Læsetid: 5 min.

At være eller spille Ofelia

Konflikten på Det kongelige Teater endte med, at instruktøren gik sin vej. Skuespillerne delte ikke visionen om en mongolid Ofelia
7. august 2002

Teaterkonflikt
Historien om den netop aflyste Hamlet-forestilling på Det Kongelige Teater begyndte allerede i juni, da det kom frem, at tre kongelige skuespillere havde forladt prøverne til det Kongelige Teaters opsætning af Hamlet på grund af etiske skrupler.
Den schweiziske instruktør Stefan Bachmann er kendt for sine alternative fortolkninger af Shakespeares stykker. I januar stod der i Basel Hamlet på repertoiret, med en kvindelig skuespiller i titelrollen og med en mand i satinundertøj i rollen som Ofelia. Til nyopsætningen i København var hans valg af Ofelia ligeledes utraditionel: en mongolid kvinde.
Allerede i marts måned gjorde en af de tre skuespillere, Henning Jensen, opmærksom på sine betænkeligheder.
»Jeg vil gerne understrege, at jeg intet havde imod at gå på scenen med en handicappet person, men man behøver jo ikke have en IQ på 190 for at kunne regne ud, at det var en meget utraditionel løsning, og at der måske kunne opstå en vanskelig situation,« forklarer Henning Jensen.
Disse bange anelser blev bestyrket, da prøverne gik i gang.
»Det gik op for mig, hvordan instruktøren havde tænkt sig at bruge Christina. Hun skulle ikke på nogen måde forsøge at spille Ofelia. Hun hed Ofelia på scenen, men skulle bare optræde som sig selv, som mongolid.«
Det viste sig dog, at Christina ikke bare skulle spille sig selv.
»Det skulle være vildt, voldsomt og ekspressivt. Det opnåede Bachmann ved at lege hende hen til et sted, hvor hun mistede overblikket og overskred sine egne grænser. Det kan du få en skuespiller til at gøre. Men hun er sig selv og skal derfor også give et sandt billede af sig selv og ikke et fordrejet billede. Derfor følte jeg mig dårligt tilpas.«
Tingsliggørelsen af scenefiguren forekom Henning Jensen så krænkende, at han valgte at gå til Stefan Bachman.
»Det fik jeg ikke noget ud af. Han sagde, at det kunne der nok være noget om, men fortsatte så.«
Henning Jensen, Birthe Neumann og Henrik Jandorf betingede sig derfor – lidt utraditionelt – en prøvetid. Da den udløb i slutningen af maj skrev Henning Jensen et brev til ledelsen, hvori han udtrykte sin utilpashed med måden, tingene udviklede sig på.
Tre uger senere indkaldte Teaterchef Michael Christiansen til et møde, hvor skuespillerne blev fritstillet på grund af deres bekymringer.
Michael Christiansen respekterer beslutningen, men forstår den ikke.
»Jeg synes, at det er far-out. Jeg er ikke intolerant. Folk må tro på, hvad de vil og have den moralopfattelse, de vil; men jeg deler bestemt ikke deres opfattelse.«

Fortryder ikke
Henning Jensen beklager, at det i medierne er kommet til at fremstå som om, han og de to andre skuespillere var skyld i at forestillingen måtte aflyses. I Berlingske Tidende har han beklaget, at man ikke forsøgte at genbesætte rollerne eller arbejdede sig frem til andre løsningsmodeller. Michael Christiansen afviser kritikken. Det var ikke muligt at redde stykket i ellevte time.
»Et skuespil er jo ikke bare en råtekst, som skal læres udenad. Rollerne udvikler sig hele tiden. Så man kan ikke bare bede tre andre skuespillere om at læse på rollerne. Og Hamlet lever jo inde i hovedet på Bachmann, og han skal tro på, at han kan lave det på anden vis. Og han var vel også kommet for langt hen i processen.«
Michael Christiansen forklarer, at Bachmann brugte en del af sommeren sammen med skuespiller Jens Albinus på at arbejde sig frem imod et ny koncept, hvor de tre skuespilleres rolle blev skrevet ud af stykket.
I torsdags faldt bomben dog, da Bachmann meddelte, at han stod af projektet. Det var i går ikke muligt at få hans kommentar til forløbet. Det ligger dog fast, at premieren på Hamlet den 13. september er aflyst.
Alligevel fortryder Michael Christiansen ikke, at projektet ikke blev standset tidligere.
»Vi kan ikke stoppe hver gang der opstår tvivl undervejs. Så kunne vi ikke arbejde. Der kommer altid kriser, det lider skuespillet ikke skade af.«
Han mener heller ikke, at man kan tale om et ledelsesproblem.
»Det er klart, at det er den mest bekvemme løsning. Hvis det ikke er skuespillernes skyld og det ikke er Bachmanns skyld, så må det jo være ledelsens. Men jeg har svært ved at se, hvordan jeg skulle have gjort det anderledes. Jeg har svært ved at se, at jeg skulle have tvunget skuespillerne til at være med.«

Løb løbsk
Jens Albinus, der skulle have spillet hovedrollen i stykket, er til gengæld langt fra tilfreds med forløbet. Overfor Information ønsker han ikke at uddybe sin holdning, men henviser til hvad han tidligere har sagt. Umiddelbart efter den endelige aflysning gav han i TV-avisen udtryk for, at ledelsen kunne have gjort mere.
»I enhver teaterproduktion, der er rigtig god, vil du finde en mase forvirring og en masse tvivlsspørgsmål. Men der er noget helt galt, når de tvivlsspørgsmål bliver ophøjet og får konsekvenser, som kun beslutninger på ledelsesplan bør have,« sagde Jens Albinus. Han vil ikke kritisere de tre skuespillere for at forlade stykket, men ledelsen for ikke at have stoppet den diskussion, der førte til bruddet. Ledelsen burde have grebet ind tidligere:
»Diskussionen om det er etisk problematisk at besætte rollen med en kvinde, der lider af Down syndromet, synes jeg er helt hen i vejret og burde være stoppet længe inden den løb løbsk.«
Jens Albinus er naturligvis skuffet over at gå glip af glansrollen som Hamlet. Men han beklager også, at dansk teater ikke får et nødvendigt spark udefra.
»Det dækker jo over en stor mistillid til alt det, som Stefan Bachmann kommer med. Han kommer fra en teaterkultur, som vi stort set ikke har herhjemme, og som jeg synes, det ville være en mægtig god ide at importere. Det samme mente teaterets ledelse, men de har altså ikke kunne få opbakning til det,« er Jens Albinus’ udlægning.

Teaterbarbari
Aflysningen har også vakt opmærksomhed i udlandet. Flere schweiziske aviser rapporterede i går om konflikten på Det Kongelige Teater mellem de danske skuespillere og den schweiziske instruktør, og også i Tyskland har forløbet vakt opsigt. I Frankfurter Allgemeine Zeitung møder Henning Jensen, Henrik Jandorf og Birthe Neumann forståelse for deres holdning. Avisen sammenligner den aflyste forestilling med Bachmanns seneste opsætning af Hamlet, hvor Ofelia blev spillet af en to meter høj mand i undertøj. Aviser kalder Bachmanns stykke sensations- og autenticitetshungrende. At stille en mongolid kvinde på scenen er decideret »skamløst«:
»Hun har ingen chance. Hun skal ikke spille. Hun skal være. Det er ikke forskellen mellem teater det virkelige liv, men snarere forskellen mellem teaterkultur og teaterbarbari,« skrive avisen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her