Læsetid: 5 min.

Bevidstheden er en blender

Hvad adskiller mennesker fra dyr? En højtudviklet evne til at blende mentale rum og opfinde nye begreber og betydninger, lyder det fra den førende kognitive lingvist Mark Turner
9. september 2002

Fantasi
Loke, Andersine, Spiderman, Sten og Stoffer, Bamse og Kylling. Alle er de eksempler på fantasifulde figurer, som er blevet vækket til live i den menneskelige bevidsthed, hvor der intet mystisk er ved, at dyr kan ligne mennesker og mennesker ligne dyr. Når dyr kan tale, køre bil, gå med tøj og redde verden fra ondskab, skyldes det, at vi mennesker besidder en særegen evne til at integrere forskellige og måske uforenelige begreber, f.eks. en edderkop og en mand, så nye forestillinger eller begrebslige blandinger kan opstå i vores bevidsthed.
Blending kaldes denne evne, som ifølge kognitionsforskere danner grundlag for såvel sprogets opståen som menneskets intellektuelle og kulturelle udvikling. Uden blending kunne vi ikke have udviklet sproget. Uden blending ville vi ikke have opfundet raffinerede begreber som kunst, videnskab, matematik, religion og musik. Og uden blending ville vi aldrig have udviklet os til
homo sapiens – ’forstandige jordbeboere’.
Skæbnen ville dog, at et fantasiens frø blev sået i menneskets hjerne for tusindvis af år siden. Det skabte grobund for avanceret tænkning og fik menneskets forestillingsevne til at spire.

Fantasien blender
Navnet blending afspejler, at den hjernebaserede bevidsthed betragtes som en slags blender, der kan sammenblande og bearbejde to eller flere ideer i nye mentale rum. Filmen Fluen eller Kafkas Forvandlingen bygger for eksempel begge på blends, der integrerer et insekts egenskaber med menneskets væsen: »Da Gregor Samsa en morgen vågnede efter urolige drømme, fandt han sig i sengen forvandlet til et kæmpestort kryb.«
Men hvordan er menneskets forestillingsevne opstået? Hvor længe har fantasivæsner befolket menneskets hjerne? Hvorhenne i hjernen sidder evnen til at blende? Det er spørgsmål, som optager kognitionsforskere, blandt andet lingvisterne Mark Turner og Gilles Fauconnier, der står bag en yderst populær model om konceptuelle blends. ’Konceptuel integration’ eller ’blending’ lyder navnet på Fauconnier og Turners teori, som de senest har præsenteret i bogen The Way We Think fra 2002, og som er ved at blive et gevaldigt hit inden for den kognitive videnskab.

Fra dyr til menneske
Blending spiller en central rolle for alt, hvad vi normalt betragter som særligt menneskeligt, fortæller Mark Turner.
»Alle mennesker i dag, alle mennesker i historisk tid og tilsyneladende alle mennesker siden den øvre palæolitiske tid (den ældre stenalder, ca. 30.000-10.000 f.Kr., red.) bruger konstant den mest avancerede form for begrebslig blending.«
I modsætning til dyr er mennesker i stand til at forestille sig ting og sager ved at blende på et kompliceret niveau, som Turner og Fauconnier kalder for ’double-scope blending’:
»Pattedyr har gode, men uudviklede blendingevner. Det, som mennesker har, der adskiller dem fra alle andre arter, er en avanceret form for blending«, siger Mark Turner.
Selv om andre pattedyr også kan blende, kan de ikke danne betydning og udvikle sprog som mennesker, fordi de ikke besidder avancerede blending-evner.
»Kanzi (en bonobo-abe med imponerende sprogkundskaber, red.) ser ud til at være i stand til at beherske nogle hundrede leksigrammer på begrænset vis, men har ikke den evne til blending, som gør det muligt for menneskebørn at videreudvikle deres sproglige formåen,« siger Mark Turner.
»Chimpanser virker endnu mere begrænsede end bonoboer. Disse kendsgerninger peger på, at menneskers evne til avanceret double-scope blending stammer fra mere uudviklede blending-evner hos vores forfædre, som udviklede sig, efter at vores slægt adskilte sig fra chimpanseslægten for flere millioner år siden.«
– Hvornår skete denne evolution?
»Arkæologiske kilder giver os nogle enkelte spor. Desværre er det næsten umuligt at få direkte bevis på højtudviklede mentale evner i de præhistoriske, arkæologiske kilder, og oplysningerne er i sig selv ufuldstændige. Men de kulturgenstande, vi finder i den øvre palæolitiske periode, er utænkelige uden double-scope blending. Vi har endnu ikke fundet lignende kulturgenstande fra tidligere perioder. Det kan tyde på, at vi nåede stadiet, der gjorde double-scope blending mulig, for omkring 50.000 år siden.«

Mentale metaforer
Ligesom George Lakoff og Mark Johnsons metaforteori, der bredte sig til mange af videnskabens hjørner med sprogklassikeren Metaphors We Live By fra 1980 (for nylig oversat til dansk), tager blendingteorien afsæt i, at mennesket danner betydning ved bl.a. at overføre struktur og mønstre fra ét mentalt område til et andet. F.eks. forstår og taler vi om et abstrakt begreb som forståelse ved hjælp af synsevnen: ’Jeg kan ikke se det for mig’, ’det står lidt uklart for mig’, ’se det fra min side’, ’fra mit synspunkt tager det sig soleklart ud’.
Når vi sammenfører to mentale områder, kan en tredje betydning eller et tredje mentalt rum opstå. Det sker f.eks., når vi læser et brev fra en kæreste, og ordene bringer kærestens stemme, udseende, lugt m.m. frem i baghovedet, på den indre fantasifulde billedskærm.
»Forestil dig, at en kvinde læser et brev fra hendes forlovede, en soldat i krig. Hvad foretager hun sig? Hun ser på et stykke papir og skelner mellem tegn. Men en laboratorierotte eller en due kan sikkert også skelne mellem tegn på et stykke papir, og hun gør tydeligvis noget, som rotten eller duen ikke kan«, siger Turner.
»Der er ét input, i hvilket kvinden er alene og ser på et materielt objekt. Der er et andet med den forlovede og hans evne til at tale til hende. I blendet taler hendes forlovede til hende. Projektionerne i blendet er selektive og forestillede,« forklarer Mark Turner.
Ifølge Fauconnier og Turner gemmer der sig i bevidsthedens blendede rum en nøgle, der kan åbne for en fundamental viden om, hvordan mennesket tænker, erkender og opfatter verden. Derfor berører blending alle videnskabelige områder:
»Ingen analyse af menneskets tankeprocesser er dækkende, hvis den lader blending ude af betragtning«, siger Mark Turner.
»Sprogteori, kunst, matematik, videnskab, diskurs, kropssprog, religion, åndelighed, læring, human fylogenese (udviklingshistorie, red.), human neurobiologi, kulturel evolution osv. er grundlæggende mangelfulde, hvis de ser bort fra blending.«

Kilden til kreativitet
I disse år er blending for alvor kommet under videnskabens lup, idet en hel generation af blandt andet kognitive lingvister, psykologer, neurologer, antropologer, litterater og filosoffer livligt diskuterer og dissekerer menneskets blendede bevidsthed. I august 2002 samlede blendingteorien repræsentanter fra mange forskellige forskningsgrene til den første store internationale blendingkonference, The Way We Think, som fandt sted på Syddansk Universitet i Odense.
Fantasi er vigtigere end viden, erklærede Albert Einstein engang. Menneskets fantasifulde, kreative sind og evne til at tænke stort og nyt udspringer af blending. Da mennesket lærte den komplekse form for blending, førte det til en kulturelt set rig verden med mangfoldige kulturer og menneskeskabte værker som f.eks. skulpturer, hulemalerier og pyramider. Eller fantasifulde værker som René Magrittes surrealistiske malerier, der åbner for nye opfattelsesmåder ved at rokke ved vores vante forestillinger af virkelighed og konventioner. Ofte integrerer hans malerier uforenelige størrelser i et og samme billede, f.eks. blender det skandaleomspundne Le Viol (Voldtægten) en kvindes ansigt med en kvindekrop.
»Blending er kilden til kreativitet og innovation,« siger Mark Turner.
»Andre arter er ofte imponerende. Hyrdehunde og delfiner er for eksempel meget intelligente – og ofte mere interessante end nogle mennesker, vi kender. Men omfanget af mulig adfærd for ikke-menneskelige arter er yderst begrænset og snævert sammenlignet med mennesker. Den menneskelige hjerne kan favne den fantastiske mangfoldighed, vi ser i ikke bare nutidens kulturer, men i alle kulturer, vi kender til. Denne mangfoldighed er mulig på grund af blending.«

*Læs mere om blending på http://blending.stanford.edu eller på www.humaniora.sdu.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her