Analyse
Læsetid: 5 min.

Se og Hør og Stem

Vil en tidligere spindoktor som ny chef for Se og Hør lade politikerne i fred i privaten?
22. august 2002

Der er grænser for, hvor tæt jeg kan gå,« sagde Venstres tidligere pressechef Henrik Qvortrup i januar til pressen, da han fornøjet gjorde lidt forreklame for sin nærgående biografi om statsminister Anders Fogh Rasmussen, som snart vil udkomme på forlaget Høst & Søn.
Måske fortryder Henrik Qvortrup sin moralske indstilling – hvor forstilt den end måtte lyde i nogles ører – i dag, hvor der kun er lidt over en uge til, at samme Qvortrup springer ud af skabet som billedbladsboss for Se og Hør. På forhånd at sætte grænser for galskaben ligner en dødsattest i en hårdt presset ugebladsbranche, der sandsynligvis kun har én vej at gå for at redde livet: tværs gennem de kendtes soveværelser.
Anders Fogh Rasmussen kan sandsynligvis se frem til et miskmask af rygter og afsløringer, som dette efterår vil bringe om hans privatperson. Sker det ikke i Qvortrups nye biografi, vil Qvortrup via sin nye direktion i Aller være pisket af koncernens forvænte aktionærer til at levere varen i Se og Hør. Den 39-årige, glatragede Henrik Qvortrup kan i hvert fald ikke undsige sig for at levere slibrigheder ved at spille uvidende. I to år var Qvortrup som presserådgiver (læs: spindoktor) tæt inde på livet af Fogh Rasmussen og havde partiformandens fulde fortrolighed. Og skulle der være detaljer, som Qvortrup ikke har erfaret i den tid, har han haft rig lejlighed til at researche siden.

At Henrik Qvortrup er god til at researche politikeres privatliv beviste han senest i september 1997, da forlaget Aschehoug udgav hans biografi (skrevet sammen med Niels Lunde) om daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Ifølge Nyrups tidligere spindoktor Billy Adamsen snager denne biografi »i meget private og intime forhold, roder i skraldespande, vasketøjskurve og klædeskabe...
Kapitlet om ’førstedamen’ Lone Dybkjær... er et bestialsk forsøg på et karaktermord.«
Måske ikke overraskende syntes formiddagspressen vældigt godt om Henrik Qvortrups fund i skaldespande. Ekstra Bladets redaktør Bent Falbert skrev: »Er det nu synd for Poul – og især Lone – at denne bog udkommer – hvilket mange har skyndt sig at mene? Vel er det ej.« Og B.T. ansatte i 2000 Qvortrup i chefredaktionen (som han dog ragede fatalt uklar med et lille års tid senere).
Nu er det så Se og Hørs tur til at smage den gode spindoktors medicin, og for en hyre på den hyggelige side af en rund million forventes en probat kur.
Det er ikke peanuts, der er på spil i sladderbranchen. Langt over en halv milliard kroner lægger familien Danmark hvert år på kioskdiskene for at få den ugentlige dosis privatsnask fra billedugebladene Se og Hør, Billed Bladet, Her & Nu samt Kig Ind. Tilsammen udkommer disse blade i ca. 700.000 eksemplarer hver uge, og Se og Hør er det største af bladene med et oplag på over en kvart million eksemplarer. Tre af bladene ejes af Aller, som tjener styrtende på at krænge privatliv ud. I 2001 kunne koncernen udbetale hele 77 millioner kroner i udbytte til aktionærerne.
Men billedugebladene er kommet under stigende pres fra formiddagsbladene, der kæmper mod dramatisk faldende oplagstal og derfor er rede til desperate grænseoverskridelser. I den blidere afdeling sås i foråret prins Henriks amokløb om forsmåelse i kongehuset – det foregik i B.T., ikke Se og Hør.
Og i den på dansk jord relativt nye disciplin ’politisk paparazzi-journalistik’ har det hidtil været Ekstra Bladet og B.T., der har løbet med de saftigste historier, ja store dele af dagspressen har været godt med på vognen, når en Annette Engell luftede skidne underbenklæder, for slet ikke at tale om Monica Levinskys legendariske omgang med cigarer, der med stor detaljerigdom fandt frem til selv tante Berlingskes spalter.
I horisonten lurer til overflod trash-tv på at bryde billedugebladenes oprindelige monopol på
sladder. En forsmag på intimmassage i tv-form gav blandt andet TvDanmark med Big Brother, men der vil endnu gå måske et årti, før der bliver noget, som ligner amerikanske skandaletilstande på tv-området herhjemme.

Anledningen til Se og Hørs fornyelse på topposten var den forrige chefredaktørs håndtering af sladderhistorien om fodboldspilleren Stig Tøftings traumatiske barndom. Historien var der ifølge billedugebladspressens fremherskende normer intet i vejen med. Derimod tog den nu fyrede chefredaktør Peter Salskov fejl af danskernes nationalisme, som periodevis er en langt stærkere trang end nyfigenheden. Tøfting-historien kom på gaden samtidig med, at det danske fodboldlandshold skulle forsvare nationens ære ved VM. Derfor blev så mange forargede. Snageri i sig selv var og er ikke hovedproblemet, kun timingen.
Sådan ser ofrene naturligvis ikke på det. Se og Hør m.fl. forsvarer sig ofte med, at for eksempel kongehuset er en slags offentlig ejendom, gennem hvis vinduer alle skal have lov til at se det meste. Men for eksempel prinsesse Alexandra har til Berlingske Tidende sagt: »Vi må øjensynligt finde os i at være statister i dette univers, der ikke lader sig forstyrre af virkeligheden... vi synes, det bliver værre og værre«. Og prins Joachim tilføjer: »Researchen til artiklerne kan ligge i hullet på en enkrone«.

Foreløbig må kongehuset med prinsessens ord finde sig i skriverierne, velsagtens fordi sladderen overvejende har personlige omkostninger, ikke samfundsmæssige.
Men hvad med politikerne? Politisk paparazzi-journalistik sårer ikke blot privatpersonen, men også den demokratiske proces. Der kan gå skuddermudder i systemet, som bygger på tillid, når folk skiftevis vil se-og-høre det unævnelige og stemme på ofrene.
De mest ressourcefulde politikere som statsminister Anders Fogh Rasmussen kan prøve at beskytte sig mod skandaleskader ved hjælp af et skjold af spindoktorer, men kommer dermed til at bidrage til tendensen, at politik er en kamp mellem professionelle kommunikationsfolk – i dette tilfælde systemets folk over for den snart privatpraktiserende spindoktor Henrik Qvortrup, der står parat foran politikernes forpuppede intimsfære med skærpet skalpel.
For resten er lægeverdenen muligvis ikke den rette metafor for situationen. Henrik Qvortrup opfordrede for nylig til et opgør med spejderdrenge-etikken hos de danske medier. Som tropsfører på Se og Hør kan han blive den første til at tage duelighedsprøven i fadermord for viderekomne, når han til efteråret skal sætte feltspaden i statsministeren fra Venstre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her