Analyse
Læsetid: 5 min.

To fluer med et smæk

Finansministeriet spiller igen i kulissen på uddannelsesområdet. For år siden viste et hemmeligt udrednings-arbejde, at der kunne spares penge på efterskolerne samtidig med, at unge kom hurtigere ud på arbejdsmarkedet
19. august 2002

Kære undervisningsminister... Jeg skriver til dig, fordi jeg er af den opfattelse, at du er galt på den – ude på et sidespor. (...) I min klasse har vi ikke nogen såkaldte svage elever. Vi er alle dygtige, og var det også inden 10. klasse Vi er alle enige om, at vi ikke tog 10. for at få et slappe-af-år, eller fordi vi ikke var gode nok til at påbegynde en uddannelse, men ganske enkelt fordi det var det, vi brændte for. Vi havde alle brug for og lyst til at udforske os selv, inden vi sprang ud i det, der for alvor forpligter.«
Sådan forsvarer Signe Aakjær Møller i et åbent brev til en undervisningsministeren sin ret til at vælge 10. klasse.
Nu kunne man måske tro, at ministeren hedder Ulla Tørnæs (V) – foranlediget af sommerens debat om regeringens ønske om at målrette 10. klasse til unge med særlige behov.
Men debatindlægget var stilet til Tørnæs’ forgænger i ministerstolen, den radikale Margrethe Vestager.
Tanken om at få unge hurtigere gennem uddannelsessystemet har den siddende regering nemlig overtaget fra den forrige – eller måske snarere fra Finansministeriets embedsmænd. Under alle omstændigheder var det Vestager, der mere eller mindre villigt lukkede ulven ind i fårefolden og gjorde samfundsøkonomiske kalkuler til en faktor i uddannelsesprioriteringer med den i uddannelsesverdenen forkætrede rapport, Kvalitet i uddannelsessystemet. En rapport, der blandt andet leverede inspiration til forskellige forslag til forkortelse af studietiden.
Nu skal 10. klasse-loven fra 1999 evalueres. Loven blev netop vedtaget på baggrund af et vidtgående udspil fra Vestager, som stillede skrappe krav til indholdet af 10. klasse, med obligatoriske brobygningsforløb bestående af fire ugers ophold på en ungdomsuddannelse og flere dansk-,matematik- og engelsktimer.

Men loven blev vedtaget i en udvandet udgave, mente kritikere i LO, Dansk Industri samt den borgerlige lejr, der dengang sad i opposition. Mens de, der ikke mente, at 10. klasse nødvendigvis skulle bruges som en forberedelse til en videregående uddannelse, men til nogle andre ting af mere social og kreativ karakter, var godt tilfredse. Til dem hørte bl.a. landets efterskoler.
Nu er endnu en undervisningsminister tilsyneladende på re-træte. I regeringens udspil til et nyt forlig for folkeskolen hedder det, at 10. klasse skal målrettes de elever, der har behov for et ekstra år, inden de starter på en ungdomsuddannelse.
Det fik efterskolerne til at rasle med sablerne eftersom over halvdelen af deres kunder – 13.000 til næste skoleår – er 10. klasse elever. Tallet har været stigende over en årrække. Til Jyllands-Posten udtalte Ulla Tørnæs, at »10. klasse er beregnet på elever, som har brug for et ekstra år til at forberede sig på ungdomsuddannelserne. Når man ser tallene fra efterskolerne, ser det ud som om, de går ud over denne gruppe.« Det blev i artiklen kædet sammen med, at ministeren advarede de populære efterskoler om, at sabotere regeringens plan om at få unge til at gå så hurtigt som muligt fra folkeskole til en ungdomsuddannelse.
De ord har ministeren aldrig selv anvendt, siger ministeren til Information, og i weekendens udgave kunne hun da også afvise, at regeringen overhovedet har planer om, at ændre på statstilskuddet til et efterskoleophold, således at det kun bliver de rige folks børn – der kan betale selv – og de fattiges – som kan få tilskud af sociale årsager – der kan tage på efterskole.
Venstres finansordfører, Kristian Jensen, har yderligere garanteret, at 10. klasser og efterskolernes økonomi ikke er på dagsordenen for forhandlingerne om finansloven for 2004.

Så efterskolerne ånder indtil videre lettet op. Det kan godt være, at ministeren er blevet overfortolket i Jyllands-Posten. Men hun har tidligere i f.eks. efterskolernes blad givet udtryk for, at flere unge burde springe 10. klasse over, og det står jo både i regeringsgrundlag og forslag til nyt folkeskoleforlig.
Men et er politiske holdninger. Et andet er, hvordan de materialiserer sig i ændringer af nuværende forhold. Det vil ministeren ikke forholde sig til, før evalueringen af 10. klasse er på bordet.
Det kan godt være, at Tørnæs i sit stille sind har spekuleret på, om hun kunne finde lidt penge på efterskolekontoen, når nu finansminister Thor Pedersen kommer med de næste krav til besparelser for at opfylde regeringens skattestop kombineret med lovning om velfærdsforbedringer.
Men hun må være blevet opmærksom på de fjender, hun får i store dele af sit eget parti, hvor den traditionelle fløj støtter de frie skoler.
Under alle omstændigheder har hun valgt at lade slagsmålet ligge og i stedet lægge op til noget, hvor parterne måske kan mødes: brobygning og mulighed for, at 10. klasse i folkeskole og på efterskole skal kunne give merit og dermed forkorte en ungdomsuddannelse.
Her står efterskolerne delt, ligesom i øvrigt også højskolerne gør det; det er og har i mange år været et varmt emne, hvor meget disse skoler skulle holde fast i det frie over for samfundets krav.

En anden forklaring kan være, at det er Finansministeriets embedsmænd, der fortsat spiller i kulissen.
Det er i Finansministeriet, man har bestilt en undersøgelse af, hvorfor efterskolernes karaktergennemsnit ligger under folkeskolens. Undersøgelsen, som skal foretages af Amterne og Kommunernes Forskningsinstitution, har overskriften: Efterskolernes kvalitet. Men det er tilsyneladende det eneste kvalitetskriterium, man finder interessant i Finansministeriet, for andet skal ikke undersøges.
Dernæst bliver efterskolerne heller ikke inddraget i evalueringen af 10. klasseloven, og en evaluering forestået af Danmarks Evalueringsinstitut, som efterskolerne selv har bedt om, lader også vente på sig.
Hvis det er udtryk for den reelle indstilling til efterskolerne, er der måske alligevel grund til frygt blandt unge, der gerne vil på efterskole.
Da 1999-loven om 10. klasse var i sin vorden – og den var som nævnt oprindeligt vidtgående i sine krav – fandt der et hemmeligt udredningsarbejde sted. Det arbejde viste, at hvis man formindskede det daværende antal elever (11.000-12.ooo), der tog 10. klasse på en efterskole, til omkring 4000, ville det med den ekstrapris, samfundet betaler for efterskoleelever, skæppe godt i statskassen. Samtidig med at de unge kom hurtigere igennem uddannelsessystemet og dermed var parate til at løfte byrden af de mange udgiftstunge ældre.
Men det lykkedes jo ikke for Vestager eller Finansministeriet dengang. Hvordan det politiske kludetæppe kommer til at gå op denne gang er uvist. Men der er givet mange unge som Signe
Aakjær Møller, der synes, det er urimeligt, at de ikke må tage 10., fordi der bliver flere ældre og færre unge i fremtiden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her