Læsetid: 2 min.

Dristig og ærlig

Katrin Cartlidge – en af sin generations bedste engelske karakterskuespillere – blev kun 41 år
13. september 2002

Nekrolog
Hun spillede hovedpersonen Bess’ svigerinde Dodo i Lars von Triers Breaking the Waves, og holdt bryllupstalen for Bess (»You have a good heart and sometimes it’s a little too good«). Dodo er den fornuftige sygeplejerske, som ikke kan skjule en lille nagende jalousi over Bess’ nye lykke, men ellers er kvinden, Bess kan betro sig til. Og Cartlidge gav en lidt ’blød’ rolle lidt af sin egen kantede tvetydighed.
Det er mærkeligt at skulle omtale Katrin Cartlidge i datid, for hun var en skuespillerinde i pagt med det bedste i den filmiske nutid – en uforbeholden, uforfængelig spillestil og en forbløffende alsidig og skarpt karakterskabende evne.
Herhjemme er hun nok bedst kendt for birollen som Dodo, og hun skulle også
have medvirket i Triers nyeste Dogville, men måtte melde fra, da hendes far fik et slagtilfælde. Hun nåede dog at medvirke i ialt næsten 30 film og tv-produktioner, inden hun døde af en kombination af lungebetændelse og blodforgiftning.
Det er i to Mike Leigh-værker, Naked (1993) og Career Girls (1998), at Katrin Cartlidge ydede sit ypperste på film. Og det er værd at huske, at skuespillerne i Leighs film i høj grad digter deres figur selv og altså er anderledes kreative end i normale film.
I det bistre drama Naked fik hun sit gennembrud som det vaklende vrag af en floppet flipper, Sophie, der bor i London sammen med veninden Louise. Sophie er hjælpeløst svag i koderne overfor voldelige mænd og derfor et let offer for både den små-psykopatiske hovedperson Johnny og den hel-psykopatiske yuppie Sebastian.
Det er karakteristisk, at Cartlidge spiller rollen uden et gran af offer-sentimentalitet – og at hun til gengæld trives godt i en scene med veninden, hvor de kan endevende det umulige i forholdet til mændene.
Netop venindeskabet står centralt i Career Girls, hvor Cartlidge er den bærende kraft som litteraturstudinen Hannah, manisk slagfærdig og snakkesalig, et vandfald af syrligheder og ordspil. Som så mange af Leighs figurer er Hannah en noget mislykket eksistens – en stand up-komiker uden andet publikum end bedsteveninden Annie, en klovn, der holder bitterheden på afstand med ord, ord, ord, og på mere end en måde i slægt med den mandlige desperado Johnny i Naked.
Denne Hannah er lidt af freak, men bliver efterhånden mere menneskelig uden at Cartlidge gør en tøddel for at indynde sig. Trods virtuositeten fornemmer man, at hun aldrig ville kunne spille en figur på kynisme. Der ligger varmegrader bag selv de mest groteske indfald.
Katrin Cartlidge medvirkede ofte i risikable debutarbejder og var ingen karriererytter. Hun var englænderinden, der bliver konfronteret med den jugoslaviske borgerkrigs tragedie i Milcho Manchevskis Guldløve-vinder fra Venedig, Før regnen (1994). Og hun sås igen i en meget rost Balkan-produktion, No Man’s Land (2001) som en retfærdighedssøgende journalist. Hun havde også roller i Johnny Depp-filmen From Hell (2001) og Mike Leighs Topsy-Turvy (2000).
På teatret var hun en værdsat kraft helt tilbage fra starten af 1980’erne. Som ordblind fik hun ikke nogen blændende uddannelse, men klarede selv den sag og blev en meget flittig oplæser. På teaterfronten var det især Royal Court, der nød godt af hendes talent, senest i Boy Meets Girl.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu