(2. sektion)
Eksperimentarium
For tiden går Laura Lambek, 27-årig produktionselev på Statens Teaterskoles teknikerlinje, rundt oppe på Kronborg og forbereder en noget alternativ opsætning af Shakespeares Hamlet. Den plagede unge prins er slet ikke med i stykket, han repræsenteres i stedet af en lysstråle. Dialog vil publikum heller ikke høre meget af, og de fleste af skuespillerne på slottet er asiater.
»Forestillingen er meget, meget vild og innovativ. Derfor er det mærkeligt med debatten om Stefan Bachmanns Hamlet på Det Kongelige Teater, for den er ingenting sammenlignet med denne her,« siger Laura Lambek, der er i praktik på SEARCH: HAMLET, som har premiere i dag.
Som sidsteårselev på Teaterskolen træder hun om et år ud i et dansk teatermiljø, der beskyldes for at være gået i stå.
»Jeg bliver bange, når jeg hører den debat, for den påvirker negativt, og det handler om min fremtid. Jeg frygter, at debatten får en selvforstærkende effekt. Der vil altid være mange ansøgere til teaterskolerne, men det kan få endnu færre til at interessere sig for teater frem for film,« siger Laura Lambek.
De kritiske røster kan have en berettigelse, tilføjer hun, men peger samtidig på positive takter inden for sit eget felt. Teaterskolens tekniske linje er bare syv år gammel, og netop i disse år kommer de første uddannede teknikere på banen ude på de danske scener.
»Fornyelse tager tid, men der begynder at ske noget snart. Hvor teaterteknikerne plejede at være militærnægtere og fordrukne ældre herrer, der ikke kunne andet, begynder der nu at komme folk, der brænder for teateret og er uddannede til at arbejde kollektivt med skuespillere og instruktører,« siger Laura Lambek og tilføjer, at »det ikke kan gå helt galt med dansk teater«.
Den 24-årige skuespillerelev Christian Tafdrup går på samme årgang som Laura Lambek. Også han ser et lys i dansk teaters fremtid. Men set fra skolebænken er det nuværende teatermiljø for bange for det nye og det anderledes, mener han.
»Debatten om teateret er noget, vi snakker meget om, og vi er enige om, at der ikke er så meget at være stolt over ved dansk teater. Det er, som om der er en kæmpe mur af konservatisme i branchen, hvor man ikke tør tage chancer og f.eks. bygge teateret anderledes op. Der er for meget det kan vi da ikke og for lidt mod til at udleve de skøre ideer. Men på skolen er der til gengæld en masse eksplosivt og vildt teater, og jeg er ikke urolig på teaterets vegne. Jeg tror, at der vil ske meget spændende i fremtiden, selv om der er en forskel på at være elev og på at komme ud i branchen, hvor der skal tages kommercielle hensyn,« siger Christian Tafdrup.
Med naboskabet til Filmskolen på Holmen i København er det ifølge Christian Tafdrup tydeligt for Teaterskolens elever at mærke, at deres branche ikke rider på samme inciterende bølge af succes som dansk film.
»På Filmskolen er der en ånd, der trækker fremad, og de følger branchens udvikling. Det er, som om Teaterskolen ikke rigtigt følger med. Måske er det, fordi der ikke er en udvikling at følge med. I virkeligheden ved jeg ikke, om man overhovedet kan tale om et teatermiljø,« siger han.
Christian Tafdrup, der spillede hovedrollen i spillefilmen Smukke Dreng fra 1993 og også har instruktørerfaring, drømmer selv om at bryde rammer og starte et nyt slags dansk teater.
»Jeg vil meget gerne eksperimentere med, hvordan man fortæller historier på teateret, udnytter dets virkemidler og udforsker det, at man har en gruppe mennesker samlet i et lille rum. Det skal være et slags gruppeteater, hvor det ikke foregår på den sædvanlige måde med, at der første prøvedag kommer én med et manuskript, og så følger man den faste formel, dansk teater laves efter. I stedet kunne man bruge skuespillernes kreativitet og skabe noget i fællesskab.
»Hvis jeg skal drømme vildt, så ville jeg gerne prøve en anderledes opbygning, hvor man sætter et nyt stykke op hver uge, hvor noget kan vare to dage og andet vare to år. Et sted, hvor man fik lov til at lave teater og producere en hel masse, hvor noget så også ville blive helt kodyle fiaskoer,« siger han og tilføjer, at teaterpublikummet er klar til meget mere, end det etablerede miljø går og tror.
Men selv om begejstringen ved teateret og lysten til at prøve grænser af lever blandt teatereleverne, er skolen på Holmen ikke et vildt eksperimentarium, fortæller han.
»Vi bliver også opdraget til en bestemt måde at tænke teater på, der ofte er rigtig gammeldags. Og når vi er færdige, kræver det et kæmpe mod at gøre tingene anderledes, end branchen er vant til. Det er så pissesvært at få job, og det gælder i første omgang om at komme ud og blive set. Men der er alligevel en stemning af, at nu skal vi ud og vise dem,« siger Christian Tafdrup.
