Læsetid: 0 min.

Fra vrængede til Vangede

Når nej og ja bytter plads, er det psykologisk interessant. Det gælder livet, samfundet, kærligheden og EU
23. august 2002

(2. sektion)

Roller
I den nye film om Dan Turèll, der har premiere i dag, siger Suzanne Brøgger noget om, at Vangede-digteren på et tidspunkt ændrede sig. Han begyndte at sige ja til verden i stedet for nej.
Det er sandt. Fra at være op-i-røven ligeglad med eller ligefrem vrænge ad det etablerede samfund, dets institutioner og fastlåste rammer for livsudfoldelse, skete et skred, og han blev pludselig mere forstående og følte en ømhed for almindeligheden, som den kom til udtryk i hovedværket, Vangede Billeder.
Bevares, der vedblev at være noget, man kunne vrænge ad: Skattevæsenet f.eks. Eller mobiltelefoner. Men sindelagsskiftet var ikke desto mindre markant.
Svært at sige præcis, hvad der forårsagede det, ligesom man kan diskutere herfra og til Sinatra-evigheden, om den første eller den anden Turéll var en rolle, han tog på sig, i attituderelativistisk Hans-Jørgen Nielsensk forstand, eller bare som en skuespiller påtager sig Hamlet.

Ubesværet
Under alle omstændigheder er det interessant, når nogen skifter fra ja til nej eller nej til ja, hvornår det sker og hvorfor. Tag f.eks. Suzanne Brøgger.
Fri os fra kærligheden hed hendes første bog, der rummede et markant, pirrende ’nej’, der satte landet på den anden ende. Det blev senere afløst af et fuldtonet »Ja til kærligheden« – i bogen med netop den titel. Et spring, hun klarede ubesværet, og som ubesværet blev accepteret. Det havde man ingen problemer med. Man forstod det egentlig godt.
I Turélls tilfælde er jeg tilbøjelig til at mene, at der var tale om noget eksistentielt, sideløbende med, at rolleriet blev fastholdt på et lettere plan – apropos hans koketteri med malede negle. I Suzanne Brøggers tilfælde: også eksistentielt, og skal man finde et rollespil her, må det blive hos Brøgger I. Det er meget vel muligt.

Pudlens kerne
Et eksistentielt nej til ja-skifte er noget andet, end når Gert Petersen og Holger K. Nielsen og i øvrigt det halve Socialdemokrati skifter et nej ud med et ja. Her er tale om et pres udefra, en tilpassen sig til politiske realiteter, trinvis udvikling, indre (og ydre) argumentation.
Pudlens kerne er, at et nej og et ja i virkeligheden kan eksistere side om side i det samme menneske, den samme krop. Om det ene eller andet får overtaget er et spørgsmål om vægtstang, hvad man er opdraget til (eller fra), hvem man omgås, osv. I politik hedder det lejrtænkning. I eksistens hedder det valg.
Den elskede og elskelige bog Vangede Billeder blev i øvrigt, da den udkom, ikke oplevet som særlig elskelig af folk i Vangede. Der var vrede i rigt mål.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her