Analyse
Læsetid: 5 min.

Hvor skoven dog er frisk og stor

FSC-mærkets succes blandt forbrugerne af havemøbler giver fremtidshåb, både for selve regnskoven og for de mennesker, der skal leve i den og af den
2. august 2002

Dyne-Larsen er ikke bleg for at gøre en god gerning, slet ikke når den er en god forretning. Hans store succes med at sælge bæredygtige havemøbler til danske forbrugere tilhører den slags nyheder, man ikke kan få for mange af. Isoleret set er det ikke nogen stor nyhed, at danske haveejere siger nej til at sidde i et møblement, der stammer fra ryddet regnskov.
Men globalt set har det faktisk en meget stor betydning.
FSC-mærket blev grundlagt for kun ni år siden. Nu har det fået et gennembrud i Nordeuropa (og dele af Nordamerika). Endda blandt almindelige lavprisforbrugere, ikke kun i det sædvanlige segment af velstillede, kvalitets- og miljøbevidste forbrugere.
Mærket betyder to ting: At skoven er drevet efter bæredygtige principper. Og at træet i hvert enkelt møbel faktisk kan spores hele vejen tilbage til sin oprindelse.
Man kan snyde med alting. Rygterne siger, at man kan købe falske FSC-mærker på et gadehjørne i Jakarta. Men fidusen er jo, at når først et mærke har fået sit gennembrud blandt de almindelige forbrugere, så har alle led i kæden en oplagt interesse i at opretholde dets troværdighed: Forhandlerne, grossisterne, producenterne og leverandørerne. De ved allesammen, at deres fordele på markedet vil forsvinde som dug for solen, hvis det svageste led i kæden en dag bliver grebet i fusk.
Derfor giver FSC-mærkets succes håb om, at man faktisk har fundet et effektivt middel til at bevare skovenes rigdomme rundt om i verden.
De største internationale miljøorganisationer, Verdensnaturfonden WWF, Greenpeace og
Friends of the Earth, har også sat deres prestige ind på mærkets troværdighed.
Sammen med repræsentanter for skovejere, tømmerfirmaer og store trævareproducenter er de med til at fastsætte reglerne for bæredygtig skovdrift. Selve kontrollen udføres af uafhængige organisationer.

Reglerne omfatter de ’tre søjler’ i begrebet bæredygtighed: Både økonomisk, socialt og miljømæssigt skal skovene drives på en bæredygtig måde. Den, der køber FSC-træ, skal kunne regne med, at skovens mangfoldighed af dyre- og planteliv bliver skånet, at de oprindelige folk i skovene respekteres, at de ansatte har ordnede forhold, og at de økonomiske forhold er gennemskuelige og lovmedholdelige.
Det er i sig selv en stor ting i en verden, hvor man med stor sandsynlighed er med til at støtte ulovlig hugst og ødelæggende skovdrift, hvis man køber det andet træ.
»Ved at købe det mærkede træ forholder man sig i det mindste neutralt til ødelæggelserne,« siger Søren Ring Ibsen, som arbejder med udbredelsen af FSC-mærket i den danske afdeling af Verdensnaturfonden.
Og man er ikke kun med til at bevare selve skoven og dens mangfoldighed af livsformer. Man er også med til at styrke den form for økonomisk og social aktivitet, der på lidt længere sigt er den eneste fornuftige.
Meget af miljødebatten om regnskoven har været præget af en modsætning mellem hensynet til naturen og forholdene i det lokale samfund. Miljøbevægelsen i lande, der selv har fældet deres urskov for længe siden, har følt sig forbundet med skovens oprindelige folk – men i modsætning til fattige mennesker, der skaffede sig jord og indkomster ved at fælde træer og rydde skov.

FSC-ordningerne omfatter ikke kun den tropiske regnskov men skove i hele verden. Og erfaringen viser tydeligt, at det er nemmest at vinde gehør og forståelse i de velstillede lande med forholdsvis små skove.
»Hvis man befinder sig i Rusland eller Borneo med udsigt til tusind kilometer skov, er det mere nærliggende at opfatte skoven som en uudtømmelig ressource. Men det hjælper dem jo ikke, hvis skoven faktisk bliver ødelagt i løbet af 10-15 år,« siger Søren Ring Ibsen.
Støtten til en skovdrift, der også kan skabe job og indkomster i de næste 100 år, er med til at bygge bro over den modsætning.
»Og man behøver jo ikke nødvendigvis at bevare al regnskov for at beskytte naturens mangfoldighed og de truede arter. I vores del af verden er der brug for at skrue udviklingen tilbage, så vi igen kan få skove med mere mangfoldighed og hjemmehørende træarter, skove der ikke drives hårdt med pesticider og gødning. I troperne er der først og fremmest brug for at bremse den hastige skovrydning, som både er en økologisk og en social katastrofe. Men man kan godt udvikle skovindustrien, hvis bare man gør det på de rigtige steder og på den rigtige måde, uden at det fører til udryddelse af dyrearter og erosion af jorden, så man ender med ufrugtbare landskaber,« siger Søren Ring Ibsen.

Havemøblerne er kun det første skridt på en lang vej. Det næste skridt kunne passende være alle de andre møbler. Den danske møbelindustri importerer for eksempel fire gange mere træ end det danske forbrug – og eksporterer det igen i forarbejdet form. Et selskab som Ikea er også storforbruger af træ fra mange dele af verden.
Men størst er papirindustriens forbrug – og der er lang vej igen før al ny papirmasse kommer fra FSC-certificerede skove.
Der er også lang vej igen før tanken breder sig til hele verdensmarkedet. Det store sug på markedet kommer fra Sydøstasien. Japan har en god beskyttelse af sine egne skove (dem, der er tilbage), men en stor og stigende import fra andre dele af Asien. Kina har fået så store problemer med sine egne skove, at det blev nødvendigt at indføre et nationalt hugststop. Derfor er importen fra Rusland, Borneo, Laos, Vietnam, Indonesien og Papua New Guinea mangedoblet.
Dertil kommer uenigheden om, hvad man egentlig skal kræve af en bæredygtig skovdrift.
FSC-mærket stiller de mest vidtgående og konsekvente krav. Som modtræk er skovejere i Europa gået sammen om deres eget paneuropæiske mærke, PEFC. Det samme er sket i USA med SFI- mærket og i Canada med CSA-mærket. Dertil kommer en række nationale retningslinjer og cerfifikater.
Derfor virker de globale tal temmelig forvirrende. Richardt Eba’a fra Cameroun og Markku Simula fra Finland skriver i en opgørelse, som de fremlagde for Den Internationale Organisation for Tropisk Tømmer i maj i år, at der nu er 109 millioner hektar certificeret skov i verden, en firedobling på to år. Opgjort på den måde er man på vej til at nå det mål, Verdensbanken og Verdensnaturfonden har sat op i fællesskab: 200 millioner hektar i 2005. Til gengæld er man langt fra den anden del at målet: At halvdelen skulle være skove i udviklingslandene.
Ifølge miljøbevægelserne skyldes det høje tal, at skovejernes egne mærker i Europa og Nordamerika stort set er en blåstempling af den hidtidige form for skovdrift – især i de største skovlande som f.eks. Finland, Norge og Tyskland. Man tillader fortsat brug af sprøjtemidler, gødning og store områder, der plantes til med fuldstændig de samme træer.
FSC er nået op på 28,9 millioner hektar, skriver organisationen i den seneste opgørelse på hjemmesiden www.fscoax.org.
I Danmark er der kun en enkelt lille FSC-skov på 372 hektar. Det er skoven på Barritskov Gods.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her