Læsetid: 5 min.

Doktor Franks gesjæft

Vælg selv kønnet på dit barn. Det er løftet fra et hospital i Gent, som har sat gang i årets hedeste etiske debat i de belgiske medier
27. september 2002

(2. sektion)

Belgien
Doktor Frank er eftersommerens bedste bud på hovedpersonen i en hypermoderne lægeroman. Han kan opfylde små belgiske familiers hedeste ønske om netop den lille pige, far og mor altid har drømt om at få tilført den højrøstede søskendeflok på tre drenge. Med hjælp fra laboratoriet i den flamske by Gents universitetshospital tilbyder professor Frank Comhaire opfyldelsen af pige- eller drengedrømmen for den nette sum af 6.300 euro.
Helt garanti for opfyldelse er der dog ikke. For piger er der succes i lidt over fire ud af fem forsøg, mens det kun gælder i tre ud af fire tilfælde for drengebørn. Manglen på total sikkerhed har ikke forhindret doktor Franks lille gesjæft i at sætte gang i årets hedeste etiske debat i de belgiske medier.
Sagen er blevet endnu mere ophedet af, at et etisk udvalg under det belgiske senat arbejder på den betænkning, der skal blive til den første belgiske lov, der sætter præcise grænser for den type manipulation med menneskets arvemasse.

Rungende tomt
Men her og nu er der rungende tomt i det etisk-juridiske felt i Belgien, og det har givet doktor Frank chancen for at falbyde det amerikanske firma Micro-Sorts teknik. Dermed har han sikret, at etikdebatten er mere end blot teoretisk. Tilhængerne kalder det et væsentligt fremskridt og en logisk udnyttelse af teknologien til at skabe kønsmæssig balance i familierne.
»Genetisk manipulation for komfortens skyld,« mener den socialistiske senator Phillipe Mahoux. Teknikken er udviklet for cirka fem år siden og består enkelt fortalt i, at man sorterer sædcellerne efter, om de indeholder y- eller x-kromosomer, der giver henholdsvis mandlige og kvindelige fostre. Dernæst befrugtes kvindens æg og sættes tilbage i livmoderen.
Tilhængerne mener, at Micro-Sort-teknikken er blid i forhold til, hvad der i stor skala praktiseres i lande som Indien, hvor fastslåelse af kønnet efter befrugtning medfører abort, hvis et pigebarn er i vente. Men professor i genetik ved Leuvens katolske universitet, KUL, Jean Pierre Cassiman, er ikke desto mindre stærkt imod brugen af Micro-Sort:
»Vi fortager os kun ting i dette domæne, der medicinsk set er strengt nødvendige. Og vi ønsker absolut ikke at overskride den grænse. Grænsen går ved selektion af sædceller. Det handler om grænsen mellem medicin og arvehygiejne. Det generer tilsyneladende ikke visse af mine kolleger. Men for mig at se stikker man hånden i en hvepserede, der måske en dag kan føre til langt alvorligere ting,« siger Cassiman til avisen Le Soir.
Han suppleres af professor Yvon Englert, der leder Erasme-hospitalet i Bruxelles’ fertilitetsklinik:
»Med denne teknik fører man en genetisk sonde ind i den sædcelle, der siden bruges til befrugtning. Det er en af mine største indvendinger mod teknikken, selv om resultaterne af den på både dyr og mennesker til dato ser betryggende ud.
For lige så meget som det kan virke legitimt at løbe visse risici, omend teoretiske, når det er et medicinsk behov, det vil sige tilstedeværelsen hos et par af en kønsbåret genetisk sygdom, så virker det for mig langt mere diskutabelt at løbe samme risiko af rent sociale årsager,« siger Englert til avisen La Libre Belgique.
Den gode doktor Comhaire er naturligvis slet ikke enig og opfordrer alle til at hidse sig lidt ned:
»I medierne får man det indtryk, at alle skal have ret til at bestille kønnet på deres barn. Men det handler alene om gifte par, der har mindst to børn af samme køn. Derudover skal hver kandidat igennem undersøgelser og interview for at være sikker på, at barnet også er velkomment, hvis forsøget skulle mislykkes,« siger Comhaire til magasinet Knack, der på sin hjemmeside har opstillet en stemmeseddel, pro eller kontra. Han forsvarer sig videre med, at hans rolle som læge ikke begrænser sig til at helbrede de syge:
»Jeg skal også fremme folks sjælelige sundhed. Der er mennesker, der har fire eller fem drengebørn og dødsens gerne vil have et barn til af det modsatte køn. Hvis vi kan hjælpe dem, hvorfor så ikke?« spørger Comhaire, der afviser frygten for, at man ved at acceptere valg af køn vil åbne døren for andre, mere problematiske kriterier for selektion:

Intellektuel uærlighed
»Det er intellektuel uærlighed, for på den måde kan man afvise hvilket som helst ny udvikling med det argument, at den kan misbruges,« siger doktoren. Han mener, at det i lighed med sexlivet i øvrigt bør være folks private sag, om de vil ty til hans hjælp. Han mener også, at der er et element af dobbeltmoral i kampagnen mod ham, fordi kønsbestemmelse også kan ske via ultralydsscanning, og den lovlige abortgrænse ligger på 16 uger:
»Jeg ved med sikkerhed, at de, der har flere børn af samme køn, vil skride til en abort i det øjeblik, de ved, at barnet ikke er af det ønskede køn. Gør det ikke kritikken af vores metode hyklerisk?« spørger Comhaire.
Det bider slet ikke på senator Jacinta De Roeck fra det grønne parti Agalev, der er formand for senatets særlige udvalg for etiske problemer. Udvalget er delt i sin holdning, men hun arbejder for et forbud. Og det skyldes ikke kun, at prisen for behandlingen gør det til et valg for en begrænset økonomisk elite:
»Nu er det køn. Men det næste bliver, at forældrene vil vælge barnets hårfarve eller dets højde, eller man vil forsøge at screene dets intelligens. Det kan også ske med argumentet om at få balance i børneflokken – hvis man har et mindre intelligent barn og også gerne vil have et, der er mere intelligent. Vi ender med at få designerbabyer,« siger De Roeck, der understreger, at hun ikke er imod valg af køn, hvis det handler om at undgå for eksempel blødersygdommen hæmofili.
Professor i klinisk psykologi ved UCL-universitet Eric Barrufol mener ikke, at der er et udbredt ønske om at bruge teknikken. Det vigtige for ham er, at der foregår en offentlig debat og åben politisk forhandling om sagen:
»Det er svært for det etiske udvalg, og jeg kan forstå, at man er delt i spørgsmålet. Det handler om at træffe valg, hvor man kun kan basere sig på parallelle tidligere spørgsmål som abort, kunstig befrugtning og reagensglasbørn. Det er svært at sige klart ja eller nej. Man sagde nej til at lade homoseksuelle par få børn, men man har siden måttet konstatere, at den frygt, man havde for børnenes seksuelle identitet, var helt ufunderet. Jeg tror, at vi i dette spørgsmål vil gå fra et ’nej’ til et ’nej, men’. Og siden til et ’ja, men’ og til sidst til et ’ja’. Men det vil ske gradvist og under offentlighedens kritiske øje,« vurderer Baruffol.
Den endelige afstemning om den belgiske lov ventes i oktober.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her