Læsetid: 4 min.

Reklamer på plakaten

Danske teatre er så småt ved at få øjnene op for, at PR er altafgørende for at nå ud til publikum. Men generelt mangler viljen til at satse målrettet på PR
23. august 2002

Midler
»Markedsføring er altafgørende for teatret. Man har kun 10 minutter i rampelyset, før næste forestilling har premiere, og derfor må man bruge enorme summer på reklame.«
Det er den klare udmelding fra Alain Airth, som leder reklamebureauet McCabes i London. Bureauet står bag markedsføringen af blandt andet ABBA-musicalen, der blev en verdenssucces.
I Londons West End er det ikke ualmindeligt at bruge over 10 millioner kroner på at markedsføre en forestilling, som stadig har sin premiere til gode.
»Det unge publikum kommer kun i teatret til de mest omtalte og kendte shows. Derfor må teatret markedsføres som en ’event’, hvor publikum kan opleve de kendte stjerner fra film og tv ’live’,« forklarer Airth.
Den danske teaterverden er så småt ved at erkende, at et årligt katalog og et par annoncer i avisen ikke længere er nok, hvis publikum skal finde vej til plyssæderne.
»Vi skal være meget mere aggressive og tænke i nye baner, lave nye kampagner, bruge flere penge på reklamefilm og inddrage internettet for at få folk i teatret,« forklarer marketingschef på Århus Teater, Theis Petersen.
Også Gladsaxe Teater har igennem længere tid samarbejdet med PR-firmaer. Siden november har Solak Productions varetaget den opgave.
»Det fungerer på den måde, at der er budgetteret med PR-udgifter helt fra starten. Det vil sige, at når man bliver enige om at opføre en teaterforestilling, så afsætter man også midler til PR-arbejdet,« forklarer Peter Solak, som dog ikke vil sætte beløb på.
Anvendelsen af PR-konsulenter, og de deraf følgende udgifter, vækker dog ikke udelt begejstring i teaterverdenen. Theis Petersen er kunstnerisk leder på Folketeatret, og han advarer imod en »atomoprustning,« hvor landets teatre hver sæson forsøger at overbyde hinanden i reklame- og PR-aktiviteter. Han er generelt skeptisk over for påstanden om, at markedsføring er vejen til succes.
»På den måde ender alle pengene i markedsføringsafdellingen i stedet for i den forestilling, man faktisk vil sælge,« advarer han.

Deler frygten
Den frygt deler teaterekspert Michael Eigtved fra Institut for Teatervidenskab ved Københavns Universitet.
»Man får ikke meget teater for de penge, der bruges på at markedsføre. Hvis man smider to millioner kroner i en glittet folder, så er det jo penge, man teoretisk set kunne have lavet teater for,« siger han.
Alligevel mener han ikke, at der er nogen vej udenom. Teatrene bliver nødt til at opruste, hvis de vil konkurrere med de øvrige medietilbud.
»Den samlede plads til teatrene bliver mindre, så de må simpelthen være mere aggressive i deres markedsføring. Og vi har endnu ikke set det sidste,« forklarer Eigtved.
For nogle teatre er det dog et bevidst valg ikke at bruge pengene til PR-ydelser.
Henrik Hartmann leder Betty Nansen Teatret, hvor man har valgt selv at varetage sit PR-arbejde.
»Jeg mener simpelthen, at når vi selv har fået ideen, så er vi også bedst til forklare andre om den. Det handler jo ikke om at lave en glittet brochure med en masse reklamer. Vi prøver at lave et materiale, der giver læseren en meroplevelse i forhold til stykket,« forklarer han.
Han understreger vigtigheden af et godt samarbejde med pressen. Det handler om at lave noget spændende og brugbart materiale og så i øvrigt målrette det mod bestemte medier.
Overordnet handler det om indhold snarere end form, og derfor tror Henrik Hartmann ikke på, at et PR-bureau ville kunne løse opgaven bedre.
»Jeg vil da ikke have noget brugt tyggegummi, som alle mulige andre har tygget på,« siger han.
Det med den meget langsigtede marketing køber han heller ikke.
» Jeg tror på et hektisk forløb i den sidste prøvetid, hvor man så kan skabe en bølge og en slipstrøm, som man kan være heldig at benytte til at komme igennem med sit budskab,« forklarer han.
Jon Stephensen, som leder Aveny-T, mener, at dansk teater burde søge inspiration i filmverdenen.

Noget for noget
»Når man vil lave en dansk film i dag, er det ligefrem et krav fra Det Danske Filminstitut, at en del af de penge, man får, skal bruges til markedsføring,« understreger han. Han så gerne, at noget tilsvarende gjorde sig gældende for teatermidlerne.
For nogle forestillinger går vejen til PR gennem aftaler med private firmaer. Det gjaldt for eksempel for Chess, som Mikkel Rønnow og Stig Rossen havde på turné landet rundt.
»Vi gik simpelthen ud for at finde samarbejdspartnere, der kunne hjælpe os med markedsføringen. Med Jyllands-Posten og DSB som sponsorer fik vi billige annoncer og plakater på alle landets banegårde og perroner. Dermed brugte vi kun én million kroner på markedsføring ud af et budget på 22 millioner kroner, hvilket er meget lidt i teatersammenhæng,« forklarer Mikkel Rønnow.
Mange af de mindre teatre kan kun drømme om seertal som dem, Chess og andre publikumsmagneter tiltrækker.
Derfor er tanken om at prioritere midlerne anderledes reelt også en utopi. Når scenografien er betalt, og skuespillerne har fået løn, må den PR-ansvarlige se på, hvad der er tilovers.
»Det første, der ryger hos os, er gadeplakaterne. De bliver alligevel hurtigt dækket til med andre plakater, for eksempel fra musikindustrien, som tilsyneladende har flere midler end os,« forklarer Aino Skjellerup fra Kaleidoskop.
»Og det er jo aldrig sådan, at vi sidder med 100.000 kroner, vi ikke lige ved, hvad vi skal med. Overhovedet ikke. Så hvis vi skulle lave mere PR, så skulle vi tage pengene fra noget andet. Og det vil vi ikke.«

*Tom Okke Hansen er journaliststuderende ved Syddansk Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu