Læsetid: 4 min.

Velkommen til en anderledes verden

Det er universitetet, der skal få de unge til at glemme SMS, internet og baggy pants, mener den tyske uddannelsesguru Thomas Ziehe
31. august 2002

Studiestart 2002

En unge kvinde har stukket en mobiltelefon ned i trussekanten på den grønne palietbesatte bikini.
Hen over de solbrune baller er en ledsagende reklametekst for telefirmaet TDC: »Hej det er mor. Hvorfor tager du ikke telefonen. Jeg håber, det går godt med eksamenslæsningen.«
Men den unge kvinde har tydeligvis forladt de opslåede bøger. Måske fordi stoffet alligevel ikke rigtig sagde hende noget, teksten var for mærkværdig og ingen steder førte hen. Hun havde sikkert haft lyst, men så var lysten forsvundet og hun kom ikke videre.
Og det er synd. For hun snyder sig selv for oplevelsen af andre »anderledes og betydningsfulde verdener«, der kan åbne hendes horisont og sende hende i retninger, hun aldrig havde drømt om. Fremmede steder i bevidstheden langt fra den globale massekultur, hvor det handler om at navigere og finde en identitet på hylderne bugnende af tilbud.
Det mener den tyske uddannelsesguru Thomas Ziehe, professor og underviser i pædagogik ved universitetet i Hannover. Ziehe er en af tidens mest refererede pædagogiske forskere, når det handler om, hvordan man skal få proppet viden ind i hovederne på en genration af unge, der beskrives som underholdnings- og oplevelsessyg, styret af deres egen lystkultur og uden evne til koncentration og fordybelse, samtidig med, at det i vores kultur er blevet legitimt ikke at vide noget.
»Universitetet skal fostre ideen om, at der er flere betydningsfulde verdener end de unges personlige livsverden.

Individet i centrum
Alle har selvfølgelig ret til at have der personlige livsverden. Men universitetet har andre prioriteter. Det handler ikke om, hvad der kan bidrage til karrieren eller til individets personlige liv,« siger Thomas Ziehe.
Vores samfund er midt i en udvikling som har været mange år undervejs. Hvad der er relevant at vide er flydende og ikke længere fast forankret i et autoritativ greb, der samler trådene. Derfor bliver individet i stand til at sætte sig selv i centrum som det interessante.
»Jeg vil ikke nedgøre den personlige livsverden, men jeg håber at unge mennesker vil begynde at acceptere, at der er flere verdener end deres egen. Og at de en gang i mellem må krydse en grænse for at komme ind i en anden
betydningsfuld verden.«
Ziehe mener, at nutidens studerende har et problem med det anderledes, fordi de takket være 70’ernes progressive lærere, der nedbrød autoriteter og gjorde omgangsformen uformel, er blevet fodret med, at de kun skal relatere til deres egen horisont.
»Når de studerende kommer på universitetet betvivler de konstant, hvad meningen er, med det de skal lære, hvis de ikke lige kan se, at det giver mening eller kan dokumenteres med eksempler fra deres eget liv.«
Ifølge Ziehe er det ikke bare indhold i pensum, der er til diskussion. Problemet stikker dybere end debatten om, hvorvidt de unge nu ved nok om historie, kan brøker eller tysk grammatik. Det handler om attitude. De unge studerende mangler simpelthen nysgerrighed.
»Hvis en studerende skal læse en tekst, skal hun forstå, at det anderledes i teksten ikke står i vejen for hende. Det kan være, det er svært at læse og forstå, men hun skal prøve at berolige sig selv med, at hun måske efter et stykke tid får en ide om, hvad det handler om. For når man har arbejdet sig gennem en teori f.eks., så kan man bevæge sig videre og stille nye spørgsmål. Det kan være en meget berigende følelse, og uden de oplevelser indsnævres vores horisont.«

Bebrejder ingen
Thomas Ziehe understreger, at han ikke er modstander af ungdomskultur eller bebrejder de unge. Udviklingen er udtryk for en gennemgribende sociologisk forandring, der har været undervejs i mere end et århundrede.
»Jeg fortæller ikke en forfaldshistorie og mener ikke, at det skal være lige som i gamle dage. Vi må blot konstatere, at den større grad af frihed, vi har fået med traditionernes sammenbrud, også har en pris. Prisen er, at individet i dag har sværere ved at lægge energi i noget, som han endnu ikke ved noget om eller kender til.«
Thomas Ziehe argumenterer heller ikke for, at der skal genskabes en kanon – en liste af relevant viden eller værker inden for et givent felt, som skal være fælles grundlag for alle.
»Dannelse er en bestemt attitude, der accepterer at der eksisterer andre verdener,« siger han.
Hvis universitetslærere ikke formår at præsentere en anderledes verden, men blot bruger de unges egen som forlæg for undervisningen kan de ikke fange de studerende. For de er så vant til, at undervisningen skal tage udgangspunkt i deres egen verden.
»På den ene side vil de studerende have nedsat prisen for, hvad det koster at lære noget. Men det bliver også sværere og sværere for dem at være stolte af noget, de har lært, hvis de konstant får serveret noget, de kender. Vi må ikke tage muligheden for at være stolt over noget væk fra de studerende,« siger Ziehe.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu