(2. sektion)
I fremtiden
Hvis klimaforandringen lige nu fortsætter eller forstærkes over de næste 100 år så får vi det lige så varmt som i Provence, og så kan vi dyrke vin og sydlandske krydderier! Til gengæld stiger vandstanden, så Maribo Domkirke til den tid vil rage op som et tårn langt ude i Smålandshavet.«
Det er et andet landskabsbillede end det traditionelle danske...
»Ja, hvad det så er for et? Er det forhistoriens paradisiske landskab, hvor danskerne levede af naturen ved stranden og i de dybe skove med vildsvinesteg og fede fisk og med bær og frugter til dessert? Eller er det middelalderens og 1700-tallets intensive bondelandskab med skiftende dyrkningstavl, eller nutidens industrielle landskab af uendelige ensartede kornmarker isprængt minkfarme, motorveje og endeløse forstadsdkvarterer med både industri og McDonalds? Eller er det et fremtidslandskab præget af omfattende økologiske skader?«
Kunstgødning og grise
Historikeren dr.phil. Thorkild Kjærgaard ser med grønne røntgenøjne på det danske kulturlandskab. Som museumsleder og skribent har han interesseret sig for både dyrkningsformer og nationale ikoner.
»Landskabet har ændret sig epokalt dybtgående to gange i menneskehedens historie. Første gang da vi vendte de store skove ryggen og begyndte at opdyrke jorden den såkaldte neolitiske revolution for 8-10.000 år siden. Anden gang ved overgangen til industrisamfundet omkring 1800. Og så kan vi vente en tredje stor forandring af landskabet i det årtusind, vi lige er begyndt på. De første forandringer vil vise sig allerede i det 21. århundrede, men det fulde omfang vil formentlig først aftegne sig et par århundreder senere. Ligesom under de foregående epokeskift.«
Så forandringerne i kulturlandskabet er sådan set et socialt og teknisk samspil ?
»Overgangen i sin tid fra skov til landbrug var svar på befolkningtilvæksten. Det var en overlevelsesstrategi. Med landbrug udnytter man den såkaldte fotosyntese. Planterne omdanner solens energi til organiske forbindelser og energi meget mere effektivt, end hvis man tager til takke med, hvad naturen spontant stiller til rådighed. Det agrare landskab var forudsætningen for en mangedobling af befolkningen.«
»Industrilandskabet indfinder sig, da man begynder at supplere fotosyntesen med fossil energi stenkul og senere olie og naturgas. Samfundet får fra slutningen af 1700-tallet mere end hundrededoblet sin energitilførsel og dermed alt det, der hører de moderne omgivelser til jernbaner, spredte industrier, flyvemaskiner, højhuse, biler og billige fødevarer! Landbruget bliver nemlig også industrialiseret.«
»Det moderne monokulturelle landbrug er kun muligt, fordi den fossile økonomi tillader en kunstgødningsindustri, der kan holde liv i enorme arealer tilsået med korn. Og de millioner af svin, der opfodres med kornet, lever på den fossile energis nåde og vil dø af sult den dag, kunstgødningsindustrien drejer nøglen om.«
»Den fossile økonomi skabte med andre ord et nyt landskab og gav ligesom i sin tid landbrugsrevolutionen plads for endnu en mangedobling af befolkningen. I Danmark en seks-ottedobling siden 1800-tallets begyndelse. Og tilsvarende på verdensplan. Endelig gav den fossile økonomi plads for en meget højere levestandard.«
»Den britiske historiker E.A. Wrigley har peget på den umådelige kløft der ligger ved år 1800, og som afgørende skiller os fra vore forfædre.«
Energiperspektiv
Og så fremtidens landskab, med Maribo Domkirke som sømærke?
»Ja, som alle ved, er der problemer med den fossile økonomi. På kort sigt er det største problem nok drivhuseffekten. Hvis den løber løbsk, kan den hurtigt skabe et helt nyt landskab, hvor for eksempel store dele af Lolland oversvømmes. Ingen ved, hvor stor truslen er, jeg for min del holder mig til scenarier læst i Berlingske Tidende. På middellangt sigt, altså inden for de nærmeste århundreder, er den største trussel, at de fossile energikilder udtørrer. Olien gør det med sikkerhed allerede før år 2050, naturgassen lidt senere. Så er der kun stenkul tilbage til endnu nogle århundreder, men ved år 3000 er det ude med dem også.«
»Hvad enten vi får en ny energirevolution for eksempel baseret på solceller eller om vi skal tilbage til bondesamfundets fotosyntese som hovedenergikilde kan vi regne med store ændringer i landskabet. Bliver det et blinkende solcellebaseret landskab, eller bliver det et Morten Korchsk landskab med trækdyr og kløver og skiftende dyrkningsfelter? uden biler og uden flyvemaskiner...«
I så fald bliver der ingen charterferier!
»Nej, men hvis klimaet herhjemme i mellemtiden er blevet provencalsk, er det vel heller ikke fornødent.«
