Læsetid: 4 min.

Ret til krig eller ret til kritik?

Kan det onde bekæmpes med krig, hvem har ret til at definere det onde og hvorfor hader de os?
31. august 2002

Studiestart 2002

Forløb
Kort efter den 11. september 2001 modtog Jürgen Habermas en fredspris i Frankfurt. Journalister spurgte på engelsk, tysk og fransk filosoffen, hvad man skulle gøre. Mens fotograferne fotograferede og tolkene oversatte. Habermas vred sine hænder og sagde, at det var svært at sige noget om. Der var forbehold på den ene side og nuancer på den anden:
»Men det er sikkert, at krigen mod terror ikke kan vindes med missiler og soldater.«
Kampen mod terror kunne ifølge Habermas ikke vindes som en militær operation. Men bakket op af en bred koalition angreb USA først i oktober Afghanistan. Som ventet var kampen mod terror blevet til en krig.

Moralsk nødvendigt
Forbehold og nuancer blev til for eller imod. Som George W. Bush sagde til verdens lande: Enten er I med os, eller også er I imod. Den gode verden, frihedens lysende stjerne, var i krig mod ondskabens akse. Den 12. februar udsendte 58 amerikanske intellektuelle et brev, som i sidste instans tilkendegav anerkendelse af Bush’ verdensbillede. Blandt underskriverne var Samuel Huntington og Francis Fukuyama, der begge med bogtitler har leveret slogans til en vestlig samtidsforståelse: The Clash of civilisations og The end of History. Brevet var et manifest: What We’re Fighting For. Store bogstaver over hele linien.
De amerikanske intellektuelle repeterede, at de troede på menneskerettigheder og det enkelte menneskelivs værdighed. De fastholdt adskillelse af kirke og stat som universelt sand. De svarede også på et spørgsmål, der var begyndt at cirkulere: Why do they hate us? Hvorfor hader folk i den arabiske verden amerikanerne:
»Vi anerkender, at vores nation til tider har handlet arrogant og ignorant overfor andre samfund... Som nation har vi for ofte ikke været i stand til at leve op til vores egne idealer.«
Og dog var konklusionen klar. De anerkender, at al krig er forfærdelig, men fastholder:
»Der er tidspunkter, hvor det at føre krig ikke alene er moralsk tilladt, men moralsk nødvendigt som et svar på katastrofale handlinger, som er udtryk for vold, had og uretfærdighed. Dette er et af disse tidspunkter.«
De intellektuelle bekræftede Bush-regeringen: Det her var en kamp mellem det gode og ondskaben. Og de var på det godes side.
Den pakistansk-britiske forfatterfilosof Tariq Ali kaldte What We’re Fighting For ’Det reneste udtryk for imperialistisk fundamentalisme eller patriotisme, som vi kender fra USA.’

Svarene...
I maj 2002 svarede 153 saudiarabiske intellektuelle på What We’re Figthing For. De beskyldte amerikanerne for at forveksle amerikanske værdier med universelle love. Adskillelse af kirke og stat fungerer måske fortrinligt nogle steder, men for muslimer er det ikke en mulighed. Som de skriver: »Vi ser sekularisering som som en umulighed i et islamisk samfund, fordi sekularisering fratager borgerne retten til at leve efter de almene love, som former deres liv.«
Og de påpegede, at menneskerettighederne og menneskelivets ukrænkelighed åbenbart ikke var så universelle igen, når det kom til palæstinensere:
»Islam er ikke imod menneskerettigheder og friheder, men islam er imod, at de bruges som instrument i en konflikt.« Med et citat fra Koranen korrigerede de det amerikanske krigsargument, som gik på, at intensiteten i forbrydelsen legitimerede svarets destruktive intensitet. Det regnestykke ender med at gå udover civile:
»Ansvaret for en forbrydelse kan kun placeres hos de skyldige. Ingen må blive straffet for andres forbrydelse. Koranen siger: Ingen som bærer byrder, må pålægges andres byrder.«
Günter Wallraff og Christoph Hein var to af 103 tyske intellektuelle som besvarede What We’re Fighting For. Efter mere end 4.000 civile krigsofre i Afghanistan pointerede de tyske intellektuelle, at der ikke findes moralske standarder, som tillader, at massemordene i New York og Washington straffes med massemord et andet sted. Krigsførelsen i Afghanistan krænker de universelle rettigheder, som de amerikanske intellektuelle påberåber sig:
»Vi kan ikke forstå, at I ikke med et eneste ord inkluderer massemordene på den afghanske civilbefolkning i jeres appel. Det er massemord, som har fundet sted som resultat af bombninger foretaget med de mest moderne våbensystemer. Menneskelivets ukrænkelighed angår ikke udelukkende til amerikanske borgere, men omfatter også mennesker i Afghanistan.«
De tyske intellektuelle hævder, at forbrydelsen lykkes, hvis man gentager den destruktive intensitet i sit svar. De allieredes aktioner fuldbyrder den forbrydelse, som de mener at straffe.
Det gælder tværtimod ifølge de tyske intellektuelle om at besvare terrorisme på ikke-terroristiske præmisser. Og det er netop den rigeste og stærkeste del af verdens ansvar.

... og Chomsky
Også en gruppe på mere end 100 andre amerikanske borgere deriblandt forfatterne Judith Butler og Gore Vidal svarede i maj på What We’re Fighting For. De insisterer på, at det er såvel amerikanske som europæiske borgeres civile ansvar at forhindre, at USA og dets allierede suser rasende ind i en krig mod ondskaben. Bush taler om ret til selvforsvar, men som de skriver:
»Den ret eksisterede aldrig for lande som Vietnam, Laos, Cambodja, Libyen og Sudan eller Jugoslavien, når de blev bombet af USA.«
Forfatterne til What We’re Fighting For har indtil videre kun besvaret det tyske brev, som de anklager for anti-amerikanisme. De efterlyser konkrete handlingsanvisninger: Hvordan skal krigen så føres? Er tyskerne pacifister eller er de bare modstandere af USA?
Den amerikanske sprogforsker og mægtige intellektuelle Noam Chomsky har nu publiceret nye refleksioner over den 11. september, som vi bringer i uddrag på næste side. Chomsky stiller sig selv spørgsmålet: Hvad er den passende reaktion på terrorangrebene?
Og han svarer ved med sætte en principiel moralsk betingelse:
»Hvis en handling er rigtig for os, skal den også rigtig for andre. Og hvis den er forkert for andre, er den også forkert for os. De, som forkaster den betingelse, erklærer samtidig, at det er magt, som retfærdiggør handlinger; de kan derfor blive ignoreret i en enhver diskussion om den passende handling, om rigtigt eller forkert.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her