Læsetid: 4 min.

Total masala!

Den Oscarnominerede indiske film ’Lagaan’, der vandt publikumsprisen på årets NatfilmFestival, er et festfyrværkeri af musik, dans, farver, kærlighed, humor og, ikke mindst, cricket!
22. august 2002

Ny film
Den varer 225 minutter, hvoraf de sidste fem kvarter er viet en cricketmatch. Der tales hovedsagelig hindi (suppleret af lidt engelsk). Og handlingen, der med jævne mellemrum sættes i stå af vidtløftige sang- og dansenumre, kan næppe beskyldes for at være helt sandsynlig.
Således beskrevet fremstår den indiske film Lagaan måske ikke som det bedste bud på en underholdende aften i byen. Intet kunne dog være mere forkert. For det hører med til billedet af Lagaan, at den er en af de meget få indiske film, der har været nomineret til en Oscar. Og på sidste Natfilmfestival var den publikums favorit – hvilket er baggrunden for, at den nu kommer i normal dansk biografdistribution.

Større, flottere, bedre
Lagaan er et både typisk og atypisk produkt af det lige så berømte som berygtede Bollywood, der udsender omkring 900 film om året, eller cirka tre gange så mange som Hollywood. Handlingerne i de hyperpopulære film er som oftest på én gang spindelvævstynde og følelsesmættede påskud for de sang- og dansenumre, som er genrens
raison d’être og giver stjernerne, der i Indien dyrkes som guder, rig lejlighed til at udfolde alle deres talenter.
Lagaans længde, dens musikalske optrin og ordsprogsagtige replikker er typiske for Bollywood. Og Aamir Khan, der både har produceret og spiller hovedrollen i filmen, er en af de allerstørste stjerner i den indiske underholdningsindustri.
Men Lagaan er samtidig lysår bedre end de fleste hindifilm. Ikke så meget fordi man her virkelig har sat alle sejl til – med sine 10.000 statister, et budget på seks millioner dollar og to års produktionstid er Lagaan den største og dyreste indiske filmproduktion nogensinde. Ej heller fordi Lagaans sang- og dansenumre er flottere og bedre koreograferede, endsige fordi A.R. Rahmans delikate musikalske score, der ubesværet mikser de fleste øst- og vestlige genrer, moderne såvel som klassiske, er mere iørefaldende, også for vesterlændinge. Og det skyldes i alt fald slet ikke historien, der nok kan sætte liv i nogle nationalistiske klude, men i øvrigt er alt for skabelonagtig til at være rigtigt interessant.
Nej, når Lagaan er så forjættende og total en filmoplevelse, er det først og fremmest, fordi den formår at få alle sine omhyggeligt gennemarbejdede og virtuost orkestrerede detaljer til at gå op i en højere enhed af nærmest episke eller operatiske dimensioner.
Fundamentet er et eventyr af den gode gammeldags slags, hvor der ikke bydes på mange overraskelser, og de gode er virkelig gode, mens de onde er virkelig onde. Men eventyret er fortalt efter alle kunstens regler og med såvel elegance som en stor portion (undertiden selvironisk) humor. Med andre ord: Lagaan er klassisk underholdning af højeste karat, og den fungerer! Og dét i en grad, så dens tre timer og 45 minutter føles langt kortere end mangen en totimersfilm.

Spil cricket eller dø!
Handlingen, som er ren fiktion, er en rigtig Asterix-mod-romerne-historie. Den udspiller sig i en tørkeramt indisk provins i 1893, hvor den stedlige britiske kommandant, kaptajn Russell, slår tiden ihjel med at ydmyge lokalbefolkningen. Bl.a. dekreterer han, at bønderne nu skal betale det dobbelte i skat – ’lagaan’ betyder simpelthen skat. Da de lader ham forstå, at det er umuligt, skruer han straks kravet yderligere op, men anbringer samtidig bonden Bhuvan (Aamir Khan) i en helt pervers valgsituation: cricket eller den visse død!
Hvis bønderne nemlig kan vinde over englænderne i den mest engelske sport af dem alle, cricket, vil de slippe helt for skat i tre år. Hvis de taber eller ikke vil spille, skal de derimod betale tredobbelt skat.
På hele provinsens vegne vælger Bhuvan cricketkampen, og bønderne får en måned til at lære spillet. Temmelig dårlige odds, der dog forbedres en del, da kaptajn Russells søster, Elizabeth, kommer bønderne til hjælp, angiveligt fordi hun synes, at broderen har behandlet dem uretfærdigt, men i virkeligheden fordi hun er betaget af den flotte Bhuvan, som den lille dansende godte Gauri imidlertid har andre planer med. Så der bliver også fyret godt op under det romantiske konfliktmateriale – i smægtende sang, dynamisk dans og kulørte kostumer.
De første 2,5 time af filmen kan bedst beskrives som en slags forspil. Først skal Bhuvan overvinde bøndernes modstand mod væddemålet og derpå, på tværs af kaster og personlige fjendskaber, samle og træne et 11 mand stort hold. Ingen af de 11 kan naturligvis spille, men hver især har et eller andet særpræg, som kan udnyttes – en vissen arm, onde øjne, erfaring med at fange høns eller slynge sten osv.

Orgastisk klimaks
Det orgastiske klimaks er selve cricketkampen, der er strakt ud over de resterende 75 minutter. Selv om vi fra starten har en temmelig klar (og helt korrekt!) idé om, hvem der vil vinde kampen, lykkes det Lagaan at holde adrenalinet på kogepunktet i hele fem kvarter, mens den lige så planmæssigt som hidsende arbejder sig frem mod den endelige udløsning.
Selv om kampen selvsagt gerne må læses som et symbolsk opgør med den forhadte engelske kolonimagt, er Lagaan ikke ude i et postkolonialt hævntogt. Den er først og fremmest gedigen smæk for skillingen – og foregiver ikke at være noget som helst andet. Stor, flot, medrivende, morsom og hyperprofessionel underholdning. Se den!

*Lagaan – Once Upon a Time in India. Manuskript og instruktion: Ashutosh Gowariker. Indisk. (Grand, Øst for Paradis/Århus)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her