Læsetid: 7 min.

Camera! Lights! Action!

Hollywood leder efter en ny, profitabel actionhelt og har måske fundet ham i multikulturelle Vin Diesel, der snart er danmarksaktuel med ’xXx’
6. september 2002

(2. sektion)

Actionfilm
Af Christian Monggaard Christensen
Hverken Harrison Ford, Bruce Willis eller Mel Gibson har fysik til det der actionpjat længere, og Sly Stallone, Arnold Schwarzenegger, Steven Seagal og Jean-Claude Van Damme har ikke kunnet trække publikum i biografen i flere år.
Og da actionfilmen er en af de mest underholdende og populære og dermed indbringende genrer for Hollywood overhovedet – og har været det gennem de seneste 20 år – leder filmbyen med lys og lygte efter en ny actionhelt, som både den og vi kan sætte vores lid til, når lokummet brænder.
Det er der sådan set ikke noget underligt i – hver generation sine (film)helte.
Det er 40 år siden, at James Bond første gang trak i sit elegante arbejdstøj. En ny Bond-film er på vej, den 20. i rækken, og selv om der stadig er et stort publikum til de film, så er der også en stor gruppe unge, som har et helt andet værdisæt og verdenssyn end den smoking-klædte Martini-helt med licens til at dræbe.
Sommeren igennem har man i USA – og til dels også i Danmark – kunnet se den ene usandsynlige actionhelt efter den anden folde sig ud i stort anlagte actionfilm. Bebrillede Tobey Maguire i Spiderman, følsomme Ben Affleck i The Sum of All Fears, afdæmpede Matt Damon i Manden uden navn, den tidligere wrestler The Rock i The Scorpion King.
Og det er ikke nødvendigvis – ser man altså bort fra The Rock – tidligere karatestjerner eller bodybuildere, men seriøse skuespillere med en fortid i bl.a. ambitiøse karakterspil.

James Bond for de unge
Men trods de mange bud på en ny actionhelt har ingen vakt så stor opsigt og få knyttet så store forhåbninger til som en to meter høj, to meter bred kronraget he-man, der gerne fremviser sin hårdtpumpede og – i hvert fald på film – heftigt tatoverede overkrop frem.
Vin Diesel hedder den 35-årige skuespiller, hvilket kun er et yderst passende navn til en mand, som skal begå sig i en genre tegnet af hurtige
biler og store eksplosioner.
Diesels første større rolle var i Spielbergs Saving Private Ryan (1998), men det var Rob Cohens benzinsluger The Fast and the Furious (2001), hvor Diesel spillede en fartglad landevejsrøver, der åbenbarede hans evne til at trække et ungt publikum i biografen.
Den 3. oktober er der så premiere på Diesels seneste højoktan-actionbrag, Rob Cohens xXx (skal udtales Triple X). Og ned til næsten mindste detalje er xXx modelleret over James Bond-skabelonen, hvor en flegmatisk, jive-talkin’ helt tæver skurke med den ene hånd og drikker og nedlægger damer med den anden. Filmen har både en M (Samuel L. Jackson), en Q med masser af dimser (Michael Roof), en fræk Bond-pige (Asia Argento) og en skruppelløs überskurk med storhedsvanvid, i færd med at underlægge sig den ganske verden (Marton Csokas).
Filmen er skræddersyet til en extremesports-dyrkende, speed metal-lyttende og Playstation-opflasket ungdom, primært unge mænd mellem 15 og 25, for hvem handling betyder mindre end fede eksplosioner og seje replikker.
Så skidt med, at der også er tale om en usædvanligt ringe film, som både er for lang og uopfindsom. Ingen tvivl om, at de unge i Danmark, som de har gjort det i USA, i stort antal vil flokkes foran billetlugerne for at stifte bekendtskab med Vin Diesel og hans filmiske alter ego, Xander Cage, en utilpasset rebel, der bliver hyret af NSA, National Security Agency, til at redde verden.
xXx har indtil videre indtjent små 110 mio. dollar i USA, og der er lagt i ovnen til en efterfølger.

Multikulturel
Der er adskillige grunde til, at Diesel kunne gå hen og blive fremtidens actionhelt, også herhjemme. Først og fremmest kan han sælge en film. Rob Cohen siger, at unge ser The Fast and the Furious som nutidens svar på James Dean-klassikeren Vildt blod (1955)!
Diesel er et barn af i dag, og som Xander Cage er han cool på den fede måde. Han hader autoriteter og bryder gerne konventionerne. Han powersurfer, skateboarder, bungyjumper, og han har sin egen webside, hvor han live transmitterer sine halsbrækkende, dybt ulovlige stunts.
Om sin egen karakter siger Vin Diesel: »Xander er en oprører. Han er skideligeglad med alting. Der er ingen familie, ingen kæreste, intet ønske om at komme frem og op i verden. Det var på den måde, at Rob Cohen solgte historien til mig, ved at tage en nihilist, som gennem en rejse finder ud af, at der er noget at bekymre sig om.«
»Ideen var at ramme et nyt område midt mellem Bond og Austin Powers (Mike Myers’ energiske, indforståede spionparodi, red.),« siger xXx-instruktør Rob Cohen i et interview med det amerikanske filmmagasin Premiere.
»Vi prøver på at opfinde en ny slags actionhelt, én, der er snu og sjælfuld og selvsikker og, noget af tiden, på dybt vand. Bond har været meget vigtig for mig, siden jeg som 12-årig så Dr. No og fik min første erektion, da Ursula Andress steg op af vandet. Jeg håber, at jeg kan lave en film, som på samme måde vil påvirke en ny generation.«
Studiebossen Joe Roth forklarer Diesels appeal med, at »han er i besiddelse af den form for mildhed og sårbarhed, som en Mel Gibson eller en Bruce Willis kan have, og han har en fysik som en actionhelt. Jeg tror, at den kombination er forholdsvis unik og gør ham tiltalende for både mænd og kvinder.«
Vin Diesels tiltrækningskraft ligger også i det faktum, at han hverken er hvid, sort eller brun. »Multikulturel,« kalder han sig selv. »Jeg tror, at vores kultur er klar til en mere tvetydig rollemodel eller stjerne, eller hvilket ord du nu vil bruge. Jeg er meget heldig, at verden er én stor smeltedigel, og at vi i det nye årtusinde er klar til at få en multikulturel helt,« siger Diesel, der er meget hemmelighedsfuld omkring sin baggrund – man ved dog, at han har en hvid mor, en sort far og har optrådt på off-off-Broadway – hvorfor han kun appellerer endnu mere til en ungdom besat af coolness.
Men alle Diesels kvaliteter ufortalt, så kan man også ærgre sig lidt over, at ungdommen spises af med så uambitiøst og perspektivløst et b-produkt som xXx. Ikke mindst i en tid, hvor film som The Matrix har redefineret actiongenren og tilføjet plottene, der sædvanligvis kan stå bag på en tændstikæske, større intellektuelle og følelsesmæssige dybder.

En genre bliver moden
Heldigvis tyder meget på, at ikke kun helten, men også filmen bliver ved med at udvikle sig. I en artikel om actiongenren i The New York Times taler folk i branchen om tre ting, som har været og stadig er ved at forvandle genren.
Den omsiggribende brug af computereffekter har gjort det umulige muligt, og der er ikke længere noget, man ikke kan gøre mht. effekter og stunts i en film. Hvor man i ’gamle dage’ var afhængig af den menneskelige faktor i form af en modig stuntman eller opfindsomme special effects-folk, så behøver man i dag kun tænke på, hvad man gerne vil se på lærredet, og vips! – et ryk med musen, og det kan ses deroppe.
I The Fast and the Furious og xXx bruger Rob Cohen en del gammeldags effekter – hvilket i sig selv er ganske forfriskende – men i en scene, hvor Xander Cage fremkalder og flygter fra en voldsom lavine, er der ingen tvivl om, at det er skabt i en computer.
Computereffekterne betyder, at man kan skabe hele verdener og placere sine skuespillere i de verdener, fuldstændig som man har lyst. Altså behøver det ikke være stuntmen, som i Spiderman svinger sig gennem New York eller render op og ned ad stolper i The Matrix, men skuespillerne selv, f.eks. digitalt kopieret ind.
Og det åbner op for, at flere karakterskuespillere og såkaldt seriøse stjerner kan medvirke i action, uden at det behøver blive mindre realistisk af den grund. Samtidig følger film som Ringenes Herre og Minority Report til en vis grad i hælene på The Matrix og viser, at actionfilm godt kan være udstyret med både hjerne og hjerte.
Der er ikke meget Rambo eller Streetfighter over disse nye actionfilm.
»The Matrix gav denne type film en hjerne, og det forandrede faktisk alting,« siger Jeanine Basinger, der leder filmuddannelsen på Wesleyan Universitetet til The New York Times. »Det er ved at gå op for filmskaberne, at action ikke behøver være tumpet. Og det, der venter i fremtiden, er, at hele denne genre bliver moden, ligegyldigt hvem stjernerne så bliver.«
Men inden det sker, så har vi lige Vin Diesel og xXx til gode.

*’xXx’ har premiere 3. oktober, ’Manden uden navn’ 13. september og ’Sum of All Fears’ 11. oktober

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu