Læsetid: 3 min.

Bonjour tristesse

Med udgangspunkt i melankolien har Lise Westzynthius skabt et åndeløst betagende værk, men færøske Clickhaze lader hende ikke meget efter, hvad angår storladen alvor
16. september 2002

Nye cd’er
Et af 80’ernes toneangivende pladeselskaber hed 4AD og det var primær eksponent for en særlig art ’kammerrock’, intim, lavmælt og gerne sær rockmusik i postpunktraditionen, afspillet uden store armbevægelser og med maksimal følelsesmæssig gennemslagskraft som endemål. Den dårende Lise Westzynthius’ sarte og selvlysende debutalbum, Heavy Dream, kunne såmænd snildt have været udsendt på 4AD, men er i stedet den fjerde udgivelse på Nikolaj Nørlunds eksklusive og kvalitetsbevidste pladeselskab, Auditorium... den første var i øvrigt med stormogul Nørlunds eget band, Rhonda Harris, der som bekendt tæller Westzynthius blandt sine medlemmer og da hun endvidere har lagt kor på selskabets to andre udgivelser, duoen Superjegs charmerende debut og Niels Skousens mageløse comeback, tør man roligt hævde det bliver i familien.

Spinkelt, men effektivt
Som en anden af dette års mange debutanter, den mageløse Mikael Simpson, har Westzynthius en fortid i det lovende ensemble luksus, hvis potentiale aldrig rigtig blev indfriet trods en flot debut-cd Synd, egentlig, for der var en voldsomt fascinerende dynamik mellem disse to væsensforskellige sangskrivere, men med Heavy Dream springer Westzynthius nu ud som ultrafeminin solist med pastelfarvede sange så skrøbelige, at de ville tilte over, hvis man pustede på dem. Det er udpræget lyttemusik, som etablerer en intim kontakt mellem kunstner og lytter, hvis man er i stand til at tune ind på den særlige frekvens, der er Westzynthius. De 11 sange er lagt ud til tre væsensforskellige producere, mens solisten selv har taget sig af åbnings- og afslutningsnummeret.
Den gamle Gangway-guru Henrik Balling, allestedsnærværende Rune Schjøtt og Nørlund Himself tager sig hver af tre skæringer og det er der kommet en forbløffende egal plade ud af... med Schjøtts bidrag lige et nøk over de andre to herrers ditto, som der dog ikke kan sættes en finger på. Schjøtt mestrer til fulde kunsten at skabe manende kulisser omkring Westzynthius køligt-sensuelle stemme og spinkle, men effektive melodier – og så har han fået titelnummeret, pladens bedste sang, at gøre godt med. Den er et stensikkert undergrundshit med stærkt vanedannende effekt.
Resten af dette åndeløst betagende album er mindre umiddelbart tilgængeligt, men hver aflytning afslører nye aspekter af denne melankolske og skønhedssøgende sjæl, der gør hvad hun kan for at reetablere tristessen på dansk grund. Der hviler en lidt altmodisch, men klædelig Francoise Sagan-sørgmodighed over foretagendet, som man ikke kan andet end holde af, for her står den på ’bonjour tristesse – goodbye heart’ hele vejen igennem!

Færøske fantaster
Det siges at regne meget på Færøerne og det tror man gerne, når man hører den debuterende septet Clickhazes stemmingsladede og sfæriske debut-cd, seks sange med den fordringsløse titel EP, fire sange på engelsk, en på dansk og en på lige dele færøsk og dansk. Størst indtryk gør de to sidstnævnte, hvis tone kun kan betegnes som Nordisk For Fuld Skrue og hvor originaliteten er til at tage og føle på. Man skal tilbage til islandske Sugarcubes’ opsigtsvækkende debut for at finde lignende særpræg, men ellers giver det associationer i retning af Sorten Muld, når de er allermest muldede!
Arrangementet af den klassiske melodi til Thomas Kingos »Sorrig og glæde« kan sateme få de små hår på arme og i nakke til at stritte, kan De tro! Tonstungt og manende med Eivör Pálsdóttirs såvel smukke som skræmmende vokal er det på en gang selvlysende klart og dystert uigennemtrængeligt... lyden af at være faret vild i fjeldet, fortabt i tågen, kæmpende for livet i kolde bølger osv. – man kan virkelig mærke elementernes rasen i denne tonstunge og dog fjerlette musik.
Pálsdóttirs stemme lyder sine steder lidt björsk, hvilket udgør en smuk kontrast til tekstforfatter Petur Pólsons barskere udtryk, mens bandet leverer forbilledligt indfølt og lydhørt akkompagnement. Cd’ens tre velsiddende livenumre demonstrerer suverænt hvor effektiv brugen af dynamik kan være, og i det hele taget emmer dette tiltag af et imponerende potentiale. Clickhaze er som en forelskelse af både værste og bedste skuffe: Opløftende og berusende, men også fuld af gråd og tænders gnidsel. Vi bøjer os i støvet for disse færøske fantaster.

*Lise Westzynthius: Heavy Dream (Auditorium/Playground) www.westzynthius.dk

*Clickhaze: EP (Cope/Tutl/
GDC) www.clickhaze.net

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu