, Søren Søndergaard, følgende budskab til dem: Glem alt om et hurtigt comeback til venstrefløjen. Denne regering kan komme til at sidde længe.
»Det var en pointe, som det var vigtigt for mig at understrege,« fortæller han. »Jeg ville forhindre, at man betragtede Foghs regering som en døgnflue. Vi blev nødt til at indse, at der havde fundet et vælgerskred sted, og at det ville tage tid at vinde vælgerne tilbage. Først når vi havde nået til den erkendelse, kunne vi diskutere, hvordan vi fundamentalt skulle ændre vores måde at arbejde på.«
Og hvilke ændringer har I så besluttet, at I vil foretage?
»Først og fremmest er det vigtigt, at vi bliver bedre til at tage den ideologiske diskussion med den borgerlige regering. Fogh fører jo ikke sin politik på tilfældige vilkår. Der ligger en helt bestemt ideologi bag nemlig den nyliberalistiske ideologi. Og den har en vis tiltrækningskraft. Derfor skal vi blive bedre til at opstille et ideologisk modstykke til den. Vi overlever ikke som parti, hvis vi bare kritiserer den ene og den anden og den tredje forringelse. Vi skal producere en mere sammenhængende kritik af regeringens politik.
Robin Hood-profil
Hvordan vil I gøre det i praksis?
»Det skal blandt andet ske ved, at vi dyrker Robin Hood-profilen. Den bliver helt afgørende for os. Vi skal igen og igen påpege, hvordan Foghs politik fører til det modsatte resultat af det, han lover. Skattestoppet fører til forringelser. Privatiseringerne fører til forringelser. Hver gang regeringen erstatter skattebetalt velfærd med brugerbetalte ydelser og påstår, at det medfører en bedre offentlig service, så er det vores opgave at dokumentere, at virkeligheden forholder sig anderledes.«
Lukket mediemur
Er det lykkedes for jer? Det er mit indtryk, at Enhedslisten i højere grad er blevet til et enkeltsags-parti, der hele tiden forsøger at skabe opmærksomhed om forskellige spørgsmål, der ikke er indbyrdes forbundne.
»Det skyldes, at vi bliver nødt til at arbejde på forskellige niveauer. I den nuværende situation har vi stort set ikke nogen muligheder for at få vedtaget nogen af vores forslag i Folketinget. Derfor bliver vi nødt til at rejse nogle enkeltsager, så folk kan få øje på os. Enkeltsagerne skal tjene som murbrækker for den kritik, som vi ønsker at trænge igennem med. Men jeg er overrasket over, hvor svært det alligevel har været at bryde igennem mediemuren. Hvis du betragter den journalistiske omtale af Enhedslistens initiativer, så vil du opdage, at den er blevet halveret siden valget. Og det skyldes formentlig, at mange journalister vurderer vores udspil ud fra denne forudsætning: De er muligvis interessante, men de får ingen konsekvenser. Og derfor ingen omtale. Hvorimod det får forsider og tv-omtale i flere dage, når Peter Skaarup kræver historiske genstande udleveret fra Sverige.«
Du kan altså mærke, at valget flyttede Enhedslisten længere væk fra magten?
»Det skal jeg love for. Jeg kan udpege skosålerne på alle de journalister, som ikke har besøgt os siden den 20. november. Det er meget markant.«
Folkelig modstand
Det vil sige, at selv om I egentlig helst vil prioritere den sammenhængende, ideologiske kritik højest, så bliver I også nødt til at involvere jer i enkeltsager, stille spørgsmål i Folketingssalen, kalde minstre i samråd og den slags ting?
»Ja.«
Er der så ikke en fare for, at I ender i den rolle, som Dansk Folkeparti indtog før folketingsvalget; altså som partiet der ustandselig kalder en minister i samråd om selv de mindste ting?
»Det bliver til en vis grad vores lod. Men hvis vi skal have succes med vores strategi, så skal to hovedforudsætninger opfyldes:
*For det første skal vi som nævnt kombinere vores engagement i enkeltsager med en overordnet kritik af den nyliberalistiske regering.
*For det andet skal vi forbinde os med den modstand, der vil blive aktiveret under for Christiansborg. Der er ingen tvivl om, at når regeringens besparelser først slår igennem for alvor og det vil formentlig ske i forbindelse med de nedskæringer, som kommunerne vil blive tvunget til at gennemføre i de kommende måneder så vil der bryde en folkelig modstand frem. Og det er afgørende for os, at vi bidrager aktivt til udviklingen og koordineringen af denne folkelige bevægelse mod Foghs regering.«
Er du sikker på, at sådan en folkelig modstand vil opstå? Er de store demonstrationers tid ikke forbi?
»Jeg ved ikke, om modstanden vil blive organiseret via demonstrationer eller på anden vis. Ditlev Tamms underskriftsindsamling imod udflytningen af Rigsarkivet var for eksempel ganske virkningsfuld.«
Hver enkelt skal vindes
»Men du har ret i, at den sociale virkelighed, der i 30erne, 40erne og 70erne producerede det folkelige grundlag for venstrefløjen den eksisterer ikke i dag. Der er meget få arbejdspladser, hvor tusind mennesker står ved siden af hinanden hver dag og går ud gennem den samme port om aftenen. Så den kollektive bevidsthed, der opstår af den situation den er væk. Og det vil sige, at venstrefløjen og arbejderbevægelsen skal vinde hver enkelt. Der er ikke nogen, der kommer gratis. Alle skal vindes for projektet. Og det er vi slet ikke gode nok til i dag. Og det vil kræve omfattende diskussioner, før vi bliver bedre.«
Nyrup gjorde det samme
Spørgsmålet er vel også: Kan I overhovedet vinde med Nyrup som Socialdemokratiets statsministerkandidat?
Lang pause fra Søren Søndergaard. Så siger han:
»Det er ikke det, der er spørgsmålet. Spørgsmålet er: Hvis ikke vi i Enhedslisten og på venstrefløjen formår at løse vores opgave, har det så nogen betydning, om Nyrup vinder? Hvem var det, der solgte Tele Danmark? Og holdt andre store udsalg. Det var ikke den borgerlige regering. Det var Nyrup. Nu kommer der ganske vist en masse udsalg: Post Danmark, TV2 og hvad som helst. Men det er ikke noget nyt. Nyrup førte samme politik. Så vores opgave er ikke at tænke på, om Nyrup kan vinde næste valg. Vores opgave er at samle befolkningen bag et anti-kapitalistisk aktionsprogram, der kan sikre, at hvis Nyrup vinder næste valg, så vil han være tvunget til at føre en politik, der rent faktisk ligger til venstre.«
*Dette er den første artikel i en serie, der gør status over partierne forud for folketingets åbning.
