Læsetid: 3 min.

I skole efter skolen

Landets efterskoler trues af regeringens effektivitetskniv – På Kastanievej Efterskole på Frederiksberg føler man sig ganske effektive
14. august 2002

Nogle fniser, nogle snakker, nogle bider negle, og nogle organiserer. De sidste er lærere, og én af dem rejser sig op, og forklarer eleverne, at han gerne vil tage billeder af dem, så der kan laves plancher, og alle kan lære hinandens navne at kende. At eleverne på Kastanievej Efterskole lige er begyndt på deres nye tilværelse, kan man godt fornemme. I hvert fald er der forbavsende roligt i den store gymnastiksal i betragtning af, at den er besat af 88 15-årige skoleelever.
En mørkhåret lærer læner sig tilbage og hvisker, at lydniveauet nok skal blive et andet, om et par uger, når de for alvor har lært hinanden at kende.

Mere modenhed
Efter fotograferingen samles Line, Ane og Mogens på Anes værelse. De er alle 15 år, kommer fra henholdsvis København, Hundested og Bornholm. Ane deler sit værelse med en anden pige, men de to har endnu ikke fået installeret andre personlige ting end en enkelt plakat, så der er fin plads til, at de tre kan sætte sig og fortælle om, hvorfor de har valgt at gå på efterskole.
»Jeg skændtes hele tiden med mine forældre, så jeg trængte til noget luft og nogle nye omgivelser,« fortæller Line. Mogens tog af sted, fordi han ville lære at klare sig på egen hånd, og Ane gjorde det, fordi hun sidste år har været på efterskole med så stor succes, at det måtte gentages. Hun fortæller, at hun blev mere moden af sit første efterskolebesøg:
»Jeg er blevet bedre til at diskutere og bedre til at lytte til andre. På efterskole lærer man, at der også findes andre holdninger end dem, ens forældre har. Når man for eksempel bor så tæt sammen, som vi gør på det her værelse, så bliver man nødt til at snakke og lytte til den anden, for at få det hele til at fungere. Det tror jeg man kan bruge til rigtig meget, når man kommer i gymnasiet og skal kunne diskutere og forstå andres synspunkter.«
Rent fagligt er det mest de kreative fag, der trækker. Mogens og Ane skal begge gå på musiklinjen, mens Line skal have tekstildesign. En gang i fremtiden vil hun gerne ind på Designskolen, og hun har allerede designet sin første halskæde: En stram sølvring med værelsesnøgle i.
De andre har også klare planer med deres fremtid. Ane vil i gymnasiet og senere læse biologi, mens Mogens har tænkt sig at starte i lære som tømrer, når skoleåret er slut: »Men nu må vi se. Jeg er her egentlig også for at tænke over, hvad jeg vil,« siger han.

Ingen forsinkelse
»Jeg kender en, som startede på teknisk skole, men fandt ud af, at han hellere ville på handelsskolen efter en måned. Så mistede han et år på den måde,« fortæller Ane.
»Måske ville han også have været mere afklaret med, hvad han ville, hvis han var taget på efterskole, for der lærer man meget om sig selv, og hvad man kan,« bryder Line ind.
Det er blevet tid til det store fællesbillede i gårdhaven. Læreren med kameraet organiserer, opråber navne og opstiller elever. Det viser sig oven i købet, at nogle af de fotos, som blev taget tidligere, skal tages om, og der går en del tid med at forklare, hvem der er involveret i den problemstillig. Uroen breder sig, mens læreren med kameraet prøver at råbe navne op.
»Introdage«, siger en forbipasserende hovedrystende lærer med et smil.

Kun for de rige og svage
Skolens forstander Dorthe Frimann Nielsen har ikke meget tilovers for regeringens tanker om at fjerne tilskuddet til 10. klasse på efterskolerne.
»Det bliver kun dem, der er så fagligt svage, at de stadig kan få støtte, og dem, hvis forældre er så rige, at de har råd til at betale, der kommer til at gå her. Det bliver en underlig skole,« siger hun.
Heller ikke regeringens argumenter om at eleverne skal være tidligere færdige med uddannelserne, har forstanderen forståelse for.
»Jeg tror ikke, at det går spor hurtigere. Den tid man sparer ved at f.eks. at gå direkte i gymnasium, mister man et andet sted. På efterskole bliver man moden, og man kan ikke fremskynde en modningsproces.«
Nede i spisesalen er der fyldt med spisende elever. Den står på vegetarbuffet, og blandt drengene er der udbredt nervøsitet for, om det skal lykkes at blive mæt. Man fornemmer også nervøsitet for, om det bliver et godt år på Kastanievej.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu