Læsetid: 2 min.

Dramatik i kriblekrablehøjde

Kønt, men tyndt. Det kongelige Teaters danske udspil er en dansk dramatik i kriblekrablehøjde
23. september 2002

Teater
Juliane Preisler er lyriker, prosaist og dramatiker, står der om aftenens forfatter i programmet til forestillingen Lyden af skyer, som det Kongelige Teater spiller i Turbinehallerne.
Det er så sandt, som det er skrevet. Endda i den rækkefølge. For er Juliane Preisler egentlig dramatiker, når det kommer til stykket?
Hendes tekst om parret, der ganske vist elsker hinanden, men som har svært ved at finde ud af at administrere tosomheden, når først den oprindelige, passionerede sammensmeltning er gledet dem af hænde, handler om »små ensomme idioter, som ikke vil sove alene«.
Citatet er hentet fra stykket selv. Og Preisler bevæger sig på et meget beskrivende, ordmalende plan fra start til slut.
Der er masser af skært lyriske, sansemættede indkredsninger af lyde, lugte og indtryk. Af små berøringer, følsomme hænder, lyden af ensomhed, »kys som stød mod tungen«, og replikker som »engang var det mig, du lugtede«.

Parcelhus-elegi
Det kunne der være blevet en køn digtsamling eller en fin novelle ud af, og personerne taler da også gerne i monologer, hvor Preisler kan udfolde sit fintmærkende apparat og sit følelsesmæssige kriblekrableunivers.
Men det forbliver noget småt i en dramatisk sammenhæng, hvilket ikke mindst understreges i Klaus Hoffmeyers iscenesættelse, der har en meget rolig, omtrent meditativ puls. Fornemmer man overhovedet den passion, der tales så meget om?
De udmærkede skuespillere kan ikke stille meget op med denne parcelhus-elegi over alt det, der kunne have været anderledes.
Hovedparret Bodil Jørgensen og Anders Hove er endnu engang blegt omklamrende tvangsneurotiker og kynisk sortseer, mens Birgitte Simonsen finder sine vulgære hverdagsfatale seksualitet frem til lejligheden, og Olaf Johannessen igen er sammenbidt alvorsmand i sekondrollerne, som det krakelerende par, der drages mod lykken og forsøger at kile sig ind hos ham og hende, det handler om. Skal de aldrig have lov at udvikle sig? Og det var så nationalscenens eneste nye, danske udspil i denne sæson.
Endnu engang må man spørge sig selv og dansk teater om, hvor i al verden de danske dramatikere er blevet af på de afgørende scener?
Hvor er de forfattere, der kan skrive os ud af det, som i Preislers stykke kaldes »de små dumme mennesker i deres lille dumme hus, i deres lille dumme stilhed«?
Vi vil ud. Ud under åben himmel.

*Juliane Preisler: Lyden af skyer. Iscenesættelse: Klaus Hoffmeyer. Scenografi: Rasmus Jangaard. Det Kongelige Teater, Turbinehallerne. Til 1. nov. Dog turné 1. - 11. okt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu