Læsetid: 4 min.

Fra yuppie-bamse til Connie-knogle

Slang forsyner os med nye ord, der afspejler vor tid. Taberikon og tibetanerorgel er nogle af mobiltelefonens mange nye navne
10. august 2002

Flowet i sproget
I 1980’erne så ordene mærkedyr og yuppie dagens lys. Med mobiltelefoner som våben rustede de imagebevidste yuppier – eller young urban professionals – sig til at indtage en æra med masser af eksklusive mærker og bær-bar teknologi.
Nogle så det dog som blærbar teknologi og navngav yuppiernes mobile ekstra hænder yuppiebamser. I 1980’erne havde mobiltelefonen ellers kun et beskedent udvalg af navne, men siden da har en lang række nye slang-udtryk meldt sig på banen.
Iltapparat er et af disse ord, og det afspejler det afhængighedsforhold, som mange oplever: De fleste af os får nærmest åndenød eller går i koma, hvis mobiltelefonen bliver stjålet eller går død, for så er kommunikationslinjen cuttet af.
Hvor mobiltelefonen i yuppie-tiden var et statussymbol, er det i dag blevet hvermandseje, og der er derfor ikke megen prestige og potens i at eje eller vise en mobiltelefon frem. Snarere tværtimod, skulle man mene, hvis man lytter til tidens slang, hvor taberikon, taber-walkie, mobrian, debiltelefon er nogle af de lidet flatterende betegnelser for en mobiltelefon. Det største taberikon er nu nok en mobiltelefon med taletidskort, som hedder en bistandsmobil.

Brian og mobilblotteren
Mange holder dog umådelig meget af deres mobiltelefon og omtaler den med kærlige kælenavne som bamse, krammedyr, mobilade, mobimobi og molefon. Disse udtryk passer ganske godt til de yngre sjæle, som kæler for de mobile detaljer ved at have et personligt logo, et spraglet cover og naturligvis en spe-ciel ringetone. Sådanne teen-agetelefoner er ofte funklende tibetanerorgler (mobiltelefon med en særpræget ringetone) eller stressbamser, som insisterer på at overdøve al menneskesnak.
Mobilbrugerne får nu heller ikke lov til at gå uberørte omkring i slangens verden, hvor Connie og Brian endnu en gang må stå for skud i ord som Mobil-Brian og Mobil-Connie. Disse udtryk betegner personer, der taler meget i mobiltelefon. Det gør en mobilblotter også, men han eller hun gør det på offentlige steder. Og så er der mobil-svindleren, som er en opmærksomhedshungrende person, der selv sætter sin mobiltelefon til at ringe for at vigte sig af sin popularitet.
I slangudtryk gemmer der sig ofte beskrivelser af samfundets udvikling, for mange slangord afspejler den tid, vi lever i. Når nye fænomener dukker op, går der nemlig ikke lang tid, førend vi kan tale om dem ’på slangsk’.
I 1970’erne kunne man for eksempel støde på mennesker som skrankepaver,
vinylpædagoger, kystbane-socialister, rummænd, ymerbørn og junkier. Fast arbejde var også slang dengang, for da arbejdsløsheden voksede i 1970’erne, betød udtrykket, ’det er bare fast arbejde’, at noget var helt i top.
1980’erne forsynede os med guldflippere og mærkedyr, der ikke skulle nyde noget af at rejse på monkey class eller køre i Skub da! (Skoda). I denne periode kom også kratluskerne (miljøaktivister) ud af busken, og man satte for
alvor fokus på anti-aidsere (kondomer). I 1990’erne stiftede vi bekendtskab med dogmesex (onani), halal-hippier (Naser Khaders ord for politisk korrekte personer, der mener, alt er tilladt, så længe man er indvandrer eller flygtning), webmostre (kvindelige webmastere), wolla billaer (muslimske indvandrere), werkere (sammentrækning af ’wannabe’ og ’perker’, om danskere, der er meget sammen med indvandrere), wannabe-blondiner (kvinde med afbleget hår), discovitaminer (ecstasy) og selvglade ord som selvfed, selvlækker og selvsexet.
I de senere år har hiphop-miljøet, engelsk, it og indvandrere især været kilde til ny slang, for eksempel abegrotte (netcafé), ild i lortet (med fuld kraft), svedig (fremragende), ho (nem pige), chille (slappe af), disse (disrespect, f.eks. ’han disser dig’), wack (dårlig, talentløs) og Bistandbul (område med mange indvandrere).

Agurketid
Mange slangudtryk er som kometer, der lynhurtigt dukker på den sproglige himmel, hvorefter de fortoner sig eller falder til jorden som anakronistiske udtryk. Bred ymer og knæhøj karse var for eksempel populære slangudtryk for nogle årtier siden, men i dag er de nærmest uddøde, i hvert fald blandt den yngre del af befolkningen. Og det er jo især dér, slang trives.
De fleste slangudtryk bliver hurtigt smidt væk, når de ikke længere er skægge. Nogle slangord ryger dog ind i sproget som almindelige ord, og så bliver de til en form for død slang. Det gælder for eksempel kælling, som var slang på vikingernes tid, og 1950’er-slangordet knallert.
Et andet gammelt slangord er agurketid, som er blevet flittigt brugt i de sidste par måneder. Ordet stammer fra det tyske Sauregurkenzeit, som berlinske købmænd gik rundt og sagde for snart mange år siden i den periode om sommeren, hvor agurkerne blev modne. Denne sommer synes medierne at være gået i selvsving over fænomenet ved at levere tynde dørmåtter (aviser) og kedsommelige genudsendelser i husalteret (tv), men det er jo også medierne, der har gjort agurketid til et ord i flor om sommeren.

*Læs mere om slang på www.slang.dk eller i Politikens Slangordbog fra 2001

*Dette er den sidste artikel om det danske sprog. De øvrige blev bragt den 26. juni samt 2., 9., 16., 24., 31. juli og 6. august

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu