Læsetid: 2 min.

Hans største kompliment

Professor Jes P. Asmussen er død, 73 år
9. august 2002

Nekrolog
Da dr. phil et theol. Jes P. Asmussen for knapt fire år siden skulle pensioneres fra sit prestigefulde professorat i iransk filologi på Københavns Universitet, fik han i medgift, hvad han opfattede som sit livs næststørste kompliment:
Flyvende fra Tyskland og Teheran ankom hans højtærede kolleger, iranisterne Werner Sundermann og Islami-Nodoushan, for at forelæse i et fyldt Store Auditorium på KUA under titlen ’Dansk iranologi i almindelighed og professor Jes P. Asmussen i særdeleshed’. Sundermann sagde i den anledning, at Asmussen »med sin gæstfrihed og sit venlige væsen« havde været med til at gøre »København til et internationalt centrum for udveksling af ideer mellem alverdens orientalister«.
Forleden døde Jes P. Asmussen efter nogen tids sygdom, men med et langt og smukt liv i forskningens tjeneste bag sig. Som hans gode ven professor Jørgen Læssøe skrev om ham i Dansk Biografisk Leksikon, placerede Asmussen sig allerede i 1960 som forsker af første rang inden for iransk filologi. Særligt var Asmussen optaget af den jødisk-persiske litteratur, som han har beskrevet i utallige udgivelser og holdt forelæsninger om på universiteter verden over.
Som en af verdens 20-25 iranologer indfandt han sig siden 60’erne og frem til sidst i 70’erne hvert andet år i audiens hos shahen af Iran, som han kom til at sætte højt, selv om denne efter Asmussens mening var totalt uden realitetssans.
Jes Peter Asmussen blev født i Aabenraa i sit elskede Sønderjylland i 1928 som søn af maskinmester Asmus Heinrich Asmussen. Oprindeligt ønskede Asmussen blot at studere fugle, og det, tænkte han, kunne bedst lade sig gøre ved at blive præst på landet.
Under teologistudiet på Københavns Universitet blev han grebet af Det Gamle Testamente og særligt omtalen af perserkongen Kyros (ca. 550 f. Kr.), der stik imod al realpolitisk fornuft lod jøderne vende tilbage til det gamle Israel. At Kyros kunne udvise en sådan tolerance overbeviste Asmussen om storheden af Irans kultur, og derved kom han til at studere oldpersisk, middelpersisk og avestisk ved siden af teologistudiet.
Det var, da Jes P. Asmussen aftjente sin værnepligt som orlogspræst i Grønland, at han fik sit livs største kompliment – en historie han nød at fortælle:
En dag prædikede Asmussen på den amerikanske base i Narsassuaq, og på første række sad en officerskone med sin lille datter, der stirrede intenst på den danske præst, som dengang bar et prægtigt, kulsort fuldskæg. Sådan et skæg var der ingen i den amerikanske hær, som havde. Pludselig tog pigen sin mor i armen, pegede på Asmussen og råbte: »Mor... det er Jesus!«, hvortil hele menigheden brast i latter.
Jes P. Asmussen var livet igennem troende kristen og var i mange år formand for Marmorkirkens menighedsråd. Han mente, at Kristendommen, hvis den udfoldes, er den religion, der tager næste-begrebet mest alvorligt. »Kærligheden til ens næste gælder ikke bare ens trosfæller, men alle ens næste,« sagde han engang i et interview i Information. »Det er det, der er det store«.
Den altid ulasteligt klædte professor Asmussen, hans evige cigar og hans mageløst venlige gemyt er allerede savnet i det københavnske gadebillede.
Jes P. Asmussen vil blive bisat fra Marmorkirken i morgen kl. 11.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her