Ny cd
Hvis Tom Waits havde været norsk og knap så hæs, ville han såmænd nok være blevet forsanger i den skrammelbutik, der kalder sig Kaizers Orchestra, men den ære er altså tilfaldet den velsyngende og -formulerede Jan Ove Ottesen, der i øvrigt også skriver alle sangene i foretagendet. Når man lytter til gruppens debutalbum, Ompa Til Du Dør, er det ikke svært at forstå, hvorfor sekstetten har vakt mere end almindelig opsigt hjemme i Norge De ved, deroppe nordpå, lige til venstre for EU! thi her spilles og synges fra et helt igennem egensindigt sted langt fra alfarvej og tidens takt og tone: Næsten alle instrumenter er akustiske (fraset guitarerne, der gnistrer af elektricitet) og tillige gerne fra en anden tid trædeorgel og kontrabas mens musikken ubønhørligt drives frem ved, at de gale ungersvende tamper løs på olietønder og bilfælge med jernstænger, garneret med gode venner på banjo, kor, blæsere og strygere.
Der er ikke så langt til Tom Waits verdensberømte skrammelplads-orkester, men Kaizers Orchestra er langt fra et epigonforetagende, dertil er der for meget originalitet og energi på spil bandet lyder ikke udpræget amerikansk, selv om det på den den anden side heller ikke kan hævdes, at klangen er specielt norsk, om end landets levende folkemusiktradition har sat et fingeraftryk her og der.
Det hjælper endvidere på sagen, at Ottesen afsynger sine syrede finurligheder på et smukt og klart norsk, man ikke behøver hverken ordbog eller magistergrad for at forstå, selv om de står aftrykt i bookletten på den der bizarre konstruktion, man i mangel af bedre kalder nynorsk: »Bris bris puste meg i nakken/ Det blit kaldt i frakken og kroppen skrike/ kom bris bris, sett mig fri/ Skru på sirenen og gje meg varige mèn
«, som det hedder på den skønne »Bris«. Og varige mén kan man godt risikere at få ved at lytte til Ompa Til Du Dør, thi den er vanedannende som god dope nu er De så advaret!
Fandenivoldsk
Det er en vital og grundlæggende munter musik, der emmer af et overskud og en livsduelighed, der ikke kan kaldes andet end forfriskende i en tid, hvor det atter er blevet mondænt i rockmiljøet i ét væk at give ondt af sig. Der er ikke skyggen af selvmedlidenhed at finde her, tværtimod strutter det af en nysgerrig livskraft, som giver én lyst til både at danse og synge.
Intet under at Kaizers Orchestra var den helt store sensation på dette års Roskilde Festival, thi man kan i dén grad høre, hvorledes dette materiale vil gøre sig på en scene og man kan kun glæde sig over, at de snart vender tilbage til vores kyster med dette herligt udfarende og fandenivoldske udtryk, som i den grad fornægter nordisk melankoli til fordel for en mazurkaklingende og dog moderne spillemandsrock med en heftig sigøjnerpuls, der burde kunne få selv den mest indædte bænkevarmer på benene.
Krøblinge og gangstere
Da vi befinder sig i et tekstunivers befolket af mafioso, sømænd, drukkenbolte, krøblinge, gangstere og andet godtfolk, må melankolien dog selvfølgelig af og til snige sig ind, som det sker på den mesterlige »Fra sjåfør til passasjer« og førnævnte »Bris«, men det er så sandelig undtagelserne, der bekræfter reglen på disse tolv gedigne skæringer.
Som tommelfingerregel går det over stok og sten, uden at hverken melodi, arrangement eller fingerspitzgefühl af den grund lades i stikken.
I en tid, hvor det ypperste DK tilsyneladende kan præstere rent kommercielt er en fad fidus som Saybia, må man ty til nordmændene, hvis man vil høre brændende, original og direkte konsumerbar rockmusik, der snildt transcenderer alder, køn, genrer, fordomme og landegrænser.
*Kaizers Orchestra: Ompa Til Du Dør. Produceret af Stian Carstensen, Jørgen Træen og Ottesen/Zahl (Broiler Farm/Kick Music) www.kaizers.no
*Kaizers Orchestra spiller følgende datoer i DK: 14/8, Vega, Kbh., 15/8, Studenterhuset, Aalborg, 16/8,
Det Bruunske Pakhus, Fredericia og 17/8, Voxhall, Århus.
