Læsetid: 3 min.

Den engagerede formidler

John Degnbol-Martinussen, der indførte begrebet ’folkestyret udvikling’ i den danske debat, er død
27. september 2002

Nekrolog
Professor dr. scient. pol. John Degnbol-Martinussen døde pludseligt og uden forvarsel i denne uge kun 55 år gammel. John Degnbol-Martinussen var professor ved Internationale Udviklingsstudier på RUC, og det var i høj grad hans fortjeneste, at faget har fået den betydning og anerkendelse og også det omfang, som det har i dag. Alligevel karakteriseres John Degnbol-Martinussen måske mest præcist som akademikeren, der indførte begrebet ’folkestyret udvikling’ i den danske debat, og som også var med til at sikre, at dette begreb blev udviklet til et praktisk redskab for udviklingsarbejdere. Han var nemlig om nogen forskeren som også engagerede sig direkte i udførelsen og gennemførelsen af det han forskede i, det han vidste noget om, og det han havde på hjerte. Derfor spændte hans aktiviteter fra meget anerkendt international forskning om bistand og udvikling til stor både akademisk og folkelig forfattervirksomhed og formidling, og til det konkrete engagement i det folkelige danske bistandsmiljø og i ind i den statslige bistandsadministration og erhvervs-
livet.
Fra 1982 til 1991 var han formand for Mellemfolkeligt Samvirke, og det var i denne egenskab han kæmpede for den helt praktiske videreudvikling og fordanskning af teorier om folkestyret udvikling som led i en fattigdomsorienteret bistand. Han var med til at sætte en ny dagsorden for den traditionsrige udviklingsorganisation, der blandt andet var kendt for udsendelsen af u-landsfrivillige. Den nye dagsorden fastslog langt klarere, end det hidtil var sket, at også i såkaldte ulande må udvikling baseres på, at den lokale befolkning selv har kontrol med og mulighed for at styre sin egen situation. ’Folkestyret udvikling’ var og er et langt mere reelt begreb end det ofte abstrakte krav om demokrati. I praksis er der store vanskeligheder med gennemførelsen, men introduktionen af begrebet fik betydning langt ud over MS. Tænkningen omkring bistand blev i disse år gradvist vendt fra en forenklet debat om penge og ekspertise fra nord til syd og hen mod en opfattelse af at man måtte udvikle en partnerskabs-
baseret støtte til syd-aktiviteter, som kontrolleredes af modtagerne i syd.
Men det var også karakteristisk for John Degnbol-Martinussen, at han, da han var holdt op som MS-formand, kastede sig ind i et aktivt arbejde for i samspil med Dansk Industri at udvikle et såkaldt privat sektor-program, som i højere grad inddrog erhvervslivet i udviklingsbistanden. Det fik han nogle hug for, men også anerkendelse, og hans mål var netop at være med til at presse dansk erhvervsliv og dansk industri til at engagere sig i et fattigdomsorienteret udviklingsarbejde, en målsætning som i et vist omfang blev nået.
Spændvidden var karakteristisk. Fra de folkelige organisationer og den folkelige formidling til forskningsverdenen men også til erhvervslivet og konsulentbranchen med en lang række store nationale og internationale rådgivningsopgaver. Og så alligevel med en forankring som professor på RUC, og oven i købet en professor, der har kollegers ord og anerkendelse for at han – trods alle de andre engagementer – i meget høj grad var en person, der skabte det internationale udviklingsstudium, der var nyt, da han i 1985 blev udnævnt til professor.
Når det gik, og når det gik godt, var det både fordi han var energisk og meget dygtig, men især fordi han trods alle engagementerne havde integritet og en egen forsknings- og erfaringsbaseret holdning til alt det han kastede sig ud i.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her